1. Videnskabsteori i harehøjde (indledning)

Også kendt som “Fagets Videnskabsteori” (FVT)

Selvfølgelig kan det være, at du skriver (ikke skriver om noget, men bare skriver), fordi du fryser om fingrene. Men så er du så sjælden, at du burde udstoppes og udstilles. Mest sandsynligt er det, at du skriver om noget, fordi du er nødt til det. Fordi nogen uden for dig selv siger, at du skal, eller fordi du selv indeni føler, at du er nødt til det.

Hvis det er tilfældet, så er du også nødt til at læse denne artikel – eller noget lignende. Så er du nemlig nødt til at skaffe dig en viden om, hvad det overhovedet vil sige at vide noget. For hvis du ikke ved noget, så kan du heller ikke skrive noget – godt nok.

Serien her er en gennemgang af de elementer, der er basis for “Fagets Videnskabsteori” – den teori, der er tillempet studiet af det enkelte fag og ikke videnskabsteori som et fag i sig selv.

Kort sagt: Serien serien handler om, hvad det vil sige at vide noget.

Af Per Salling

“Videnskabsteori”, er, som Den Danske Ordbog siger, “en videnskabelig disciplin, som søger at kortlægge de karakteristiske træk ved de enkelte videnskaber og mekanismerne bag deres opståen og udvikling”. Og det er både fint og nyttigt, at nogen beskæftiger sig med det. Det er bare ikke dér, du er henne, hvis du læser med her.

For her handler det ikke om videnskabsteori som selvstændigt fag, men om ”fagets videnskabsteori” som værktøj for dig – helt uanset hvilket fag du har. Et værktøj, der gør det muligt for dig at håndtere dit eget fags viden på en professionel måde.

Det handler næste afsnit om.

Derefter kommer et par afsnit om, hvad det egentlig vil sige at vide noget, og hvad virkelighed er. I en tid med mange meninger om, hvor flydende grænsen mellem at synes noget, at tro at man ved noget og så rent faktisk at vide det er så flydende som den er, og hvor der både fra sølvpapirhatte og seriøse politikere markedsføres interessante synspunkter om alternative fakta og en glidende overgang mellem forskningsfrihed og politisk frihed, er det rart at have fast grund under fødderne i sit eget fag.

Efter en kort oversigt over nogle gængse videnskabelige metoder – og der er flere – gennemgår jeg så de tre mest udbredte videnskabeligt funderede måder at tilgå viden på.

Her er jeg endnu ikke helt færdig, kun artiklen om den naturvidenskabelige tænkemåde er på plads og i orden, så vidt som jeg kan gøre det. De følgende dukker op hen over vinteren sammen med et afsluttende kapitel om videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling.

Hvis du ikke kan vente så længe, vil jeg allerede nu afsløre titlen på min yndlingsbog om emnet: Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere. Den er efter min mening den lettest tilgængelige og mest inspirerende introduktion til emnet for læsere, der ikke ved en bjælde om det endnu. hvis du kan få fat i 2. udgave fra 2008 brugt, er det OK – ellers den nyeste.

Sådan bruger du videnskabsteori

Begynd under alle omstændigheder med at læse denne artikel fra Videnskab.dk: Sådan bruger du videnskabsteori. Se også videoen – selv om den er lidt ulækker.

Når du har gjort det, så kom tilbage her og læs videre i listen nedenfor!

1. Indledning: Videnskabsteori i harehøjde
2. Fagets videnskabsteori: Det, du kan nøjes med – og ikke kan undvære
3. Hvad vil det sige at vide noget?
4. Hvad er ”virkelighed”?
5. Hvad er “videnskab”?
6. Mere om videnskabelig metode
7. Naturvidenskabelig tænkemåde
8. Humanvidenskabelig tænkemåde (på vej)
9. Videnskabelige revolutioner (på vej)
10. Samfundsvidenskabelig tænkemåde (på vej)
11. Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling (på vej)

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2021

Hits: 584