Hvad er “godt teknisk sprog”? – Den tyske kommunikationsguru Markus Reiter bygger på moderne neurolingvistik i arbejdet med “hjernevenligt” billeddannende skriftsprog. Neurolingvistik er et krydsfelt mellem sprog- og hjerneforskning, hvor man specielt undersøger aktiviteter i hjernens sprogcenter, når vi kommunikerer med andre. Langhåret? Nej, umiddelbart logisk, når man kigger nærmere på det.
Men først må vi definere, hvad vi forstår ved ”teknisk sprog”. Det kommer i en artikel inden længe; men der er for mig ingen tvivl om, at vi er nødt til at definere det meget bredere end de to klassiske genrer ”deskriptive tekster” (tekniske beskrivelser) og ”direktive beskrivelser” (instruktioner, manualer m.v.). Så indtil videre sætter jeg et fagsprogligt lighedstegn mellem ”teknisk sprog” og ”rapportsprog”, fordi den kommunikationsmæssige situation er sammenlignelig: Kommunikation mellem en afsender og en modtager inden for et fælles faglige miljø. Fortsættelse følger.
Godt rapportsprog skaber billeder i den andens hjerne
Specielt i fagsprog / erhvervssprog har det relevans at snakke og skrive om billedsprog – eller med Marcus Reiters ord ”billeddannende sprog”. Dels har det skønlitterære sprog forlængst opdaget det, og dels er det noget, der i dén grad kan rykke på det faglige sprogs muligheder for at påvirke læseren.
I min fremstilling her bygger jeg i høj grad på Markus Reiters definitioner af hjernevenligt sprog som billedskabende og konkret sprog. Her nærmer de forskellige fagsprog sig nemlig hinanden i meget høj grad. – Fagsprog af enhvert art, faktisk.
Oversigt over hele Godt teknisk sprog-serien
- Godt rapportsprog – godt teknisk sprog
- Billedsprog – hjernevenligt sprog
- Aktivt sprog – sprog der tager ansvar
- Klart sprog – sprog uden tågeslør
Se også:
Markus Reiter: Five Lessons for Brain-Friendly Writing
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2020
Visits: 27