Skriv bedre 10a: Skriv korrekt

Her er 5 små tekstbidder, der er hapset et eller andet sted. Skriv korrekt – skriv dem om, så de bliver mere korrekte – færre fejl, både sprogligt om indholds- og sammenhængsmæssigt. Dine skriv skal ikke være ufrivilligt morsomme! (Kopiér dem evt. ned i et Word-dokument.) Når du har gjort det, så se kommentarerne og mine ændringsforslag i ”rettebladet”, link nederst på siden.

Hvis du har ”Bedre breve – bedre e-mails”, så er det side 116-118 du skal læse.

1

Efter episoden lykkedes det pigen at flygte. Hun henvendte sig til den nærmeste politipatrulje, som befandt sig i Prinsessegade, kun iført strømper.

2

Vort hotel ligger i byens centrum, har dejlige værelser, hyggelige saloner og på taget en pragtfuld solterrasse. Herfra kan der foretages en række skønne udflugter.

3

Hormonernes gavnlige indflydelse på huden og ganske uskadelige indvirkninger på kønsorganerne er for længst fastslået, og kvinderne kan uden bekymring fortsætte med brugen af disse.

4

(Om livsforsikring)Ønskede ændringer ved død og tab af erhvervsevne som følge af indgåelse af ægteskab, separation/skilsmisse, barns fødsel skal meddeles inden 3 måneder efter begivenheden er indtrådt, og der skal ikke afgives helbredsoplysninger. Ændringer ved død og tab af erhvervsevne i andre situationer end ovennævnte kræver helbredsoplysninger i fornødent omfang.

5

Min funktion her på Landskontoret vil primært være som rådgiver for geder, men også for får. Jeg håber på et godt samspil med de lokale konsulenter og glæder mig til at få større kontakt med de praktiske avlere.

Se kommentarsiden

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023

Visits: 29