Layout – få din tekst til at se lettere ud!

Er det “snyd” at arbejde med layout for at få din tekst til at se lettere ud, end den er? Nej, for det er jo ikke det, du gør. Du får den bare til ikke at se sværere ud, end den er! – Lad os sige, at din tekst er, som den er. Så kan du gøre den lettere eller sværere, simpelthen ved at få den til at se lettere eller sværere ud. Hvorfor ikke gøre den lettere ved at arbejde en lille smule med layoutet?

Af Per Salling

  • Der er masser af synsbedrag i verden. Du kan finde mange samlinger på nettet, her er en af dem: Synsbedrag
  • Træ kan males, så det ligner marmor eller andre farvestrålende stenarter næsten bedre, end de ligner sig selv. Se altertavlen i din kirke, eller se her: Marmorering og ådring
  • En bakke jordbær er lige så stille svundet ind fra 500 til 400 gram. Til gengæld er prisen ikke steget ret meget …

Hvad har disse 3 eksempler tilfælles? De er synsbedrag.

Synsbedrag kan også bruges, når du skriver

Kan du få din tekst til at se lettere ud, bliv den også lettere at læse end én, der er tæt og uoverskuelig. – Eller: Læseren vil i hvert fald opfatte den som lettere, fordi hun eller han har lettere ved at overskue den og orientere sig i den.

Jeg har i mange år undervist kommende bygningskonstruktører i rapportskrivning (og al mulig anden skriftlig kommunikation). Mange af de studerende er yderst sparsommelige og miljøbevidste, og det er i alle mulige andre sammenhænge en rigtig god ting; men hvis man insisterer på at fylde A4-arket med små bogstaver fra øverste venstre hjørne til nederste højre, så er sparsommeligheden gået for vidt.

Se eksemplet her nedenfor (fig. 1):

“Skriv, så det ikke er til at læse – og ikke engang din mor kommer nogensinde til at læse det.” Kun hvis du er studerende, er du sikker på en enkelt læser: Censor. Han får nemlig penge for det. Men han bliver ikke glad; for han får ondt i øjnene, gør han!

Her er 5 lette layout-tricks til at få teksten til at se lettere ud

1. Brug korte afsnit
Vi har alle gået i skole og fået at vide, at afsnitsinddelingen skal styres af indholdet. Indholdsmæssige enheder, sammenhæng og hvad ved jeg. Og det er da rigtigt, sådan set. Men det betyder ikke, at du skal skrive alt, hvad du ved om urfuglens parringsdans, i ét afsnit!

3 – 4 – allerhøjst 6 linjer. Så er det på tide med en klar og synlig afsnitsmarkering. Helst en hvid linje – det er tydeligere end indrykning. Tydelige afsnit gør det meget lettere for dine læsere at overskue siderne. Teksten bliver forvandlet fra en stor sammenflydende flade af bogstaver til små enheder, der kan læses én ad gangen. Det er det allervigtigste redskab til at få dit smørerei til at se lettere ud at læse.

2. Brug under-overskrifter (“underrubrikker”)
Under-overskrifter var almindelige i aviser tidligere, men er til dels blevet sparet væk af pladshensyn, og det er ubeskriveligt dumt. Så godt skriver journalister nemlig heller ikke, at deres tekster læser sig selv. – Men på nettet findes under-overskrifter overalt, og med god grund. De giver masser af indholdsmæssig værdi og navigationsmulighed for alle os, der “skimmer” siderne for at finde bestemte oplysninger. De får teksten til at se lettere ud!

Men de skal være gode, under-overskrifterne! De skal give et dækkende indtryk af, hvad “deres” afsnit handler om. Dårligt: “Renovering af station”. Godt: “Nyt flot venterum med kaffeautomat på Taastrup Station”.

3 Brug fed eller kursiv til at fremhæve stikord
Ét blik
på en side af din tekst skal fortælle læseren, hvad der er at finde dér, og hvor. Men brug kun disse markeringer til enkelte, virkeligt vigtige ord – ellers devaluerer du virkemidlet, og din tekst kommer til at ligne Pippi Langstrømpes hest.

Og husk: BRUG ALDRIG STORE BOGSTAVER (“VERSALER”) TIL AT fremhæve noget; de store typer virker aggressive og vulgære – som om du råber højt.

4. Brug punktopstillinger
Vi stakkels mennesker er indoktrinerede fra barnsben af til at tro på, at når noget ser ordentligt og velorganiseret ud, så er det også rigtigt. Derfor opsøger vores øjne punktopstillingerne helt af sig selv og læser dem først. Benyt dig af det!

Brug “bullets” til almindelige punkter i løs vægt og tal til punkter, der skal læses i en bestemt rækkefølge. Og tag det helt roligt; dine punkter bliver læst!

5. Sørg for “luft” rundt om din tekst
A4-arket er ikke beregnet på væg til væg-tekst! En lærebog i A4-format eller lignende vil altid være sat i 2 spalter – eller måske en halvbred spalte med en bred margen til illustrationer. Gør det samme! Sørg for luft rundt om dine illustrationer og grafer, på samme måde som du har luft rundt om dine tekstafsnit.

Er det synsbedrag? Eller er det bare hensynsfuldhed over for læseren? Det er sådan set lige meget, bare det virker. Og det gør det! Se her eksemplet fra før i sin nye form:

Godt layout
Fig. 2: Samme tekst som før – jeg har bare arbejdet med layoutet for at få den til at se lettere ud: Bedre læselighed! Og det fylder ikke mere – medmindre du printer ud og tæller A4-ark.

Og så det sjette tip: Brug billeder og billedtekster!

Vi mennesker er dovne læsere. Vi læser alt andet end brødteksten først. Og hvis der er billeder, grafer, tabeller og lignende, så ser vi dem allerførst – lige efter hovedoverskriften. Derfor er gode illustrationer og lige så gode billedtekster en fantastisk effektiv måde at få det hele til at se lettere ud.

  • Først ser læserne en principskitse af urfuglens parringsdans.
  • Så læser de en god og forklarende billedtekst om skitsen.
  • Til allersidst læser de brødteksten og finder oplysningen for tredje gang – og nyder genkendelsens glæde: Yes, det passer – de’ lissom på bedlet!

Åhnej – er du en af dem, der kan finde på at bruge billeder uden billedtekster, selv om du burde vide, at det er billedteksten der fortæller læseren, hvad billedet skal bruges til? Så er du alt for klog til at omgås mig. Smut!


Læs mere om emnet:

Punkterne i en punktopstilling skal være parallelle
Punktopstillinger – hvorfor og hvordan?
Ord er farlige!

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2011-2018

Views: 420