Det er altid godt at have ret i en påstand, fordi man rent faktisk har undersøgt sagen. Men uden det rigtige argument hjælper det bare ikke. Man risikerer, at man alligevel ikke får ret i diskussionen, fordi andre bare er bedre til at smøre mundvigene med honning. Det gælder også på skrift. Evnen til at få sine synspunkter respekteret og accepteret bygger selvfølgelig på at have undersøgt sagen til bunds, men så sandelig også på at kunne argumentere for sagen. Altså: Det er vigtigt at kunne argumentere.
Af Per Salling
Skal vi lige begynde fra begyndelsen: ”Alternative fakta” findes ikke. ”Alternative fakta” kan pr. definition kun fremkomme på 2 måder: Ved dovenskab/uvidenhed (”jeg gider ikke tjekke det, og det her lyder da meget godt og passer i øvrigt godt ind i mit kram”) eller ved regulær løgn (”der var halvanden million mennesker ved min indsættelse, og solen skinnede fra en skyfri himmel”).
”Fakta” er flertalsformen af ”faktum” (og det er i hvert fald et faktum!). Og ”faktum” defineres i Den Danske Ordbog som ”forhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtig”. Bemærk kursiveringen! Selve ordet faktum/fakta er efterhånden blevet så politisk forurenet, at man bør undgå det i en faglig argumentation. Det er en glidning, der på dansk tog sin begyndelse ved en debat i slutningen af 1800-tallet, da højrepolitikeren Søren Kjær mødte en modstanders argumentation med ordene: ”Hvis det er fakta, så benægter a fakta!” Frasen er siden da blevet omformuleret og slidt grundigt af politikere, ikke mindst af politikere fra fløjene.
Senest udtalte fx en minister om en videnskabelig (og fagfællebedømt) rapport, der var bestilt og betalt af regeringen, at ”forskere kan selvfølgelig forske frit og herefter offentliggøre deres resultater på deres universiteters hjemmesider og i øvrigt ellers frit fortælle om deres forskning i aviserne, på sociale medier eller andre steder i det offentlige rum. Det er forskningsfrihed. På samme måde kan jeg som minister beslutte, hvad der skal være tilgængeligt på mit ministeriums hjemmeside. Det er politisk frihed.” Og det er jo rigtigt. Lige så rigtigt, som da en af hans partifæller mente, at ”rapporten var næppe blevet bestilt, hvis man havde kendt resultatet”.
Altså: Vil man ikke kende svaret, kan man jo bare lade være med at spørge. Og i øvrigt er det politikeres gennem mange år tilkæmpede ret at nægte af acceptere fakta i den oprindelige betydning: Det, der er ubestrideligt sandt eller rigtigt. Det er er både hurtigere og lettere at gøre det, end det er at begynde at argumentere sagligt; og politikere har jo andet at lave end at argumentere på basis af fakta. Det er tydeligvis kernen i den politiske frihed.
Det er bare ikke dér, vi andre er.
Først og fremmest: Hav styr på dine kilder og dine data!
Kildesøgning er er en meget stor og vigtig del af arbejdet med en rapport. Hvordan finder du de oplysninger, du skal bruge? En god basal vejledning om kildesøgning er bibliotekernes guide SkrivOpgave.dk. Folkebibliotekerne: SkrivOpgave.dk
Kildekritik er en vigtig del af kildesøgningen. Er dine kilder de rigtige – og gode? Bygger du dit arbejde på den bedste, mest relevante og mest aktuelle viden eller på fup og gamle aviser – eller bare den NÆSTnyeste forskning? Sjusk på dette punkt er en af de almindeligste årsager til dårlige karakterer for studierapporter og fejl i fagligt arbejde i det hele taget.
Så vidt så godt. MEN det er meget sjældent nok bare at lægge de rå informationer frem. De skal
- begrundes – dvs. forklares, så læseren forstår, hvorfor du har valgt at bygge på oplysninger fra netop denne kilde
- redigeres – dvs. forkortes loyalt, have vigtige afsnit fremhævet osv.
- kommenteres – dvs. fortolkes, så læseren umiddelbart kan se, hvad netop denne information kan bidrage med
- diskuteres – dvs. vurderes og ses i sammenhæng med de andre informationer, du har trukket frem.
Læseren skal kort sagt have at vide, hvorfor disse informationer er udvalgt, hvad de siger hver for sig, og hvad man får at vide ved at se dem i sammenhæng.
Og det arbejde er dit – ikke læserens! Se også Kilder og data.
For det andet: Hav styr på din undersøgelse!
Det er som regel heller ikke nok bare at lægge dine data frem som vist ovenfor. Verden er ikke så enkel. I en anden artikel (serien om videnskabsteori) kommer jeg ind på ”videnskabelig redelighed”. Det lyder fint og fornemt, men det er såmænd bare almindelig sund fornuft for alle og enhver. 3 af budene (der er 7) lyder:
- Objektivitet: ”Undersøgelser skal være objektive.”
- Kildekritik: ”Dine data skal kunne dokumenteres.”
- Gennemsigtighed: ”Andre skal kunne tjekke dine analyser og resultater, forstå dem og kritisere dem.”
Det vender jeg tilbage til lige om lidt.
Og endelig: Argumentér ordentligt for din sag!
Vi skal tro på dig, fordi du argumenterer ordentligt for din sag. Og med ordentlig argumentation mener jeg, at du overholder de 3 basale regler for argumentation:
- Helt overordnet skal grundlaget for argumentationen være sagligt (objektivt). Du må gerne mene noget, og du må gerne ”brænde for sagen”; men dine argumenter skal være saglige. At du ”synes” eller ”føler” noget, er ikke i sig selv et argument for noget som helst.
- De enkelte argumenter skal være anerkendte og holdbare på det relevante faglige område. Hvis du for eksempel argumenterer for, at det er acceptabelt at bruge oliebaseret træbeskyttelse, så er det ikke et fagligt argument af hævde, at det har ”alle” da gjort ”altid”, og vi er her endnu.
- Sammenhængen mellem argumenter og konklusion skal være acceptabel. Logikken skal være i orden (dvs. ingen fejlslutninger). Ikke noget med ”En sten kan ikke flyve! Mor Karen kan ikke flyve! Altså: Mor Karen er en sten!”
På det punkt skal du være meget selvkritisk!
Reglerne for argumentation er hentet fra retorikkens basis, læren om den overbevisende kommunikation. De bygger på den gamle græske filosof Aristoteles. Du kan læse mere om de 3 klassiske appelformer på Jan Petersens gode hjemmeside Dansk i Gymnasiet.
Dybere ned i argumentationen
Argumentation er, når en taler eller skribent forsøger at få andre til at synes det samme som ham selv – ved at komme med begrundede synspunkter. Hvis synspunktet ikke begrundes, kalder man det et postulat.
En argumentation indeholder altid 3 elementer:
- En påstand: Knud får snart en skriftlig advarsel.
- Et (eller flere) belæg (begrundelse): Han forsømmer over 10%…
- En hjemmel (grunden til, at begrundelsen er relevant) …og hvis man forsømmer over 10%, får man en skriftligt advarsel.
Det kan i praksis se sådan ud (eksemplet er fra en rapport på bygningskonstruktøruddannelsen):
“Efter nærmere studie af de 3 isoleringsmaterialer må vi konkludere, at stenuld er det mest hensigtsmæssige at anvende som isolering i ydervæggen, da det er nemt og hurtigt at arbejde med.
Det har også den bedste isoleringsevne af de 3 produkter. Ydermere er det let tilgængeligt. Det vil betyde, at man ikke skal være nervøs for lang leveringstid, og det er som bekendt et stort problem ved byggesager.
Det er også det eneste materiale, der ikke skal tilsættes kemikalier for ikke at kunne brænde. Selvom det er det materiale, der udleder mest CO2 ved produktionen af materialet, så vurderer vi, at det stadig er den bedste løsning.
Som dokumentation for vores valg af løsning henviser vi til afsnit 3, egenskabsanalyse.“
Traditionelt analyseret er her en påstand (stenuld er bedst), 4 belæg (det er nemt – det isolerer bedst – det er let tilgængeligt – det skal ikke tilsættes kemikalier for ikke at kunne brænde) og en hjemmel (henvisning til analysen af de 3 sammenlignede materialer).
Tager vi de 3 krav om ”videnskabelig redelighed” ovenfor, kan vi se, at de er opfyldt:
- Objektivitet: Analyserne bygger på producenternes egne oplysninger om materialerne, og der er stillet ens krav til dem.
- Kildekritik: Oplysningerne er fremlagt i form af produktblade med kildehenvisning, og kravene er dokumenteret i bygningsreglementet.
- Gennemsigtighed: Analysen er gennemført ved hjælp af en tabellarisk opstilling, der er meget nem at gennemskue for fagfæller.
Og så er alt vel godt? Ja – og dog. For hvad nu, hvis der kommer nogen og stiller spørgsmålstegn ved, om kravene er ”de rigtige” i vore dage? Der er fx det dér med CO2-udslippet, hvor stenuld jo ikke er ”top of the pops”…
Toulmins analyse af argumenter
Den engelske filosof Stephen Toulmin har udviklet en model for argumentation, hvor de 3 elementer påstand, belæg og hjemmel bliver støttet af yderligere 3 elementer:
- En rygdækning, der forstærker hjemmelen
- En styrkemarkør, der gør det muligt at blødgøre eller forstærke påstanden
- En gendrivelse, der tager højde for den mest oplagte forventede modstand.
Sat op som model ser det sådan ud:
Det ser lidt uoverskueligt ud i første omgang. Men hvis vi prøver modellen af på teksteksemplet ovenfor, giver det meget god mening.
Jeg farver de forskellige elementer i argumentationen: Påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør.
“Efter nærmere studie af de 3 isoleringsmaterialer må vi konkludere, at stenuld er det mest hensigtsmæssige at anvende som isolering i ydervæggen, da det er nemt og hurtigt at arbejde med.
Det har også den bedste isoleringsevne af de 3 produkter. Ydermere er det let tilgængeligt. Det vil betyde, at man ikke skal være nervøs for lang leveringstid, og det er som bekendt et stort problem ved byggesager.
Det er også det eneste materiale, der ikke skal tilsættes kemikalier for ikke at kunne brænde. Selvom det er det materiale, der udleder mest CO2 ved produktionen af materialet, så vurderer vi, at det stadig er den bedste løsning.“
Som dokumentation for vores valg af løsning henviser vi til afsnit 3, egenskabsanalyse.“
Læg mærke til 3 forhold:
- Hjemmel og rygdækning understøtter aktivt det af de 4 belæg, der umiddelbart så ud til at være det mest ligegyldige. Pludselig kan vi se, hvorfor argumentet om let tilgængelighed har en vægt, der ellers kunne have været overset.
- Gendrivelse og styrkemarkør opfanger det mest oplagte kritikpunkt, den store CO2-udledning: Ja-ja, det har vi tænkt over; men ud fra en helhedsbetragtning vurderer vi alligevel… osv. Det medfører, at den forventede kritik af dette punkt er svækket, allerede før den bliver fremsat.
- Sidste sætning med henvisning analysen indgår ikke længere i selve argumentationen, men løftes frem som ren, objektiv og ”ophøjet” dokumentation.
Argumentationen er ordret den samme. Men med en bedre forståelse af den kan man se, hvad der sker, og hvorfor den er så effektiv. Og når man (du) har den forståelse, så kan man (du) lettere benytte teknikken selv til at bygge din egen argumentation!
Toulmins model er nok oprindeligt skabt til at pille andres argumentation fra hinanden og se, hvordan de har gjort. Men den er et fantastisk værktøj til at trykprøve sin egen argumentation med og evt. forbedre den, før man udsætter den for censorens eller chefens skarpe øjne. Gør det!
Se også om brugen af Toulmins model til opbygningen af din hypotese!
Dårlig argumentation – la’ være!
Der er god og mindre god argumentation – og så er der den ekstraordinært dårlige. Her er nogle typiske eksempler på, hvad du simpelthen bør holde dig for god til:
Generalisering
Man slutter fra enkelte tilfælde til helheden eller omvendt:
”Du kommer jo aldrig til tiden!”
Dobbelttydighed
Man bruger ord, der kan lægges forskellig betydning i:
”Det er en helt igennem bæredygtig løsning.”
Værdiladet ordvalg
Man bruger ord, som samtidig udtrykker en holdning til det, man taler om:
”Det er et fornemt valg!”
Usaglige argumenttyper
Man bruger ikke-objektive argumenter – ofte nogle der taler specielt til målgruppen:
”Den løsning skal man vist have gået på universitetet for at ku’ ha’ fundet på…”
Stråmandsargumenter
Man lægger modparten noget i munden, han ikke mener, og argumentér mod det:
En person siger: “Et tilbud om aktiv dødshjælp bør gives til døende patienter.”
Modparten fordrejer det: “Når myndighederne begynder at slå borgere ihjel på må og få, fører det til kaos og anarki.”
Farvede ord
Man bruger ord, der han en tendentiøs bi-betydning:
Cafépenge, fjumreår, ældrebyrde, whiskybælte…
Mængde- og ekspertargumenter
Man henviser udokumenteret til statistikker, ”eksperter” og ”undersøgelser”:
Langt over halvdelen af alle amerikanske mænd er omskåret. – Der er snesevis af undersøgelser, der viser…
Læs også
- Rapportens hovedafsnit ((Skriv bedre rapporter! Afsnit 7)
- Hypotesen – det du vil undersøge (Skriv bedre rapporter! Afsnit 4)
- Skriv til en persona
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023
Visits: 1083