Vi skal lige vende tilbage til definitionen af begrebet ”virkelighed”. For findes der kun en fysisk – ”naturvidenskabelig” – virkelighed?
Selvfølgelig ikke, siger vi i dag. (Man så anderledes på det for 200 år siden, men fred med det.) Der findes også en samfundsvidenskabelig virkelighed – fx jura.
Et eksempel: Corona-virkeligheden
Mens jeg skriver dette, diskuterer presse og politikere hidsigt en dom på 2 års fængsel til en kvindelig demonstrant, der bl.a. har hidset andre demonstranter op under en demonstration mod corona-restriktionerne. Der er iflg. byretten ingen tvivl om, at hun skal have ét års fængsel iflg. den virkelighed, der hedder straffeloven. Spørgsmålet er så, om straffen skal fordobles efter en særlig paragraf om dobbelt straf for corona-relaterede forbrydelser. Det hviler på en fortolkning – og endda en fortolkning af en hasteindført og midlertidig lov. Og fortolkninger af menneskeskabte og foranderlige regler er det normale i jura – helt anderledes end i fx fysikken. Det bliver det ikke subjektivt af; men forståelsen af ”objektivitet” i jura er anderledes end inden for naturvidenskaben.
Det samme gælder inden for det store område, vi kan kalde ”humanvidenskaben”. Ikke ”humaniora” – det er sprogfag, historie, kunst- og musikhistorie og lignende fag – men den gruppe videnskaber, der handler om adfærd, kunst, kultur og traditioner, fysisk og psykisk velbefindende, motivation, kommunikation og sociale forhold: sociologi, psykologi, dele af sundhedsvidenskaberne osv.
Et eksempel mere: Virkeligheden i Rohan
For mange år siden var jeg i biografen i Imperial med hele min familie for at se den danske premiere på 2. del af Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre, De to Tårne. Nu er lige bind 2 af Tolkiens trilogi ikke den del, hvor der er mest dramatik, så et par steder har Peter Jackson smurt lidt ekstra på.
Der er fx det sted, hvor karavanen af flygtninge fra Edoras bliver angrebet af vargeryttere. Der er knald på læggehønen, og midt i det hele lyder der ud over Imperial med 1000 pladser, hen over bulder og brag, en klar pigestemme fra sædet ved siden af mig: ”Sådan noget fis – sådan er jo det ikke i virkeligheden!!” Og de nærmeste par hundrede mennesker griner højt, for de fatter lynhurtigt, hvad ungen mener: Den scene er ikke med i bogen!
Altså: Lige dér, i det øjeblik, repræsenterer Tolkiens bog De to Tårne den ”virkelighed”, som Peter Jackson har forsøgt at filmatisere, og som han ikke er loyal over for.
Parallelle virkeligheder
Tænk på en tegning, der forestiller et par unge forelskede mennesker i solnedgangens gyldne skær, iført løsthængende gevandter og med spidse ører stikkende ud gennem det lange hår. Elvere findes ikke – og så har de forresten spidse ører.
Kunstnerisk virkelighed, tro, lyst, velbefindende, kærlighed, had, kulturforskelle – alt det repræsenterer parallelle former for virkelighed, der adskiller sig skarpt fra den indiskutable fysiske virkelighed uden appelmulighed, der omgiver os.
Forskellige virkeligheder i samspil
Der findes altså forskellige ”virkeligheder” tilpasset forskellige områder af den store fælles virkelighed. Derfor må der også findes forskellige ”videnskabeligheder”.
Se denne video på Videnskab.dk, før du læser videre: Videnskabelige metoder
Eksempel: ”bygningskonstruktøren som byggebranchens professionelle vidensoperatør”
I mange år underviste jeg på bygningskonstruktøruddannelsen i København, blandt andet i videnskabsteori. Det gjorde jeg inden for den faglige definition, der omtales som FVT – ”Fagets Videnskabsteori”. Det indebærer, at det ikke handler om videnskabsteori i bred almindelighed, men om den videnskabsteori, der er relevant for det pågældende fag.
Bygningskonstruktørstuderende, der for et flertals vedkommende er faglærte bygningshåndværkere, er meget naturligt naturvidenskabeligt orienterede. Deres verden handler om byggematerialers egenskaber, klimatiske påvirkninger, statik, ventilation og andre former for indeklima og så videre.
Men byggeri er jo stærkt regelbundet: Bygningsreglement, lokalplaner, kontraktforhold, byggejura, arbejdsmiljø – alt sammen noget, der lever og ånder i en juridisk/økonomisk verden. Her er vi inde i samfundsvidenskabens domæne.
Og alt byggeri handler altså om på en eller anden måde at tilfredsstille menneskers behov, hvad enten vi skal bo eller arbejde i det. Så det skal altså respektere vores behov og vores krav til omgivelserne – æstetisk, funktionelt og kulturelt. Her er vi inde i noget humanvidenskabeligt. (Altså: Ikke nødvendigvis humaniora.)
Det vil sige, at bygningskonstruktørens virkelighed kommer til at rumme elementer fra (mindst) de 3 forskellige videnskabeligheder. Det kan illustreres ved, at han/hun sidder ved sit arbejdsbord inde i det mørke felt i midten og drager på ekskursioner ud i de 3 bobler for at finde præcis de oplysninger, man skal bruge for at udføre sit projekt.
Samme model som den i kapitlet om viden – den hedder et ”Venn-diagram” og er hentet fra matematikken, nærmere bestemt mængdelæren. Den er god at diskutere logiske sammenhænge mellem forskellige delmængder ud fra. Se artiklen i Wikipedia (mest detaljeret i den engelske udgave).
Og det skal gøres under respekt for, at reglerne er forskellige i de 3 videnskabsverdener.
Denne rent praktiske indsamling og brug (sammenkobling) af viden fra forskellige videnskabsområder er et arbejdsvilkår for et hvilket som helst fag!
Vægtningen er selvfølgelig forskellig, afhængigt af om man arbejder med jura, sygepleje, byggeri, planteavl, forsikring, kvalitetssikring af fødevarer eller noget helt syvende. Men selve processen: At indsamle og bruge fagligt kvalitetssikret viden fra forskellige vidensområder under respekt for de regler, der gælder dér – den er den samme. Det er dét, der ligger i udtrykket ”fagets videnskabsteori”.
Den praktiske sammenkobling af meget forskelligartet viden til en helt ny sum af viden – det er det, det hele handler om.
Og så skal du forresten også kunne bruge de almindeligste ”frække ord”, så du kan overbevise din lærer og censor – eller din chef og hans kunder – om, at du ved, hvad du gør, og at du gør det på den rigtige måde.
Videre til næste afsnit: Hvad er videnskab?
- Indledning: Videnskabsteori i harehøjde
- Fagets videnskabsteori: Det, du ikke kan undvære
- Hvad er viden overhovedet?
- Hvad er ”virkelighed”?
- Hvad er “videnskab”?
- Mere om videnskabelig metode
- Naturvidenskabelig tænkemåde
- Induktion, deduktion og abduktion
- Humanvidenskabelig tænkemåde
- Videnskabelige revolutioner
- Samfundsvidenskabelig tænkemåde
- Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling (på vej)
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2022
Visits: 393