Hvad er en sætning?

Sætningskomma sætter man mellem de enkelte sætninger i en helsætning: Mellem hoved- og ledsætning (bisætning) og mellem ledsætninger. Desuden kan der være komma mellem sideordnede hovedsætninger. For at kunne sætte sætningskomma skal du altså kunne finde ud af, hvad der er sætninger.

Af Per Salling

"Kryds og bolle"

En sætning er en udtalelse eller "ytring", der indeholder et udsagnsled (et udsagnsord, der er bøjet i nu- eller datid, så man kan sætte "jeg" foran) og et grundled.

Bonden	sår	kornet om efteråret
^x	^o

Udsagnsleddet indeholder en handling (sår), og grundleddet fortæller, hvem der udfører handlingen (bonden). Man plejer at markere udsagnsleddet med en bolle og grundleddet med et kryds, når man tæller op for at se, hvor kommaerne skal være.

Hvem	sår?	- Det	gør	bonden.
^x	^o		^o	^x

En hovedsætning kan også have udsagnsleddet i bydemåde, og så er der ikke noget grundled:

Så	kornet!
^xo

Det skyldes, at grundleddet bliver indbygget i udsagnsleddet, fordi bydemåden er en sammentrækning af en hel sætning: Du skal så kornet!

Hovedsætninger og ledsætninger

En hovedsætning er en sætning, der kan stå alene.

Bonden sår kornet om efteråret, ...

En ledsætning (også kaldet en bisætning, men navnet "ledsætning" er bedre, fordi den grammatisk set er et led i hovedsætningen) kan derimod ikke stå alene.

... så han kan høste næste sommer.

Somme tider kan det være svært at se, om en sætning er en hoved- eller en ledsætning. Se på disse to eksempler - bortset fra bindeordet er der ingen forskel:

Bonden sår kornet om efteråret, og han vil høste næste sommer.
Bonden sår kornet om efteråret, fordi han vil høste næste sommer.

Her kan du benytte 'ikke-prøven'. Hvis du sætter et 'ikke' ind i sætningen, kan du nemlig se på ordstillingen, om sætningen kan stå alene eller ej.

Bonden sår kornet om efteråret, og han vil ikke høste næste sommer.
Bonden sår kornet om efteråret, fordi han ikke vil høste næste sommer.

I det øverste af de to eksempler kan du smide bindeordet væk og sætte punktum mellem de to sætninger - det er altså 2 hovedsætninger - men i det nederste går det ikke: *Han ikke vil høste næste sommer. Så dér må der være tale om en hovedsætning og en ledsætning.

Altså: I en hovedsætning kan ikke ikke stå mellem udsagnsleddet og grundleddet.

Hovedsætning + ledsætning = helsætning

En helsætning er en hovedsætning med ingen, én eller flere ledsætninger. Den er typisk afgrænset fra andre helsætninger af et punktum; men semikolon, komma, spørgsmåls- og udråbstegn samt tankestreg kan også bruges.

Han spiser, til han revner.
Spis, til du revner!

Ledsætningen kan stå efter, før eller inde i hovedsætningen.

Jeg ved ikke, hvor mange der var til stede.
En landmand, som ikke sår, kommer ikke til at høste.
Hvis du ikke skynder dig, må du blive hjemme!

Flere ledsætninger

En hovedsætning kan have flere ledsætninger. Her er der en indskudt og en efterhængt:

Den, der har gjort det, bedes sige, at han har gjort det.

Man kan også hægte en ledsætning på en anden ledsætning.

Han siger, at han gjorde det, så godt han kunne.

På den måde kan man blive ved, og det kan blive ret indviklet.

Sideordnede hovedsætninger

Hovedsætninger kan hægtes sammen med sideordnende bindeord som "og" eller "eller", og så skal der sættes komma:

Han købte tobak, og så gik han hjem.
Betal straks, eller vi pudser Kongens Foged på Dem!

Så hvis du tror, at der aldrig skal komma før og, tager du fejl!

Når grundled eller udsagnsled mangler

En gang imellem kan man komme ud for, at enten udsagnsled eller grundled mangler i en sætning. Men derfor kan sætningen godt blive ved med at være en sætning. Her er de 4 almindeligste situationer.

1. Bydemåde
Som nævnt ovenfor kan en hovedsætning have udsagnsleddet i bydemåde, og så er der ikke noget grundled:

Så	kornet!
^xo

Det skyldes, at grundleddet bliver indbygget i udsagnsleddet, fordi bydemåden er en sammentrækning af en hel sætning: Du skal så kornet!

2. Passiv
En hovedsætning kan også være passiv, og så ser der heller ikke ud til at være noget grundled; der er jo ikke nogen, der udfører handlingen: "Kornet sås".

Rent grammatisk er der nu et grundled alligevel, for i en passivsætning bliver det "logiske genstandsled" grundled:

Kornet	sås.
^x	^o

Somme tider kan det ”logiske grundled” - den, der udfører handlingen - godt være til stede i sætningen, men ”han” bliver ikke grammatisk grundled af den grund - ”han” bliver i stedet en forholdsordsforbindelse (et præpositionsled):

Kornet	sås	af	bonden.
^x	^o

3. Underforstået grundled
Underforstået grundled er typisk for det, man kalder ”telegramstil”:

	Elsker	dig stadig. Tusind kys Gustav
^(x)	^o

Den slags kan du hygge dig med i sms’er - og i øvrigt holde dig fra.

4. Underforstået udsagnsled
Af og til kan man finde en sætning, der ikke har et udsagnsled:

Der var så dejligt ude på landet.	Havren	stod	grøn,	kornet		gult.
	^x	^o		^x	^(o)

Dette kan kun lade sig gøre i sideordnede sætninger; ovenfor er det to hovedsætninger, nedenfor to ledsætninger:

Vidnet oplyste, at lysreguleringen for bilerne viste gult, og den ved fodgængerfeltet rødt.

MEN hvis der er tale om en hovedsætning og en ledsætning - altså en overordnet og en underordnet sætning - forsvinder kommaet sammen med ledsætningens udsagnsled:

Naboens korn	står	lige så flot, som	dit	gør.
^x	^o		^x	^o

Naboens korn	står	lige så flot som	dit.
^x	^o		^x

(Så vil vi forresten heller ikke analysere "dit" som grundled mere. Men den sag lader vi ligge, da den er uinteressant for kommasætningen.)

Når der er 2 udsagnsled eller grundled

En sætning kan sagtens have 2 udsagnsled:

Bonden	tog	meteorologen på ordet og	såede	dagen efter.
^x	^o		^o

Den kan også have 2 grundled:

Bonden	og	hans nabo	såede	i går.
^x		^x	^o

I det sidste tilfælde kan man også betragte ”Bonden og hans nabo” som ét flerleddet grundled.

Egentligt, foreløbigt og formelt grundled

En sætning kan indledes med et foreløbigt grundled, mens det rigtige eller "egentlige" grundled kommer senere:

Der	var	en skikkelig	bondemand,	og han gik ud efter øl.
^(x)	^o		^x

Det	er sjovt	at lære dansk grammatik.
^(x)	^o-o	^x

På den måde kan vi lege med ordstillingen og variere sætningerne i stedet for altid at skulle have grundleddet forrest: ”At lære dansk grammatik er sjovt”.

I ledsætninger kommer det egentlige grundled før det foreløbige, og det giver anledning til en meget almindelig kommafejl:

Forkert:	Vi	ved	ikke	hvor mange bønder,	der	såede	i går.
Rigtigt:	Vi	ved	ikke,	hvor mange bønder	der	såede	i går.
	^x	^o		^x	^(x)	^o

Kommaet må ikke stå lige før ”der”, fordi det så kommer til at stå mellem udsagnsleddet og det egentlige grundled. Og det må det ikke! Det er endnu en fejl, gammeldags sproglærere kan finde på at kalde ”idiotkomma”, fordi de selv synes, at det er jo så let …

En sætning med sådan et "stedfortræder-grundled" behøver ikke at have noget egentligt grundled:

Det	sner.	Men	det	gør	ikke noget, for nu er bønderne omsider færdige med at så.
^(x)	^o		^(x)	^o

Så kalder man det bare et formelt grundled i stedet for et foreløbigt.

Se mere om formelt og foreløbigt grundled i Sproglighederne.

Tilbage til Dansk komma
Videre til Øvelser i kommasætning