I virkeligheden er det jo nemt at skrive.- Vi kan allesammen fortælle nogen noget. Vi kan alle synge – som ”i skråle med på klubbens slagsang”. Vi kan alle tegne – som i ”kradse en skitse over vejen til farmors kolonihavehus ned”. Det kan du også! På samme måde er det med at skrive.
”At skrive” skal være en helt naturlig evne på linje med at kunne tale og synge og tegne – ikke en tillært evne som fx at kunne spille på et instrument, men noget man “bare kan”. Det skal være et selvfølgeligt redskab i alle menneskers personlige værktøjskasse, og det kan det også sagtens være. Her er skriveprocessens allerførste skridt – lige til at tage.
Af Per Salling
Vi har alle evnen til at skrive – som i ”kradse en dosmerseddel til indkøbsturen ned”. Men hvor svært behøver det at være at gå skridtet videre og skrive en egentlig ”tekst”? Hvis du kan fortælle mig, hvordan din weekend er forløbet, hvor svært burde det så være at skrive det med præcis de samme ord, som du ville have brugt hvis du fortalte det? Simpelt hen – skrive ordene i stedet for at udtale dem?
”Jamen det skal jo være korrekt…” Bevares og helledusse. Altså, tro mig, det kan altid blive korrekt bagefter. Men det kan ikke blive korrekt, før det bliver til. Du kan ikke rette i noget, du ikke har skrevet endnu. At sidde og tænke på “korrekt”, mens du skriver, svarer lidt til at vaske op, mens du stadig er i gang med at spise. Ikke så smart.
Artiklen her er en intro til ”Skriv FØRST – redigér BAGEFTER”. Den vender jeg tilbage til nedenfor, så vent lidt med at læse den.
Tre citater om at skrive
Her er der tre citater om at skrive, som i særlig høj grad handler om netop dette: At skrive.
Donald M. Murray (amerikansk journalist og skrivelærer): Skriv det ned først – derefter kan du pusle med med at forbedre det. Det perfekte er det godes værste fjende.
Stephen King (forfatter af vilde gysere): I et interview spurgte en radiovært mig, hvordan jeg skrev. Da jeg svarede “et ord ad gangen”, anede han tilsyneladende ikke, hvad han skulle sige. Jeg tror, at han prøvede at finde ud af, om det var min spøg. Det var det ikke. I virkeligheden er det altid så enkelt.
Nick Cave (australsk rocksanger og -digter): “Inspiration” er et ord, der bliver brugt af dem der ikke rigtig får lavet noget. Jeg går ind på mit kontor hver dag og arbejder. Om jeg føler mig inspireret eller ej, det er ikke relevant.
Murray-citatet rummer den vigtigste visdom om at skrive, der overhovedet findes. Alt det, jeg altid har sagt til mine studerende: Du er nødt til at skrive noget, før du kan begynde at forbedre det.
Stephen King sømmer skribentens situation fast med den største selvfølgelighed: Man skriver et ord ad gangen. Ord plus ord plus ord blive en sætning. Og sætning plus sætning bliver en tekst. Jamen, sådan er det da!
Og Nick Cave fortæller os lige så selvfølgeligt, at helt nede på bunden handler det her om vilje – ikke noget med “evne” og “talent” og “inspiration”. Hvis vi vil selve det ”at skrive” nok, så bliver det til noget. Ganske som med korsstingsbroderi og hjemmebryg.
Sådan kommer du i gang:
Det her kan du godt:
- Tænk over, hvad det egentlig er, du vil skrive noget om, hvem du forestiller dig skal læse det – og hvorfor. Helt basalt – men tænk grundigt.
- Når du har tænkt det igennem, så sig det højt. Indtal det gerne på din telefon eller pc.
- Når du har indtalt det, så afspil det og skriv det ned med præcis de samme ord, som du sagde det. Du må gerne springe ”øh” og ”devvesie” og ”åsånnåed” over, men ellers: helt de samme ord. Helt de samme ord.
Værsgo. Du er begyndt at skrive! Du har en lille stump tekst på skærmen foran dig. Fra nu af går det stille og roligt fremad ord for ord som Steven King – tilføj noget hist og her – fjern gentagelser – overvej, om det skal deles i afsnit – tilføj noget mere. Forestil dig selv som et barn, der har fået en pakke modellervoks eller en kasse legoklodser uden tegning af, hvad der kan bygges af dem. Du bestemmer selv – bare du får lavet noget!
Nu kan du lige kigge rådene i ”Skriv FØRST –” igennem – de 5 punkter i ”skriveprocessens 5 faser”. Læg specielt mærke til, at punkt 4 og 5 – det med korrektur – altså kommer til sidst, og det gør de af en grund.
De dér tanker om, hvordan er det nu man staver til ”cykeldafubs”, og hvor pokker skal kommaet stå – de må simpelthen ikke få lov til at forstyrre dig, mens du sidder og modellerer indholdet. Selvfølgelig må du rette de slåfejl, du lige får øje på; men du skal ikke begynde at lede efter dem nu. Det er en overspringshandling fra din hjernes side, men lige nu og her har du ikke tid til sidespring. Du skal tænke på Nick Caves råd om selvdisciplin: Arbejd. Skriv!
Næste skridt:
Når du så kigger på skærmen og ser, at nu er der faktisk noget, der ligner begyndelsen til noget, så kan du gradvist rykke fra fase 1 ”Skriv” til fase 2 ”Redigér”. Skriv færdig – tøm hjernen for, hvad du lige her og nu ved at du vil fortælle; og så er det tid til at kigge nærmere på afsnitsinddelingen og på, hvad rækkefølgen skal være. Og så er det også tid til at holde en pause.
For som jeg skriver i ”Skriv FØRST -”: Nu ligger teksten og venter på dig. Og når du kommer ind til den igen, har dine tanker kredset om den, og du har sikkert et par gode ideer til hvor du lige kan tilføje noget og flytte noget andet hen – hvor du kan gribe fat og komme videre med din skriveproces, måske endda prøve at lege lidt med et første udkast til en disposition.
Det kan du nemlig nu, hvor du er i gang.
Der er i hundredevis af hjemmesider, blogs og Youtube-videoer med gode råd om, hvordan du kommer i gang med at skrive. De enkleste er altid de bedste – se fx her: How do you just start writing? , lidt mere specifikt om at begynde at skrive skønlitteratur (og rådet om at føre dagbog over skriveriet er jeg bestemt ikke enig i, det er den rene overspringshandling!). For den sandhed, de bedste og enkleste rummer, er simpelthen så enkel. Find ud af, hvad du vil fortælle på skrift til hvem og hvorfor – og gør det så. Gør det! Bagefter kan du rette. Men det er bagefter.
Gå videre med ”Skriv FØRST – redigér BAGEFTER”.
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023
Visits: 39