Metodeafsnittets byggesten: Teori, model og hypotese
Metodeafsnittet er det afsnit, hvor du fortæller læseren om din metode ved arbejdet med rapporten. Men for at kunne forklare dig præcist, er du nødt til at kunne nogle få ”buzzwords” hentet fra videnskabsteoriens overdrev. Teori, model og hypotese. Og induktion og deduktion.
Af Per Salling
Til Hvad er et godt metodeafsnit? – 1
Her handler det om metodeafsnittet. Men først skal vi lige have terminologien på plads.
Teori, model og hypotese
De to første af de ord bliver brugt temmelig upræcist i vores almindelige hverdagssprog, og det tredje bliver slet ikke brugt. Men i rapportsammenhæng er det vigtige ord at have styr på.
- En teori er en idé om, hvordan virkeligheden (formodentlig) er
En teori er
en idé om,
hvordan
virkeligheden
er
Einsteins relativitetsteori. Økonomiske teorier – fx Keynes’ teori om arbejdsløshed. Darwins teori om naturlig udvælgelse. Maslows behovsteori. Og så videre. Meget videnskab går ud på at opstille “teorier” som forstadier til “love”.
Et eksempel: Undersøgelser viser, at faktorer som lys, farver og kunst, lyd, bevægelse, luft, personligt og socialt rum og uderum, materialer, sikkerhed og hygiejne har en indvirkning på både patienter, pårørende og personale i hospitalsbyggerier.
Det har ført til dannelsen af en teori om en helbredende eller helende arkitektur – arkitektur, der virker befordrende for både patienters og sygehuspersonales helbred.
Læs evt. mere om helende arkitektur her.
- En model er en forenklet fremstilling af, hvordan virkeligheden (formodentlig) er
En model er
en forenklet
fremstilling af,
hvordan
virkeligheden er
Modeller bliver ofte lavet for at illustrere og forklare teorier (kommunikationsmodellen, nyhedstrekanten, madpyramiden, Toulmins argumentationsmodel osv.) eller anskueliggøre fysiske ting (arkitektens model af et hus, kørelærerens model af bilens bremsesystem osv.).
Et eksempel: Maslows behovspyramide kan vise, hvordan der er et hierarki mellem menneskers fysiske og psykiske behov. Den model kan bruges til at forklare og illustrere Maslows behovsteori. Men den kan også illustrere dele af teorien om helende arkitektur: Følelsen af tryghed som en forudsætning for hurtigere helbredelse. Og på den måde kan den bruges til at koble de to teorier sammen til gensidig støtte.
Læs evt. mere om Maslows behovspyramide her.
- En hypotese er en ikke-bevist påstand, som man selv vil bevise eller sandsynliggøre
Et eksempel: Du har måske læst en avisartikel om helende arkitektur og får den tanke, at noget af den måske kunne bruges i almindeligt boligbyggeri og give nogle bedre boliger. Det ville du kunne bruge som hypotese – det spørgsmål, du vil undersøge, og som du skal præsentere i metodeafsnittet: ”Det er min hypotese, at det vil føre til bedre livskvalitet og helbred for mennesker, hvis visse elementer af den ”helende arkitektur” bliver indført i det almindelige boligbyggeri. Det vil jeg prøve at påvise i denne rapport.”
En hypotese er
en ikke-bevist
påstand, som
man selv vil
bevise eller
sandsynliggøre
Det vil sige:
- En teori er en generel idé om, hvordan verden (eller et lille hjørne af den) er skruet sammen – et abstrakt tankesæt. Derfor kan det være svært at lave et billede af en teori.
- En model er i sig selv en forenklet forklaring – et ”billede” – af, hvad (dele af) en teori går ud på. Derfor kan man ofte lave en grafisk fremstilling af en model.
- En hypotese er en specifik idé – en konkret tanke (spørgsmål, undren) i ”forskerens” hoved.
Hvis du sammenligner med Skriv bedre rapporter 4 – Hypotesen, kan du sikkert godt se forbindelsen mellem hypotese og problemformulering i din rapport. Og den skal du sømme fast i metodeafsnittet!
(Og mens vi er ved det: Lad være med at sige eller skrive, at du ”har en teori” om et eller andet. Det vil få din vejleder, din censor og din chef til at fnise i kor. Du har en hypotese, har du!)
Prøv at læse artiklen ”Ny hypotese om livets oprindelse modsiger den gængse teori” på Videnskab.dk og bemærk brugen af ordene ”teori” og ”hypotese”. Den er et meget godt eksempel. Der er en fremherskende teori – men nogle forskere har en hypotese om, at det måske forholder sig anderledes. Så måske ender vi med en helt ny teori.
Se også Induktion, deduktion og abduktion for et par vigtige begreber i denne sammenhæng!
Gå tilbage til Hvad er et godt metodeafsnit? 1
Læs også:
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020
Visits: 3185