2. Rapportens struktur

Skriv bedre rapporter 2

Rapportens struktur er ikke ligegyldig, Ganske vist er rapporter så meget: Fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter osv. Men de har som regel strukturen til fælles, så afsnit 2 i rapportkurset handler om, hvordan den typiske rapport er bygget op.

Artiklen er den 2. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

Dette afsnit indeholder en tabel, der kan være svær at aflæse på en smartphone.

Af Per Salling

En rapport består af en lang række temmelig forskellige elementer. Hver for sig er de ikke skræmmende, men de skal være der, og de skal helst stå i en bestemt rækkefølge. Så læs dette afsnit om rapportens struktur igennem, før du går videre. – Du får brug for at komme tilbage til det til allersidst.

Rapportens struktur: Serviceafsnit og hovedafsnit

Elementerne i rapportens struktur kan inddeles i “serviceafsnit” som hjælper læseren med at finde rundt i og forstå rapporten, og “hovedafsnit”, som rummer det egentlige indhold. De sidste er selvfølgelig de vigtigste. De er som regel det første, man skriver, de fylder mest, de tager længst tid at skrive, og dem bruger vi også mest plads på her.

Her er alle elementerne i rapportens struktur i en almindelig rækkefølge:

Serviceafsnit
ForsideTitel og undertitel, forfatternavn, udgiver, årstal
Titelblad (kolofon)Detaljerede oplysninger om forfatter(e), udgiver, udgave m.v.
IndholdsfortegnelsePassende detaljeringsgrad ift. rapportens omfang
ForordRapportens forfatter(e), tilblivelsesårsag (inkl. målgruppe) og formål, tilblivelsesmåde og -tid
ResuméRapportens sammenhæng, indhold og konklusion
Hovedafsnit
IndledningPræsentation af emneområde og problemstilling. Der er ofte en hypotese, dvs. en idé som man vil prøve at bevise eller modbevise. (Om hypotesen, se afsnit 4.) Derefter følger altid en problemformulering og en afgrænsning. Så kommer der typisk et metodeafsnit, hvor man kort fortæller om kilder, faglige metoder og teorier og om den praktiske fremgangsmåde ved rapportens udarbejdelse. Indledningen slutter som regel med oplysning om den tiltænkte målgruppe. (Denne kan også være nævnt i forordet.)
AnalyseafsnitMeget tit organiseret efter den “taksonomiske struktur”: Et “redegørende afsnit”, hvor man beskriver kilder og analysemetoder mere udførligt end i indledningen. Den egentlige analyse, hvor man “finder ud af noget”. En diskussion eller opsummering, hvor man skaber et overblik over det, man har “fundet ud af”.
KonklusionDet sted, hvor rapportens store spørgsmål (problemformuleringen) bliver besvaret, og hvor læseren finder ud af, om hypotesen bliver bevist eller modbevist.
Serviceafsnit
KildefortegnelseAlfabetisk liste over de kilder, der er henvist til i rapporten.
BilagMateriale/kilder, der ikke er alment tilgængelige, fx data eller eksempler, du selv har indsamlet.

Listen ovenfor kan du bruge som tjekliste, når du (tror at du) er færdig med rapporten. Har du det hele med? Men jeg gennemgår ikke afsnittene i den rækkefølge. I stedet får du dem i den rækkefølge, du normalt vil lave dem. Jeg beskriver altså din arbejdsproces trin for trin.

Det vil sige, at jeg i gennemgangen af rapportens struktur begynder med de tre hovedafsnit og gemmer serviceafsnittene til sidst – når jeg altså kommer frem til det dér med at skrive.

Først er der altså forarbejdet: At finde ud af, hvad du skal skrive om, hvordan du skal gøre det, og hvad du er nødt til at finde ud af, før du kan gøre det. Forarbejdet er det halve arbejde, og det skal gøres først. Ellers bliver resultatet noget biks, og det kommer i øvrigt til at tage alt for lang tid at lave det.

.

Hele serien:

1 Hvad er en rapport?
2 Rapportens struktur
3 Rapportens formål
4 Hypotesen – det, du vil undersøge
5 En god model til en “synopsis”
6 Kilder og data
7 Rapportens hovedafsnit
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – rapportens brugsanvisning
12 Mere om rapportskrivning

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023

Visits: 2554