"Forvirrende og mærkelige"

I "Den sorte tåge" - Fred Hoyles science fiction-klassiker fra 1957 - får en gruppe astronomer kontakt med et intelligensvæsen fra det ydre rum. Da kontakten er oprettet, fodrer de væsenet med oplysninger om jorden: Fysiske og biologiske oplysninger, verdenshistorien osv. På et tidspunkt løber de tør for eksakte data og begynder i stedet at sende tilfældigt udvalgte tekster om sociale emner. Kort tid efter protesterer rumvæsenet: "Den senere tids transmissioner virker meget forvirrende og mærkelige."