Tekstforfatter og sprogkonsulent Per Salling, Omatskrive.dk

<body> <h2>Tekstforfatter og sprogkonsulent</h2> <p> <P>Omatskrive.dk er en samling artikler om at skrive - om godt sprog, skriveproces og skriveteknik, om dansk komma, om dansk stil og rapporter, om breve og e-mails, om sprogpolitik, om at skrive til nettet og mange andre ting. Nedenfor finder du alle artiklerne.</P> <p>Siden er lagt om til nyt design. Du skal fremover søge på www.omatskrive.dk/index.htm</p> <BR> <h2>Alle artikler - de nyeste øverst</h2> <P>Vil du hellere søge på emner, så brug knapperne til venstre.</P> <p><a href="Sider/tekstforfatter-sprogpolitik.htm">Sprogpolitik</a> - om, hvorfor dit firma bør have en sprogpolitik og om, hvad jeg som tekstforfatter og sprogkonsulent kan hjælpe med</p> <p><a href="Sider/tekstforfatter-txt.htm">Tekster</a> - om, hvad en dygtig tekstforfatter og sprogkonsulent kan hjælpe med</p> <p><a href="Sider/tekstforfatter-kurser.htm">Kurser</a> - om interessante og lærerige kurser i at skrive bedre dansk, holdt af en tekstforfatter og sprogkonsulent</p> <p><a href="Sider/tekstforfatter-korr.htm">Korrektur</a> - om, hvorfor alle har brug for en tekstforfatter og sprogkonsulent som korrekturlæser</p> <p><a href="Sider/Hvemerjeg.htm">Hvem er jeg?</a></p> <P><a href="Tekster/webdesign.htm">Godt webdesign: Skriv, så din tekst kan læses!</a> <br>(November 2005) Du skriver vel for at blive læst. Så er det smart, at din tekst også er til at læse - sådan rent fysisk. Det burde være en selvfølge; men alt for mange websider er nærmest ulæselige på grund af dårligt webdesign: Forkert typografi, for lille skriftstørrelse eller forkert farvevalg. Her er nogle gode råd om læselighed på skærmen for tekstforfattere og sprogkonsulenter. <a href="Tekster/webdesign.htm"> Læs mere!</a> <P><a href="Tekster/Dansk-komma.htm">Dansk komma</a> <br>(Februar 2004 - september 2005) Indtil 4. oktober 2003 var dansk kommasætning - eller kommatering - noget rod: Vi havde 2 kommasystemer, "enhedskomma" og "det grammatiske komma". Nu er de slået sammen til "dansk komma", og forskellen er reduceret til en valgfrihed i det grammatiske komma på det ene punkt, hvor de to systemer adskilte sig fra hinanden. Få en gennemgang af kommareglerne - med kommaøvelser. <a href="Tekster/Dansk-komma.htm"> Dansk komma</a></P> <P><a href="Tekster/Skriv_gode_e-mails.htm">Skriv gode e-mails - 10 typiske fejl du bør undgå</a> <br> (Juli 2005) Der er fejl i e-mails, som springer i øjnene, når man først har fået øje på dem, men som begås igen og igen ude i virkeligheden - hver eneste dag. Nogle af e-mail-fejlene handler om generelt manglende omtanke. Nogle er simpelt sjusk. Og nogle er en ren tanketorsk, når du sidder og skriver din e-mail. Læs om, hvordan du skriver gode - eller bedre - e-mails som tekstforfatter og sprogkonsulent. <a href="Tekster/Skriv_gode_e-mails.htm"> Se her!</a></P> <P><a href="Tekster/foerstesaetninger.htm">Førstesætninger</a> <BR>Det er selvfølgelig ikke altid, at en genial førstesætning varsler et efterfølgende mesterværk. Og det er det almindeligste, at en almindelig sætning indleder en rigtig god bog - simpelthen fordi de almindelige sætninger nu engang er de almindeligste. Men alligevel: Der er noget ganske særligt ved de bøger, der indledes med et mirakel af en sætning. Se 20 gode begyndelser. <a href="Tekster/foerstesaetninger.htm"> Se her!</a></P> <h4>Ny artikel i april 2005</h4> <p><a href="Tekster/Eventyr.htm">Nettet, Ordet og Den Onde Internet-Fe</a> <BR> Det var en dejlig dag! Solen skinnede, og fuglene sang lystigt uden for IT-afdelingernes vinduer. Da, pludselig, lukkede Den Onde Internet-Fe for hver eneste kommerciel side, hver eneste offentlig side og hver eneste organisationsside på det ganske internet. Og alle de private hjemmesider med. (Om lidt, hvad tror du så der sker? - <a href="Tekster/Eventyr.htm">Se her!</a>)</p> <p><a href="Tekster/Rapporter.htm">Rapporter – og det, der ligner</a> <BR> Rapporter er så meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter. Materialerapporten i 5. semester, seminar-rapporten ved 3. årsprøve og døgnrapporten i morgen tidlig. Fælles for dem er, at du skal samle noget stof sammen, organisere og bearbejde det og præsentere det for andre. Og det er ikke den store kunst – det er et håndværk, der kan læres. Her er et par tips til, hvordan du kan gribe tingen an. </p> <p><a href="Tekster/5-paa-reolen.htm">De 5 på reolen</a> <BR> Der er skrevet en uhyrlig mængde bøger om at skrive og om det danske sprog i det hele taget. Nogle af dem er vigtigere end andre; og nogle få er nærmest uundværlige, hvis man mener det en lille smule alvorligt som tekstforfatter og sprogkonsulent. Her er mit bud på de 5 vigtigste bøger om emnet.</p> <P><a href="Tekster/txthyptxt/tekst-hypertekst-ramme.htm" target="_blank('toolbar=no,location=no,directories=no,status=no,menubar=no,scrollbars=no,resizable=no')">Tekst - Hypertekst</a> <BR>Tekster er så meget. Nogle går snorlige fra Roskilde til Ringsted uden svinkeærinder og tissepauser, andre er - nåja, forvirrende og mærkelige. Hypertekster - hvor fører de hen? Eller, som der stod i en Mumi-billedbog: Om lidt, hvad tror du så der sker?</P> <P>Tekst - Hypertekst handler om, hvad hypertekst (også) er, og hvad du (også) kan bruge det til som tekstforfatter og sprogkonsulent.</P> <p><a href="Tekster/Dansk-stil-1.html">Dansk Stil - og det, der ligner</a></p> <P>(September 2004) Hvordan griber du det at skrive en tekst an - sådan helt konkret? Her er lidt om emnevalg, lidt om skriveteknik, om at gribe din skriveproces praktisk an og lidt om den sidste finish frem mod et smukt dansk. Men allerførst noget om, hvad formålet med det hele egentlig er: Evne og lyst til at skrive.</P> <P><a href="Tekster/Mere-bullshit.htm">Mere bullshit!</a></P> <P>(September 2004) Bullshit - det modsatte af godt sprog. Hvornår er det opstået? - Lige nu er det engelsk inspireret handelshøjskole-/ marketing-/ konsulentbullshit, der hærger. Men gå 20-40 år tilbage - dengang var det akadepyk i form af tysk inspireret videnskabssprog, der spærrede for den gensidige forståelse som tekstforfatter og sprogkonsulent. Faktisk kan menneskers behov for at pynte sproget til ukendelighed følges tilbage til oldtiden. Denne artikel følger op på "Bullshit!" </p> . <P><a href="Tekster/PowerPoint1.html">PowerPoint og sex -?</a></P> <P>(August 2004) PowerPoint er som sex: Det er kommet for at blive. Det kan dyrkes overalt - men det anses almindeligvis for upassende at gøre det. Og så er det sjovere at gøre selv end at kigge på. - Hvorfor har PowerPoint fået sit dårlige ry, og hvad kan du selv gøre for at gøre dine præsentationer bedre? Her er - ikke en vejledning, men et par gode råd som tekstforfatter og sprogkonsulent.</P> <P><a href="Tekster/Ord-er-farlige.htm">Ord er farlige!</a></P> <P>(August 2004) Vi taler og skriver med ord. Men vi tænker også med ord. Vi drømmer billeder, men bruger ord til at beskrive dem bagefter. Vi beskriver i det hele taget billeder og følelser med ord, medmindre vi da "mangler ord til at beskrive, hvad vi føler lige nu..." </P> <P><a href="Tekster/Skrivtilnettet-haard.htm">Om at skrive til nettet - "den hårde"</a></P> <BR> <P>(April 2004) Selvfølgelig kan du skrive godt sprog til nettet som tekstforfatter og sprogkonsulent. Det kan vi alle sammen. Der er bare nogle få nogle regler, du skal overholde i skriveprocessen, hvis resultatet skal blive så godt, at andre mennesker gider læse det. Så her et par gode råd: Omatskrive.dk's 9 tips om skriveteknik for netskrivere: Skriv til nettet - sådan!</P> <P><a href="Tekster/Skrivtilnettet-bloed.htm">Om at skrive til nettet - "den bløde"</a></P> <P>Tekster til nettet må være så lange som nødvendigt for at få hele historien med. De kan opdeles i sider og undersider, eller de kan lægges frem som sammenhængende tekster, afhængigt af situationen. Og sproget begynder at nærme sig "normalt" skriftsprog - eller er det det "normale" skriftsprog, der begynder at nærme sig web-sproget? - Her er lidt om forudsætningerne for en god skriveteknik til nettet som tekstforfatter og sprogkonsulent.</P> <P><a href="Tekster/Taagegenerator.html">Tågegeneratoren</a></P> <P>Her får du den dynamisk optimerede, brugercentrerede, holistisk værdibaserede og interaktive tågegenerator. Har du vindermentaliteten, er der ingen vej udenom som tekstforfatter og sprogkonsulent: Aktivér funktionen og eksponér dig selv for en next-generation optimeret cutting-edge service!</P> <P><a href="Tekster/Taageordliste.htm">Tågeordlisten</a></P> <P>Tågegeneratorens ordliste. Tjek selv, om dit yndlingsord er med - ellers er du velkommen til at foreslå det som tekstforfatter og sprogkonsulent!</P> <P><a href="Tekster/Bullshit!.htm">Bullshit!</a></P> <P>(Marts 2004) "Bullshit" er et nyere udtryk for et gammelt fænomen: Akadepyk, slang eller modeord, der breder sig som virus i sproget og gør det uforståeligt, upræcist, gummiagtigt og undertrykkende. Hver tid har sine 'bullshittere' og sine modestrømninger inden for vokabulatorisk innovation og andet nonsens. Her er en kort gennemgang af fænomenet og et link til "Tågegeneratoren", den danske bullshit-generator.</P> <P><a href="Tekster/Dansk-komma.htm">"Dansk komma"</a></P> <P>(Februar 2004) Indtil 4. oktober 2003 var dansk kommasætning - eller kommatering - noget rod: Vi havde 2 kommasystemer, 'enhedskomma' og 'det grammatiske komma'. De lignede hinanden næsten til forveksling - de byggede nemlig begge på traditionel sætningsanalyse med udsagnsled og grundled. Derfor er det logisk, at de nu er slået sammen. Man har simpelthen 'nedlagt' enhedskommaet og i stedet indført en valgfrihed i det grammatiske komma på det ene punkt, hvor de to systemer adskilte sig fra hinanden.</P> <P><a href="Tekster/Ordnet-dk.html">Ordnet.dk - dansk sprog og litteratur på internettet</a></P> <P>(Februar 2004)Nu begynder der så småt at ske noget efter al snakken om en sprogpolitisk handlingsplan: Kulturministeren vil støtte oprettelsen af et integreret system af elektronisk søgbare ordbøger, tekster og eksempelsamlinger for tekstforfattere og sprogkonsulenter.</P> <P><a href="Tekster/Trøgger-Gåstar.html">Trøgger-Gåstar usålts</a></P> <P>(Februar 2004)Trøgger-Gåstar usålts - Trøgger-Gåstar ka egge fås mer - Trøgger-Gåstar fårtsid nu. Smukt dansk ?</P> <P><a href="Tekster/email-5tips.htm">Tonen i e-mails - 5 tips</a></P> <P>(Januar 2004) Det er vigtigt at slå den rigtige tone an, når man skriver til andre. Hvordan man skriver kan være lige så vigtigt som hvad man skriver - simpelthen fordi tonen styrer læserens opfattelse af indholdet: Hvad det betyder, hvor alvorligt det skal tages, og om det overhovedet er værd at beskæftige sig med i skriveprocessen som tekstforfatter og sprogkonsulent. Her er 5 tips om smukt dansk og god tone i e-mails. . - Eller hedder det emails?</P> <P><a href="Tekster/Stave-historie.htm">"En viskdenbaleig unsdelrøgelse om stanving"...</a></P> <P>(Januar 2004) Det er en god historie: Det er videnskabeligt bevist, at retstavning og korrekturlæsning er unødvendig, fordi vi allesammen ser ordbilleder og derfor sagtens kan forstå en tekst, der er fuld af stavefejl. Men der er netop kun en god historie. For det hele er en avisand, der bygger på sjusket og misforstået læsning af et læserbrev i et engelsk ugeblad.</P> <P><a href="Tekster/Sprogpol-redegoerelse.htm">Regeringens sprogpolitiske redegørelse</a></p> <P>(Januar 2004) 15. december 2003 kom regeringens sprogpolitiske redegørelse. I denne artikel gennemgår jeg kort de elementer, der specielt handler om at fremme et godt dansk skriftsprog - ikke kun blandt tekstforfattere og sprogkonsulenter m/k, men generelt i befolkningen.</P> <BR><P><a href="Tekster/julekort.htm">Julekortet - det lille livstegn i den kolde tid</a> </P> <P>(December 2003) Et julekort er ikke bare "kommunikation", "information" eller "meddelelse". Et julekort er et livstegn - en lille gnist, der fortæller, at "jeg er her stadig - jeg husker dig - jeg bryder mig om dig". Du kan udvide det til et julebrev, hvis du har mere at fortælle, og det er godt; men livstegnet er det vigtigste.</P> <P><a href="Tekster/email-privat.htm">E-mails er også breve!</a> </P> <P>(November 2003) Hvorfor er tonen i breve og e-mails så vigtig? - Fordi din skrift er dit ansigt. Og jo mindre personlig håndskriften er, jo mere betyder tonen. Hvadenten du skriver e-mails (emails?) privat eller på jobbet som tekstforfatter og sprogkonsulent, er det værd at gøre ordentligt og at få et godt sprog frem. Ikke kun for modtagerens skyld, men i høj grad også for din egen.</P> <P><a href="Tekster/Smuktdansk2.htm">Hvad er "smukt dansk" overhovedet? (2)</a></P> <P>(November 2003) Det er forholdsvis nemt at analysere sig frem til, hvad "godt", "klart", "tydeligt" og "effektivt" sprog er. Men hvad med "smukt" sprog - er godt og effektivt dansk og smukt dansk det samme? Ikke helt. I den anden artikel om emnet fortsætter jeg med at (forsøge at) sige noget objektivt om det subjektive som tekstforfatter og sprogkonsulent.</P> <P><a href="Tekster/Kommakrigen.htm">Kommakrigen er afblæst!</a></P> <P>(Oktober 2003) 4. oktober 2003 udsendte Kulturministeriet og Dansk Sprognævn hver sin pressemeddelelse med det samme budskab: Det nye komma - enhedskommaet - afskaffes, og reglerne for det grammatiske komma justeres, så det fremover bliver valgfrit at sætte komma før ledsætninger. Og så har det grammatiske komma vel "vundet kommakrigen" - eller? Overhovedet ikke. Det hele er en diplomatisk løsning, der gør det muligt at samle kræfterne om vigtigere problemer som tekstforfatter og sprogkonsulent, uden at der i realiteten er - nåja, ændret et komma.</P> <P><a href="Tekster/Sprogpaaspil.htm">Sprog på spil - et udspil til en dansk sprogpolitik</a></P> <P>(Oktober 2003) 11. september 2003 udkom rapporten "Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik". Rapporten skal danne grundlag for regeringens sprogpolitiske redegørelse, der skal forelægges Folketinget senere i år. Denne artikel ser på rapporten ud fra en lidt utraditionel synsvinkel: Hvad kan den enkelte dansker selv gøre for at støtte dansk som et komplet og kulturbærende sprog, også i fremtiden? Hvordan kan du og jeg arbejde videre med rapportens vigtigste forslag som tekstforfatter og sprogkonsulent? Hvad kan vi gøre i hjemmet og på arbejdspladsen? Hvordan fastholder vi et smukt dansk ?</P> <P><a href="Tekster/Danskpaanettet.htm">Dansk på nettet - dansk for fremtiden!</a></P> <P>(Oktober 2003) Et af årtiets vigtigste kulturpolitiske initiativer er - forhåbentlig - ved at blive søsat på privat initiativ: Dansk på nettet. Det handler hverken om kommasætning eller om engelske låneord - det handler om at bevare dansk som videnssprog fra 7. klasse og opefter. Det handler kort og godt om "dansk på nettet".</P> <P><a href="Tekster/Stille-levende.htm">Passivt sprog og aktivt sprog</a> </P> <P>(September 2003) Du kan skrive sætninger, der er passive, og sætninger, der er aktive. Det handler om den grammatiske form. - Og så kan du skrive et "aktivt" sprog, der står fuldstændig stille, og et reelt aktivt, godt sprog, der skubber læseren i netop den retning, du gerne vil som tekstforfatter og sprogkonsulent. Den sidste forskel ligger ikke hverken i din skriveteknik eller i grammatikken, men i ordvalget. </P> <BR> <P><a href="Tekster/Smuktdansk1.htm">Hvad er "smukt dansk" overhovedet?</a> </P> <P>(September 2003) Det er forholdsvis nemt at analysere sig frem til, hvad "godt", "klart", "tydeligt" og "effektivt" sprog er som tekstforfatter og sprogkonsulent. Men hvad med "smukt" sprog - "smukt dansk" - er godt og effektivt dansk og smukt dansk det samme? Ikke helt. I denne artikel handler det om smukt dansk - og om, hvordan man (måske) sige noget objektivt om noget så subjektivt som skønhed.</P> <P><a href="Tekster/Skriv-gymnasiet.htm">Skriveundervisningen i gymnasiet - ?</a> </P> <P>(September 2003) Uddannelsesstyrelsens rapport fra 2001 om kernefaglighed i Danskundervisningen i gymnasiet "Hellere stå på tå end være på hælene!" er skrevet af Marianne Hansen. Titlen til trods dokumenterer den, at sprogundervisningen - og specielt skriveundervisningen - i gymnasiet absolut snarere er på hælene end på tæerne. Det er måske ikke så underligt, hvis det virkelig er rigtigt, at bekendtgørelsen nedprioriterer området, og at lærerne ikke interesserer sig for det. Opfattelsen bekræftes af et besøg på Dansklærerforeningens hjemmeside. </P> <P><a href="Tekster/Anonym.htm"> Anonym?</a> </P> <P>(August 2003) Alle tekster skal have en afsender. I aviserne skal læserbreve være underskrevet, og på nettet skal det stå helt klart, hvem afsenderen er. Firmaer og offentlige institutioner tager selvfølgelig ansvar for deres sider; men foreningshjemmesider, private hjemmesider og artikler skal være signeret - ellers bliver de simpelthen ikke taget alvorligt.</P> <p><a href="Tekster/maale-veje2.htm">LIX & Co.: Bør tekster måles og vejes?</a></p> <P>(August 2003) Kan tekster måles og vejes? Kan man tælle eller regne sig frem til, om en børnebog er egnet til målgruppen? I princippet ja. Man skal bare vide, hvad man gør - og hvad man vil bruge måleresultaterne til. For der kan jo stilles andre krav til tekster end LIX og lignende, og de er ikke nødvendigvis mindre vigtige. Denne artikel, som er en fortsættelse af "Kan tekster måles og vejes?", ser på, hvornår man kan måle - og hvornår man måske bør lade være som tekstforfatter og sprogkonsulent.</P> <P><a href="Tekster/Svaerekomma.htm"> Det svære komma</a></P> <P>(1997, december 2002, rev. oktober 2003) Det kan godt være svært at sætte komma; og skriveprocessen bliver ikke lettere af, at vi tilføjer flere regler til de grammatiske, som tilhængerne af det nye komma foreslår. På den anden side har netop det grammatiske komma - "prøjserkommaet" - en stor fordel frem for nyt komma: Det provokerer til at rydde op i bisætningerne som tekstforfatter og sprogkonsulent, så teksten bliver lidt kvikkere.</P> <p><a href="Tekster/flerepunktummer.htm">Flere punktummer!</a></p> <P>(Juli 2003) Flere punktummer betyder kortere sætninger, og kortere sætninger giver et slankere, mere adræt og bedre dansk. Der er 2 grunde til at sætte flere punktummer - og mindst én til ikke at gå for vidt som tekstforfatter og sprogkonsulent. For som alt andet kan du selvfølgelig overdrive sætningskorte i din skriveproces.</P> <P><a href="Tekster/Formaal-atskrive.htm">Formålet med at skrive</a></P> <P>(Juli 2003) Hvilke formål kan der være med at skrive? At fortælle andre noget? At påvirke dem til noget? Selv at opnå større indsigt i noget? Simpelthen at 'komme af med noget'? Uanset hvad, er det 'at skrive' en beskæftigelse, de fleste af os har et akavet forhold til. Men sådan behøver det ikke at være som tekstforfatter og sprogkonsulent!</P> <P><a href="Tekster/Ikke-linear-lasning.htm">Ikke-lineær læsning. Og lineær skrivning. Og hypertekst</a></P> <P>(Juni 2003) En roman eller en faglig artikel læser man som regel lineært - fra den ene ende til den anden. Men på nettet læser man helt anderledes: En stump tekst fra ét website, noget mere fra et andet og et par billeder fra et tredje - altså ikke-lineær læsning af hypertekst. Det er én af grundene til, at tekster, der er skrevet til papiret, ofte fungerer så dårligt på skærmen.</P> <P><a href="Tekster/Ikke-lineare-tekster.htm">Ikke-lineære tekster - hypertekster</a></P> <P>(Juni 2003) Hvad er "ikke-lineære tekster"? De 3 almindeligste måder at konstruere en ikke-lineær tekst bliver præsenteret og illustreret med eksempler. Det handler om skriveteknik og om at skrive hypertekst som tekstforfatter og sprogkonsulent!</P> <P><a href="Tekster/Godt_brev.htm">Brevet til onkel Peter i Silkeborg</a></P> <P>(December 2002, rev. 2005) Alt, hvad der er værd at skrive, er værd at skrive godt. Det gælder også dit julebrev og andre personlige breve og e-mails! Denne artikel giver et par gode råd om, hvordan du kan skrive bedre breve - breve, der er værd at læse. Godt indhold, godt sprog, smukt dansk. Det vigtigste er: Tænk grundigt over, hvorfor du vil skrive netop dét brev til netop dén modtager.</P> <P><a href="Tekster/Julebrev1.htm">Julebrev til onkel Peter i Silkeborg</a></P> <P>(December 2002) Alt, hvad der er værd at skrive, er værd at skrive godt. Det gælder også dit julebrev og andre personlige breve og e-mails! Denne artikel giver et par gode råd om, hvordan du kan skrive bedre breve - breve, der er værd at læse. Godt indhold, godt sprog, smukt dansk. Det vigtigste er: Tænk grundigt over, hvorfor du vil skrive netop dét brev til netop dén modtager.</P> <p><a href="Tekster/maale-veje.htm">LIX & Co.: Kan tekster måles og vejes?</a></p> <P>(Maj 2003) Det har altid interesseret pædagoger og forskere at finde frem til en rent objektiv måde at måle teksters sværhedsgrad på. Kan tekster måles og vejes? Kan man tælle eller regne sig frem til, om en børnebog er egnet til målgruppen? Kan man 'bevise', at en lovtekst er ulæselig ved hjælp af LIX? - Med alverdens forbehold og reservationer: Ja, det kan man som tekstforfatter og sprogkonsulent. </P> <p><a href="Tekster/skrivforst.htm">Skriv FØRST, redigér BAGEFTER</a></p> <P>(August 2003) Findes "skriveblokering" overhovedet? At dømme efter den meget omtale - ja, det gør den. Men langt de fleste tilfælde, hvor det falder dig svært at komme i gang med en artikel, et brev eller en stil, handler det bare om en upraktisk tilgang til skriveprocessen. Det gælder om at skrive som tekstforfatter og sprogkonsulent; og her er en skriveteknik, der kan hjælpe dig ud af skrækken for det hvide papir og sende dig midt ind i skriveriet med det samme. </P> <p><a href="Tekster/Citater.htm">Citater om at skrive</a></p> <P>Mange har ment noget om at skrive. Og mange har skrevet deres mening ned. Nogle kloge, andre lidt mere finurlige - nogle velkendte fra gængse citatsamlinger, andre helt sikkert nye og ukendte; egen høst . Denne vej til citaterne!</P> som tekstforfatter og sprogkonsulent <P><a href="Tekster/Links.htm">Links til andre sider</a></P> <P>Gode sider om at skrive, både på dansk og på engelsk.</P> <P><a href="Tekster/Litteratur.html">Litteratur om at skrive i almindelighed - og til nettet i særdeleshed</a></P> <P>Et lille udvalg af de mange gode bøger, der findes om emnet. Mine favoritter som tekstforfatter og sprogkonsulent.</P> <BR> <P CLASS=copyright><a href="../Forside-alt.htm" TARGET="_BLANK">© Tekstforfatter Per Salling, Omatskrive.dk, 2003-2006</A></P> </body>