Brevskrivning

Bedre breve - bedre e-mails

Hvorfor (endnu) en bog om breve og e-mails?

Det er de færreste "skrivende" arbejdspladser, der giver nyansatte medarbejdere en systematisk oplæring i at skrive. De må gradvist finde frem til deres egen stil eller gå i "mesterlære" hos ældre kolleger og få at vide, at "sådan plejer vi at skrive den slags breve hér".

Og erfaringen viser, at det kan give nogle ganske fornuftige breve. For det er jo slet ikke sådan, at det generelt er fuldstændig umulige breve og e-mails, der sendes rundt til kunder, klienter og samarbejdspartnere. Tværtimod - mange er faktisk rigtig gode.

Alligevel er der mindst 3 problemer ved den måde at lære sig brevskrivningens ædle kunst på.

Formålet med "Bedre breve - bedre e-mails" er at give dig et middel til at komme den tvivl til livs. Du kan læse bogen fra en ende, eller du kan bruge den som opslagsbog, hvis du hellere vil det. Sidder du i en afdeling sammen med andre, der også skriver, vil det være en god idé at bruge bogen i fællesskab; for mange steder udtrykker jeg mig lidt provokerende for at sætte en diskussion i gang.

Det er meget sjældent sådan, at der kun er én rigtig løsning på et problem. Der er heller ikke én rigtig måde at skrive fx et kundebrev på. Men alt efter situationen og modtageren er der som regel nogle måder, der er mere hensigtsmæssige end andre, og dem kan "Bedre breve - bede e-mails" forhåbentlig hjælpe dig med at finde.