 |
 |
|
|
Findes "skriveblokering" overhovedet? At dømme efter den meget omtale - ja, det gør den. Men langt de fleste tilfælde, hvor det falder dig svært at komme i gang med en artikel, et brev eller en stil, handler det bare om en upraktisk tilgang til skriveprocessen. Det gælder om at skrive; og her er en skriveteknik, der kan hjælpe dig ud af skrækken for det hvide papir og sende dig midt ind i skriveriet med det samme.
Af Per Salling
For nylig hørte jeg én sige, at det mest sygdomsfremkaldende program i dansk fjernsyn er vejrmeldingen med pollenvarslet; for jo mere der snakkes om græspollen, jo flere af os finder pludselig ud af, at vi lider af pollen-allergi.
Det er nok lidt på samme måde med "skriveblokering". For helt ærligt: Vi har da allesammen svært ved at løbe en tekst i gang ind imellem. Somme tider mere end somme tider, og af og til skaber den sig helt tosset. Det gælder for professionelle skriverkarle m/k, og det sker for alle andre. Men "skriveblokering" - det lyder jo som noget, man kan få receptpligtig medicin for...
Problemet er selvfølgelig størst for dem, der ikke skriver hver dag: Elever, julekort-skribenter m.fl. Og det er det, fordi de ikke ved, hvordan de kommer udenom, hvis klappen går ned - og så bliver de bange for, at det sker igen - og så sker det igen, og så har vi en ond cirkel.
Men der er et simpelt kneb, som alle kan bruge, og som dur overalt - hvadenten det gælder julekortet til onkel Peter i Silkeborg eller en universitetsopgave. En simpel skriveteknik: Skriv FØRST, redigér BAGEFTER.
Det er i modstrid med alle skolelærerreglerne om, at først samler man stof; så disponerer man stoffet; så skriver man sin disposition, og så... - og det er med velberåd hu, for netop disse regler er en vigtig årsag til, at nogle har så svært ved at komme i gang. De bliver nemlig til overspringshandlinger - næsten på linie med, at hunden lige skal luftes og kaffen brygges, så man er helt sikker på ikke at blive forstyrret, og så ringede telefonen heldigvis desværre, og så fik man heller ikke skrevet dén formiddag.
Selvfølgelig skal du vide så nogenlunde, hvad du vil skrive om - og til hvem og hvorfor. Men det er faktisk også nok.
Hov - du er jo allerede i gang. Skriv løs! Hvem har sagt, at man ikke må begynde midt i en tekst? (En hel masse dansklærere har sagt det, ja - men det bliver det ikke smartere af.)
Det kan komme til at se sådan ud:
Når du synes, at du har nok at redigere i - gerne flere sider - så redigerer du: Flytter om, opdeler i afsnit, sætter evt. overskrifter ind, måske en punktopstilling, sletter gentagelser (eller arbejder dem sammen) osv. osv. Pointen er, at du ikke længere har en blank skærm eller et tomt stykke papir - du har noget, der kan rettes i og tilføjes noget til. Du er i gang - du er 'næsten færdig' - du 'mangler bare lige at' - du har ikke tid til den næste kop kaffe, fordi du 'lige skal tilføje'... Når du først er så vidt, kan du roligt gå tur med hunden. Teksten ligger og venter på dig. Og når du kommer ind til den igen, har dine tanker kredset om den, og du ved præcist hvor du skal gribe fat og komme videre med din skriveproces.
Skriver du i en bestemt sammenhæng (stil, gymnasie- eller universitetsopgave, rapport, notat til firmaets ledelse, læserbrev, klage til husejeren, reklametekst...), skal du selvfølgelig også tænke på formelle krav til struktur, indledning og afslutning, sammenhæng med problemformuleringen osv. Men alt det skal du vente med til her bagefter, når du har noget tekst at redigere i. Først nu er det nemlig tid til at pusle: Dét der er rigtig godt - dét der skal vist ikke med alligevel - og dét der skal flyttes til side 3 - så mangler der en frisk sætning at begynde med - og noget om noget på side 4, det skriver du ind med det samme - og så skal dét der lige omformuleres og forkortes lidt, så det passer i sammenhængen...
Og det er bedst med tekstbehandling, fordi det kan blive det mest præcise og det mest personlige, når du sådan sidder og pusler med ordene og sætningerne. Husk:
Sproget er det vigtigste kontaktmiddel mellem mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi lærer os at bruge det helt ud i hjørnerne - også når vi skriver det - og at vi ikke sjusker for meget med det. Det er selvfølgelig en opgave; men vi kan trøste os med den amerikanske forfatter Robert Cormiers ord: Det dejlige ved at være skribent er, at man ikke behøver at lykkes i første forsøg. I modsætning til fx en hjernekirurg.
Andre artikler om samme emne: