Men siden er vi kommet videre.

Videre. Eller tilbage? Hvorfor er det, at vi helst vil læse lige ud ad landevejen (et ord ad gangen, kilometersten for kilometersten, snorlige fra Roskilde til Ringsted - som om det var forfatterens hensigt), men har så svært ved at skrive på samme måde?

- Og er det overhovedet rigtigt, at vi helst vil læse på den måde - er det ikke bare, fordi det er vi vant til? (Og hvis ja, hvor længe har vi så været vant til det - og hvad var der før?)