Skriv effektivt! 5 gode grunde til at skrive hurtigt

“Hastværk er lastværk.” Ikke nødvendigvis – og det kan være farligt at skrive for langsomt. Hvis du ikke lærer dig at skrive hurtigt af og til, risikerer du at give din indre ordensvagt magt til at anholde din kreative sans og spærre den inde. Det er vigtigt at undgå! Her er 5 gode grunde til at skrive hurtigt – så hurtigt du kan.

Af Per Salling

En profet er sjældent agtet i sit eget fædreland; og uanset hvor kloge forældre er, så ved teenagere altid bedre – også når det drejer sig om at skrive. Så forsøgene på at lære mine egne gymnasieramte børn en ordentlig skriveteknik har været dømt til fiasko.

Men her er de alligevel, de 5 gode grunde til at skrive effektivt ved at skrive hurtigt. Og hvis du synes, at du skriver hurtigt og godt nok allerede nu, så hold op med at læse lige her, pil at og find på noget sjovere.

1. Den første indskydelse er som regel den bedste!

Har du nogensinde haft svært ved at beslutte dig? Og jo længere du tænkte, jo sværere blev det? – Ja, selvfølgelig. Det sker helt naturligt for os alle. Og det går præcis ligesådan, når du skriver langsomt og omhyggeligt.

Når du skriver langsomt, giver du nemlig hjernens kritiske sans alt for god lejlighed til at blande sig: Hvilket ord skal du bruge her? Hvilken rækkefølge skal argumenterne komme i? Skal der være 4 argumenter, eller er det for mange – og hvilket skal udelades? Jamen – de er jo lige vigtige … Pludselig har din indre parkeringsvagt taget magten over din kreative sans på det helt forkerte tidspunkt, og så går alting i stå. Det er den ulykke, der somme tider omtales som “skriveblokering” – man sidder og glor på skærmen og kan ikke tænke på andet end, hvad man i hvert fald ikke skal skrive. Jeg kender det – det kan også ske for mig, hvis jeg ikke passer på.

Men ved at skrive hurtigt lader du den kreative del af din hjerne løbe kontrolfunktionen over ende. Du får en idé og skriver den ned med det samme, skriver videre på den, og der kommer en ny … Ved at skrive hurtigt lader du simpelthen din kreative hjerne gøre det, den er bedst til – at få ideer. Så kan ham med kasketten få ordet bagefter, når der skal redigeres.

2. Du slukker for den indre jantelov!

“Puuuhah – det er svært at skrive – jeg er ikke særligt god til det – sådan her kan man vist ikke skrive – øv, det vil altså ikke flyde for mig – jeg bliver aldrig sådan rigtig god …”

Den slags mørkebrun tankegrød, som kan komme til os allesammen, kan vi ikke bruge til en sk.d – den er ren selvdestruktion! Og den eneste måde, du kan slippe væk fra den på, er at skrive hurtigt, så den ikke kan følge med. Forestil dig for eksempel, at du sidder i kantinen over frokosten og fortæller om den her sag eller det her emne, som simpelthen bare er spændende – du er begejstret, for lige nu er det hele sjovt, og det kører for dig! Du kender god fornemmelsen; for heldigvis er det da sådan, at sommetider er det faktisk sjovt at gå i skole, på universitetet, på arbejde… Find den frem og brug den!

3. Du bliver mere effektiv og spilder mindre tid!

Hvorfor er det lige, at elever og studerende (og alle andre, at I bare ved det) så tit udskyder opgaveskriveriet til natten før afleveringen? Deadline nærmer sig!

Der er intet som en truende deadline, der kan få os til at fokusere på en opgave, og så bliver vi effektive og arbejder hurtigt. MEN hvis du kan lære dig at sætte en tidsfrist for en skriveopgave (et antal timer eller et klokkeslæt) – og at holde den frist – så kan du presse dig selv til at skrive hurtigt og blive effektiv, når du har brug for det.

Den kunstige deadline lyder godt, men er svær – i hvert fald for mig. Jeg har lettere ved at konstruere en begejstring for emnet og så køre med klatten over for en tilhører, jeg forestiller mig: Nu skal du sgu høre, den her opgave er der godt nok kød på. Altså… Og så skriver jeg løs i snakketempo. – Men find noget, der virker for dig selv – det vil tjene dig bedst.

4. Det er sjovere at skrive hurtigt – og så flyder det bedre!

Der er ingen af os, der gider løse kedelige og langtrukne opgaver. Det er sjovere at få noget fra hånden i en fart, for så kan både vi selv og alle de andre se, at det har rykket – simpelthen, det er sjovere at skrive hurtigt. (Det er også derfor, det er sjovere at bage boller end at støvsuge.)

Men når det først et par gange er lykkedes dig at gøre det “at skrive” til noget, du simpelthen bare gør – du sætter dig til tastaturet og knalder 2 sider ind på skærmen – så bliver det en selvfølge på linje med at snakke i telefon. Vi kan alle gøre det, og er det først lykkedes én gang, så ved vi hvordan det føles, og så bliver det lettere at løfte sig selv ind i den stemning for hver gang. Professionelle skriveguruer taler om “flowskrivning” i den situation; man skriver i “flow”, og så bliver det at skrive pludselig meget lettere. Og de har ret!

Og det bliver selvforstærkende, for lige pludseligt er det lige så sjovt at skrive som at bage boller. ( – Hvis du altså synes at det er sjovt at bage boller, men nu bruger jeg lige det eksempel. Find selv på noget, du synes er sjovere.) Det er altid sjovt, når noget rykker; og det er sgu sjovt at skrive hurtigt!

5. Bonus: Du får mere tid til at redigere!

Hvis du sidder ved eksamensbordet (eller arbejdsbordet, hvis du er kommet så langt), hvad er mon så den bedste strategi:

  • At bruge 4 timer til det første udkast og have én time tilbage til redigere det?
  • At bruge 1 time til det første udkast og have 4 timer til redigering, gennemskrivning og finpudsning?

Hvis du ikke synes, at det at skrive hurtigt er et mål i sig selv, så se i stedet sådan på det: Du får meget mere tid til at redigere. Du får tid til at læse og lytte, flytte afsnit, dele og samle dem, rense sætningerne for dårlige eller grimme fraser – skille det første udkast ad og sætte det sammen på en ny og bedre måde.

Det kan du ikke, mens du skriver! Du kan jo ikke redigere en tekst, der ikke findes endnu. Det er derfor, du skal skrive FØRST og redigere BAGEFTER – det er simpelthen en del af en ordentlig skriveteknik. Og den kan du understøtte ved at øve dig i at skrive hurtigt.

Skriv løs!

For at sammenfatte budskabet: hvis det lykkes dig at skrive hurtigt, får du mere tid til redigeringen. Jo hurtigere, jo mere tid. Og det er i redigeringen, du løfter din tekst fra bogstaver på række til en stemme, der kan høres, og som gør indtryk på læseren, hvad enten det er lærer/censor eller chef, kunde – hvem det nu er.

Denne artikel har alt i alt taget mig ca. 6 timer.

  • Godt 15 minutter til at fange ideen og skitsere strukturen med pen på papir.
  • Mindre end tre kvarter til den første gennemskrivning på skærmen.
  • Ca. 5 timer over et par dage til at læse og lytte, flytte tekstbidder rundt, omformulere sætninger, finde på eksempler, udskifte og flytte ord og fraser, skrive igennem igen, læse og lytte, udskifte enkelte ord, ændre afsnitsinddeling igen osv. – kort sagt redigere.

Boksen

Næste gang du skal skrive en tekst, så prøv denne fremgangsmåde:

  1. Skriv hurtigt ned, hvad du vil fortæller til hvem og hvorfor. Skriv det til skærmen med det samme: 3 hele sætninger, ikke bare stikord, og i hver sit afsnit.
  2. Fortsæt med at skrive. Fyld på de 3 afsnit, så længe du kan – alt, hvad du vil have med. Du må ikke stoppe, før du har tømt hovedet for den viden, du allerede har. Du må ikke redigere, rette, flytte sætninger, dele afsnit op – kun skrive. Skriv også, hvad du ikke ved, og hvad du skal huske at finde ud af for at kunne skrive teksten færdig.
  3. Når du er helt færdig – ikke kan tilføje en bid mere – så må du tage en slapper, før du giver dig til at redigere: rette, flytte rundt, få sætningerne til at hænge sammen, fjerne overflødigheder og gentagelser osv. Du må også gerne tilføje, hvis du kommer i tanke om noget. – Og du må forlade teksten for at finde de oplysninger, du mangler. Bare rolig! Det, du har skrevet, venter utålmodigt på, at du kommer tilbage til det. Det render ingen vegne.
  4. Når du tror, at du er færdig, så print ud og læg til side, så lang tid du kan: En halv time, 10 minutter, til i morgen … og læs igen. Mangler der noget? Er der noget overflødigt, eller er der gentagelser? Hænger det sammen? Når du har rettet de ting, er du klar til at skrive den endelige tekst igennem.
  5. Når du er har afsluttet arbejdet: Tænk over, hvordan den metode virkede, sammenlignet med den du plejer at bruge.

Andre artikler om samme emne:

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2007-2013

Views: 36