Interaktiv litteratur ...

Cybertekst-guruen Espen Aarseth skelner mellem 3 niveauer interaktiv litteratur. Der er

  1. hyper-romaner som fx Victory Garden - eller et trykt eksempel, Vladimir Nabokovs "Pale Fire". Teksten er blevet "rumlig" - men forfatteren bestemmer.
  2. "anamorfisk litteratur", hvor læseren skal finde en løsningen på en gåde - fx de mange adventure-spil. Teksten er endnu mere rumlig - men forfatteren bestemmer stadig.
  3. "metaforfisk litteratur", hvor teksten er uendelig og uden slutning og ændrer sig på uforudsigelig måde - fx de gamle, tekstbaserede multi-user dungeons (MUD's), hvor man kobler sig ind og spiller mod dem, der er på nettet lige nu.

Men selv om den sidste kategori er tekst,
er den så også "litteratur"?
Én ting er, at "litteraturen" nu ser ud til at kunne leve
frigjort fra det trykte medie. Men kan den også leve
frigjort fra en forfatters forestilling og hensigt?


Og hvem har i så fald magten?