I Robert Kendalls digtsamling "The Seasons" er ordene frigjort fra papiret. De danner digte, som kan læses i digterens linearitet, eller læserens, eller deres egen. De forbinder sig med hinanden i uforudsigelige mønstre med skjulte links fra den ene strofe til den anden.
Eller er ordene tværtimod spærret inde bag skærmens glas som fisk, der flakker formålsløst rundt i et akvarium? Døm selv!
Eller hvad med Babbletower,
den automatiske digtsamling?
- Du kan også jage din egen hale
gennem et af Mark Bernsteins essays.
Og teaterstykket "Night of January 16th" af Ayn Rand
har 2 slutninger, og publikum afgør hver aften
ved håndsoprækning,
hvilken af dem der skal spilles.
Hvad har alt det tilfælles?
"Forvirrende og mærkelige"
Hypertekst og litteratur
Hypertekst og hyperlitteratur
"Hyperhandling" - eller hva'?
Sprog, tekst og tanke