Nye kunstformer?

I Robert Kendalls digtsamling "The Seasons" er ordene frigjort fra papiret. De danner digte, som kan læses i digterens linearitet, eller læserens, eller deres egen. De forbinder sig med hinanden i uforudsigelige mønstre med skjulte links fra den ene strofe til den anden.

Eller er ordene tværtimod spærret inde bag skærmens glas som fisk, der flakker formålsløst rundt i et akvarium? Døm selv!


Eller hvad med Babbletower,
den automatiske digtsamling?

- Du kan også jage din egen hale
gennem et af Mark Bernsteins essays.

Og teaterstykket "Night of January 16th" af Ayn Rand
har 2 slutninger, og publikum afgør hver aften
ved håndsoprækning,
hvilken af dem der skal spilles.


Hvad har alt det tilfælles?