7. Justitsministeriets vejledning i godt sprog

E-mails og breve på jobbet – kap. 7

Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter fra 1969 var begyndelsen til hele det offentlige sprogarbejde, og den bliver stadig anset for et ideal.

Af Per Salling

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør overalt i samme tekst betegnes med samme udtryk.

Sådan begynder justitsministeriets “vejledning nr. 224 af 15. oktober 1969 om sproget i love og andre retsforskrifter”. Den har forlængst haft 50-årsjubilæum, og der er da også sket noget. Mange offentlige myndigheder har fået deres egne sprogpolitikker, og nogle håndhæver dem endda. (Hvis alle gjorde det, ville der ikke være så hårdt brug for mig og min slags. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget!)

For jurister og andre interesserede: Ja – justitsministeriets vejledning er stadig gældende. Men den er også godt gemt – og glemt. For traditioner er sejlivede, og traditionen for uforståeligt juridisk sprog eksisterer på alle sprog og går (mindst) tilbage til romerriget.

Michel de Montaigne citerede i 1580’erne den romerske forfatter Tacitus for at skrive: Lige som vi før havde besvær med forbrydelserne, har vi det nu med lovene. Og han tilføjer om det franske sprog på sin egen tid: Hvordan kan det være, at vores modersmål, der er så let at bruge i alle andre sammenhænmge, bliver dunkelt og uforståeligt i kontrakter og testamenter, og at en person, der ellers udtrykker sig klart, ikke på det område kan få sagt, hvad han mener, på en sådan måde, at det udelukker tvivl og modstridende fortolkninger?

Justitsministeriets vejledning – og alle de andre

Næsten alle nyere sprogpolitikker i det offentlige bygger direkte eller indirekte på justitsministeriets vejledning. Sammenlign selv med citatet fra Domstolsstyrelsens sprogpolitik (og med dens sprogpolitik i det hele taget): Det er de færreste, der umiddelbart har forudsætninger for at forstå det særlige fagsprog, som bruges blandt professionelle (…). Det er også de færreste, der er vant til at læse lange, komplicerede sætninger eller kompakte og tætskrevne tekster. Breve og andre tekster bør derfor altid være skrevet i et enkelt, klart og forståeligt sprog – så enhver, teksten henvender sig til, let kan læse og forstå den.

Men der er altså et stykke vej endnu, før al det offentliges kommunikation til borgerne er lige så klar og let forståelig som justitsministeriets vejledning selv. Læs den – og sammenlign med, hvad du selv skriver!

Justitsministeriets Vejledning om sproget i love

Boksen

Først:

  • Tag 5 kopier af dine 3 seneste breve til borgere og giv hvert sæt til en kollega. (Husk lige at slette navne og personlige oplysninger først.)
  • Bed kollegerne tage dem med hjem og give dem til ægtefæller, forældre eller venner, der ikke er offentligt ansatte, med anmodning om kommentarer. (Sæt en frist – ellers får du dem aldrig tilbage.)
  • Når du får dem tilbage, så sæt dig en times tid og læs kommentarerne langsomt og omhyggeligt. Opsummér de 5 svar pr. brev på ét af brevene.
  • Tænk over tingene til næste dag og svar så for dig selv på dette spørgsmål: På en skala fra 1 til 2 – hvordan synes du selv, at det går? Er du tilfreds? Eller vil du gøre noget ved det? Enten – eller!

Derefter:

  • Har din egen organisation et sæt retningslinjer for kommunikation med borgerne? Dur de til noget?
  • Hvis ja: Følg dem!
  • Hvis nej: Gør oprør!
  1. Retorik til hverdagsbrug
  2. Det vi skriver – og måden vi skriver det på
  3. Hvem er du – i embeds medfør? Og hvem skriver du til?
  4. Korte og overskuelige sætninger
  5. Aktivt og konkret sprog
  6. Den gode e-mail
  7. Justitsministeriets vejledning nr. 224

Læs mere:

Tilbage til indledningen

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2013-2018

Visits: 419