 |
 |
|
|
Der sker meget mere på sprogområdet, end jeg kan nå at skrive om. Men jeg vil fremover prøve at samle de vigtigste ting op i rubrikken "Nyt fra sproget" - ikke som artikler, men som korte notitser med et link til en omtale andetsteds.
Senest opdateret 20. marts 2011
20/3 2011
Siden en evalueringsrapport i begyndelsen af 2009 har de gymnasiale uddannelser - i hvert fald officielt - opprioriteret elevernes skriftlige sprogfærdighed under kodeordet "ny skriftlighed". (I modsætning til gammel ditto?) Det kunne man i sin tid læse om på Undervisningsministeriets hjemmeside.Hvordan er det så gået? Det har vi hørt lidt om i avisdebatten her sidst på vinteren.
Kresten Schultz-Jørgensen, direktør for kommunikationsfirmaet Lead Agency og ekstern lektor i strategisk kommunikation på CBS, kommenterede i Politiken 19/2-2011 de studerendes (mangel på) sproglige færdigheder. De digitale medier skaber 22-årige fulde af selvtillid. Unge studerende skriver og ræsonnerer i dag som 11-årige, og årsagen definerer han bl.a. som de digitale teknologiers formater: En sms kan indeholde 160 tegn, et twit 140, og også på fjæsbogen skal det gå tjept. Og så kommer ikke bare de uautoriserede forkortelser og subjektsløse sætninger, men også de ubegrundede værdidomme og i sidste ende mangelen på evne til at argumentere.
Jeg tror faktisk, at "udviklingen" har karakter af afvikling, og at George Orwell havde ret: Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte facisme. Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Det er, som bekendt, fascisme. Læs mere: Den sproglige fascisme breder sig
Nu er "fascisme" jo et værdiladet udtryk. Men den manglende evne til at argumentere kender de fleste undervisere. Utallige mundtlige præsentationer når ikke længere end konstateringen af, at "nu har jeg lavet det". Spørgsmålet om, hvorfor det er lavet netop sådan og ikke på en helt anden måde, kan medføre en dyb og ægte undren fra eksaminanden. Og tanken bor i sproget, så et snævert sprog giver selvfølgelig et snævert syn på tingene. Så meget for den "nye skriftlighed" - indtil videre.
Studenterne skal især være gode til engelsk og matematik, hvis de vil klare sig godt på de videregående uddannelser, viser ny undersøgelse. Således sætter Tante Berlinger 11/3-2011 dagsordenen for dem, der stadig læser overskrifter dér, og hun sekunderes glad af formanden for gymnasierektorerne, Jens Boe Nielsen: Vi diskuterer blandt andet, om alle elever, der går ud af gymnasiet, bør have engelsk på A-niveau. På samme måde er det væsentligt at diskutere, om matematik skal styrkes.</p>
Man skal et godt stykke ned under midten af artiklen, før budskabet modereres en anelse af formanden for universitetsrektorerne, Jens Oddershede: Hvis vi føjer dansk til matematik og engelsk, er det også min opfattelse, at de tre fag er de absolut vigtigste for vores nye studerende, når de starter på en uddannelse. Det er svært at klare sig i samfundet, hvis man ikke er godt med i de tre fag.
Puha - det lettede. Det er nu engang ikke nok at kunne regne den ud og så meddele facit på engelsk - man skal også kunne argumentere for regnestykket.
Artiklen i Berlingeren viste sig at være beskåret. Det fraklippede (samme journalist, samme tema) fulgte under ovenstående overskrift i Husets gratisavis Urban en uge senere, 18/3. Her blev Jens Boe Nielsen konfronteret med Kresten Schultz-Jørgensens udsagn ovenfor, og han måtte ud i en ren tilståelse: Vi skal have ændret holdningen på gymnasierne, så det tænkes ind i alle fag, og der bliver sat endnu større fokus på det. Det er en proces, som jeg tror, vi kan løfte endnu bedre, end vi allerede gør.
Det glæder vi os så til.
18/3 2011
I en uge, hvor Aarhus Universitets fakulteter og en del af institutterne fik engelske navne, var det en trøst at læse Lotte Thorsens store artikel i Politiken Dansk har større muskler end de fleste.
Hvis du tæller i muskler, så ligger dansk på top 20 over verdens stærkeste sprog, fordi det er et talrigt, samfundsgennemtrængende og velhavende sprog, siger Ole Stig Andersen, redaktør på sprogmuseet.dk.
Og efter et par eksempler på, hvordan stammesprog rundt om i verden forsvinder, supplerer Jørn Lund (direktør i Dansk Sprog- og Litteraturselskab): Når den sprogdød ikke rammer os, er det, fordi vi er en samfundstype, som er velstruktureret, har en fin infrastruktur og er veluddannede. Og så har vi et skriftsprog, som er helt dominerende i informationsformidlingen alle andre steder end på universiteterne og i de største virksomheder.
Eller, som Jens Normann Jørgensen (professor i dansk ved Københavns Universitet) udtrykker det: Det betyder, at ingen tekster har juridisk bindende karakter, før de foreligger på dansk og er godkendt af Danmarks regering. Og så er dansk stærkt, fordi hæren og flåden kommanderes på dansk, parlamentet udøves på dansk, uddannelsessystemet fungerer på dansk, og pressen taler og skriver dansk. Catalanerne i Spanien har jo ikke et fuldt udbygget uddannelsessystem eller en hær, selv om sproget størrelsesmæssigt svarer til dansk.
Tanken om den danske hær og flåde, der forsvarer det danske sprog, er betryggende. Ikke mindst i en uge, hvor Aarhus Universitets fakulteter og institutter fik engelske navne …
28/2 2011
Det er altid en dansk begivenhed, når der kommer en bog af Jørn Lund. Den nyeste, "Dansk i nullerne", er en opsamling og gennemskrivning af udvalgte sprogklummer fra Politiken.
Lund byder på en let, men alligevel nærende anretning med ingredienser som floskomater, 360-graders-eftersyn, sprog til tiden, norsk humor (!), det omvendte lokum og pølsesnak. Og udgangspunktet er den præst (altså en person med en lang og grundig uddannelse i at tale), som i radioen udtrykte dette interessante budskab: "Altså-altså-azå, jeg menner, hvad skal vi, hvad skal vi stille OP med-med-med øhh det-øh, det-øh paraDOKS altså, at-at-at Guds søn, altså, Guds eneste søn altså, at han-hanøh blev korsfæstet altsåøh."
Omtale og bestilling på Gads Forlags hjemmeside (eller hos din boghandler, så sparer du portoen).
Og 199 kr. for en bog på 208 sider er altså billigt i vore dage - i hvert fald når det ikke er en bloddryppende kioskbasker.
20/1 2011
Hvad er sarkasme? Den Danske Ordbog siger: "tilbøjelighed til fremsættelse af hånlige eller spydige bemærkninger i en mere eller mindre humoristisk form, jf ironi, spydighed" samt "en sådan hånlig eller spydig bemærkning". Altså både måden at tale eller skrive på og selve ytringen.
Tog til tiden.
En forskningsgruppe på Institute of Computer Science på universitetet i Jerusalem har nu udviklet et computerprogram, der kan scanne store tekstmængder og finde sætninger - fx i produktomtaler - der sandsynligvis er ment sarkastisk. Programmet hedder SASI: Semi-supervised Algorithm for Sarcasm Identification, og ved en forsøg med scanning af 66000 boganmeldelser på Amazon.com opnåede de en præcision på 77%.
At tingesten indtil videre er "semi-supervised", er sikkert kun en overgang. Så hvad skal det ikke ende med, når de får fintunet den? Et lille program, vi alle kan hente på nettet og bruge til at tjekke vores fødselsdagshilsner til chefen med for at selv finde ud af, om vi mener de smukke ord eller i virkeligheden er sarkastiske. Og chefen har det også … Mulighederne er uendelige!
Nå. Men alt dette blev egentlig offentliggjort i maj 2010 og nåede frem til Time's liste over 2010's 50 bedste opfindelser i nummeret fra 22. november 2010 - som jeg læste for en uge siden. Mon sarkasmedetektoren ville slå ud over overskriften til denne "nyhed"?
Læs mere i Jerusalem Post: Hebrew University researchers unveil a sarcasm detector og læs meget mere i projektgruppens "paper" med den sarkastiske titel A Great Catchy Name: Semi-Supervised Recognition of Sarcastic Sentences in Online Product Reviews.
17/12-2010
Torsdag formiddag og fredag midt på eftermiddagen er nok ikke de tidspunkter, de fleste af os har tid til at høre radio på. Det er synd - for der kommer "Sproglaboratoriet" på P1. En ugentlig talegave til sprogører.
Sproglaboratoriet har som sædvanligt kåret "årets ord" ved at lade lytterne stemme på en række nye ord og derefter lade et dommerpanel vælge blandt de 3, der fik flest stemmer. Mange forslag - bl.a. ghettoplan, cafépenge, askesky, pointsystem, Udkantsdanmark (min favorit), østbander og vinderen: vuvuzela. (Hvad blev der af klammeren over alle, kødklister?)
Smagsdommerne var journalist og vært på TV-Avisen Kim Bildsøe Lassen, direktøren i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen og journalisten og oversætteren af 'Mamma Mia'-musicalen Ann Mariager.
De sidste 4 år har "årets ord" været disse:
Se mere på Sproglaboratoriets hjemmeside , og læs også Dansk Sprognævns tilbageblik på ord i året, der gak: Mailgate, kødklister og askesky.
7/12-2010
Bilisternes næstbedste ven får omsider DR's sprogpris. Journalist Jette Beckmann - den glade stemme i radioens trafikmeldinger - har de sidste 10 år været et fast oplivende indslag i storkøbenhavnernes morgen, når hun guider os på arbejde med en blanding af gode råd, vejledning, advarsler og skideballer - og ikke mindst et suverænt sprogligt overskud. Nu har hun (omsider) fået DR’s Sprogpris.
Læs mere om Jette Beckmann i Politiken: Journalist får pris for småerotiske trafikmeldinger og på DR/dk: DR-sprogpris til Jette Beckmann og 'Rytteriet' .
(Hvorfor kun næstbedste ven? Fordi min orblinne og fåmælte ven Hans-Peter, der p.t. kører sneplov 20 timer i døgnet, nok trods alt er nummer ét ...)21/11-2010
Omkring halvdelen af os med flekslån orker ikke at læse - eller vi forstår simpelthen ikke - de breve, realkreditinstitutterne sender til os om vores boliglån. For eksempel ved 37 procent ikke, hvad "fastkursaftale" er, og 16 procent ved ikke, hvad ordet "ydelse" dækker over.
Det er resultatet af undersøgelse, som Penge- og Pensionspanelet (en afdeling under under Økonomi- og Erhvervsministeriet) netop har foretaget. Og det er alvorligt; for der er ikke meget, der har større betydning for boligejeres privatøkonomi end netop rentesatsen på vores lån.
Penge- og Pensionspanelet vil derfor gå i dialog med realkreditinstitutterne om mulighederne for at skrive mere mundret og gøre brevene mere personlige, så låntagerne for eksempel bedre kan se konsekvenserne for deres egen privatøkonomi.
Undersøgelsen bygger på 12 dybdeinterviews og 1001 udfyldte spørgeskemaer fra boligejere med rentetilpasningslån.
Læs artiklen Flekslånere ignorerer breve om renten på DR/Nyheder/Penge.
18/10-2010
Det første praktiske spin-off (som det vist hedder på nudansk) af "Gang i sproget"-kampagnen er muligheden for at få Retskrivningsordbogen downloaded (der var den igen) til sin mobiltelefon - vel at mærke hvis denne er nogle år nyere end min. Det er gratis - se her, hvordan du gør. Og mor dig ikke for højlydt over, at nyheden er så stor, at den er gentaget 3 gange i træk med aldeles ens ordlyd på kampagnesiden - det er ikke pænt at grine ad andre mennesker. (Men du har lov til at fnise ved synet af slåfejlen "kuturnatten" i lige præcis denne sammenhæng!)
(4. november: Nu er det rettet på hovedsiden - men stadig ikke på denne kampagneside ...)
14/9-2010
Hvorfor siger de unge et hamster når de ældre siger en? Hvorfor siger jyderne træls når københavnerne brummer nederen? Hvornår har et koben ikke noget med en ko at gøre? Hvordan kan man være en haj til noget? Og hvor gammel er du egentlig selv, sprogligt set?
I dag, 14. september, går startskuddet for den 2-årige kampagne Gang i sproget om - og for - det danske sprog. Den sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring. Vi skal opleve glæden ved at bruge sproget. Vi skal være opmærksomme på at pleje og udvikle det, og samtidig være klar over at sproget er i konstant forandring.
Sproget binder os sammen – og somme tider skiller det os ad. Det er både den enkeltes helt personlige redskab og samtidig hvermandseje. Sproget kan bruges i alle livets situationer til at udtrykke stemninger, holdninger, tanker, viden, ønsker, følelser og ikke mindst humor. Man bliver gladere for sit eget og mere tolerant over for andres sprog, jo mere man ved om vores unikke evne for sprog. Det vil vi gerne fortælle om i denne kampagne, siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.
Gang i sproget er en opfølgning af rapporten "Sprog til tiden", som regeringens sprogudvalg barslede med i april 2008. (Se også opfølgningsnotatet fra marts 2009).
Som jeg selv i sin tid skrev det i "programerklæringen" for Omatskrive.dk: Det danske sprog fortjener at blive passet på, og der er ikke nogen, der kommer og gør det for os - vi skal gøre det selv!
Læs mere om Gang i sproget og test dit eget sprog på kampagnesiden Gangisproget.dk. Her kan du også læse om sprogarrangementer i kampagneforløbet, se sprogvideoer - fx indlæggene fra den store lanceringskonference i dag - og finde sproglige forklaringer. Og der er selvfølgelig links til meget mere.
Det er i øvrigt interessant at se, hvor meget pressedækning "Gang i sproget" får, og hvordan den er udformet.
Politikens dækning er den mest udførlige. Alligevel får Kristeligt Dagblad dagens blomst for at have opdaget, at internettet er opfundet. Et link til www.gangisproget.dk - bravo! (Eller: Det manglede da bare.)
2/9 2010
I dagens udgave af Politiken bliver organet for den højeste oplysning (som også er Politiken) spiddet for et ubevidst (går jeg ud fra) bidrag til forureningen af det danske sprog. Søs Haugaard fra Østerbro skriver i et læserbrev under overskriften "Sprogligt kujoneri":
Ifølge Politikens omtale af Sverigedemokraterna (30.8.) findes der nu også en dansk glose, der hedder 'indvandrerkritisk'. Eufemismen er både fej og forbryderisk; 'kritisk' smager af saglighed og begrundede, velovervejede og legitime synspunkter. Men er hubertusjægeren 'rævekritisk'? Var Blåskæg 'hustrukritisk'? Er racister 'hudfarvekritiske'? Kan man være 'jødekritisk'? 'Kvindekritisk'? 'Bøssekritisk'? - Har Politiken dog ikke mod og mandshjerte til at kalde fjendskheden ved dens rette navn? Når man i et misforstået forsøg på at være neutral bruger moderate ord om det ekstreme, lader man Djævlen flytte ind i sproget og derfra ind i vore hjerter.
Tak til Søs Haugaard for årets hidtil bedste påvisning af, hvordan politisk bullshit opstår. Vi skal bare blive enige om at bruge ord, der ikke betyder noget, om de ting, der betyder mest. Så kan vi meget lettere blive enige om ikke at blive alt for uenige, og så glider det hele lissom meget lettere. Ikk'å'?
25/7 2010
Så kom Mål og Mæle nr. 2, 2010, og jeg lod alt andet falde. Hvad mon de havde fundet på denne gang?
Et par artikler om norske dialekter bliver illustreret meget fornøjeligt med en oversættelse af en lille bid Holberg fra dansk til de 4 hovedretninger af norsk, og jeg kom til at tænke på en episode i de gode gamle dage på uni i 70'erne, dengang da SF repræsenterede den yderste højrefløj. Under et animeret møde på danskstudiet kom jeg til at påstå, at revolutionen i Norge måtte være en teknisk umulighed, så længe de, der skulle stå i spidsen for foretagendet, ikke kunne blive enige om, hvordan man overhovedet staver til revolution. To tilstedeværende nordkvinder demonstrerede venstrefløjens traditionelle humoristiske sans ved at forlade festen med et brag og ikke vise sig mere. Og jeg hyggede mig. Akja - små folk, små fornøjelser …
Men hovedtemaet i Mål og Mæle denne gang er politikere og løgn, og det er absolut ikke kedeligt. Christian Kock ser på de tre statsministre Rasmussens sproglige virkemidler, og Klaus Kjøller viser, hvordan virkeligt smarte politikere omgås løgnen med elegance, mens de mindre smarte bliver hængende i deres egne ord.
Jeg benytter som sædvanligt lejligheden til at anbefale et abonnement. Prisen er 215 kr. om året (4 numre), og abonnement kan tegnes via Mål og Mæles hjemmeside.
29/6 2010
"Siddende i en position i lange perioder kan være ubehageligt. For at minimere risikoen for fysiske ubehag eller skade, er det vigtigt, at du opretholde en ordentlig kropsholdning.
Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan gætte mig til betydningen af denne "danske" instruktion til brugen af en fladskærm til min pc. Men henvisningen til, at mit våben skal være afslappet og løst, får mig nu alligevel til at tænke på, om nogen derovre gerne ville blande sig i, hvilke sider jeg surfer på ...
Den slags kaldes "dåsedansk". Udtrykket stammer ifølge Wikipedia fra det forhold, at nogle af de tidlige oversættelsesprogrammer konsekvent oversatte engelsk "can" til dansk "dåse".
Vi har alle grint ad sådan en bid elendig maskinoversættelse fra tid til anden. Og vi har fortalt hinanden, at man kan da "sige sig selv", at maskinoversættelser aldrig kan nå et ordentligt niveau. Hvordan skulle det være muligt, når maskinen står dér og oversætter ord for ord?
Men ting og sager har det jo med at blive forbedret med tiden, og det gælder også oversættelsesprogrammer. De bedste af slagsen har længe kunnet oversætte hele fraser, og på Københavns Universitets hjemmeside kan man læse i artiklen Maskinoversættelse version 2.0 kan gøre en ende på absurde oversættelser, at der virkelig er lys forude. En danskudviklet algoritme (et beregningsprincip) kan nu løse problemet, så kvaliteten af automatiske oversættelser kan få et markant løft.
Anders Søgaard, der er adjunkt på Københavns Universitet, har stået i spidsen for forskningen, og forskere på Stanford University har udviklet oversættelsesprogrammet Phrasal på den baggrund.
Og det bedste er, at hele herligheden efter sigende i løbet af efteråret bliver gjort nyttig for alle os, der af og til falder tilbage på Googles oversættelsesmaskine.
4/5 2010
15/3 2010 udkom Henrik Galberg Jacobsens doktordisputats om dansk retskrivning gennem tiderne "Ret og skrift". Den vakte en del opsigt i dagspressen, ikke mindst fordi Galberg - "det nye kommas" far - i et efterskrift kommer med nogle uddybende kommentarer om netop dagens kommasituation.
I Politiken 30/4 2010 luftede han sin mening i et interview under overskriften Kommaopfinder dropper kommaerne. Holdningen er, at reglerne for at sætte komma stadig er for indviklede og svære at lære. Og måske behøver vi dem slet ikke. "Det vigtigste er at få en mere afslappet holdning til kommaet. Jeg ved godt, at jeg selv har været med til at hidse befolkningen op til at forvente, at man altid kan henvise til en regel. For det var det, vi troede, der var brug for, da vi lancerede det nye komma i 1996. Men i dag ville jeg personligt foretrække, at vi vendte tilbage til pausekomma og grammatisk komma. Eller alternativt stort set sløjfede kommateringen i dansk retskrivning", siger han.
Holdningen er påvirket af det faktum, at både svensk og islandsk har reduceret brugen af komma til et minimum, tilsyneladende uden at det forhindrer svenskere og islændinge i at kommunikere på skrift med hinanden.
Nogle få kommaer er vigtige: Mellem helsætninger og i opremsninger, blandt andet. Men rigtig mange kommaer betyder ingenting. "Dem skal man bare se bort fra og se at komme videre", som Galberg siger.
De fleste af os, der arbejder med praktisk undervisning i skriftligt dansk, er nok enige med ham i, at noget bør der ske. Vi bruger simpelthen for meget tid på at snakke komma og for lidt på at snakke formulering og retskrivning.
Og debatten skal nok komme - se fx Politiken 20/5 2010, hvor Dansk Sprognævns bestyrelsesformand (-kvinde) Dorthe Duncker under overskriften Sprognævn: Hvorfor hidser folk sig sådan op? bl.a. siger: "Nu er katten sluppet ud af sækken igen, og det er helt umuligt at forestille sig, at vi ikke tager det op i Sprognævnet. Både i den faggruppe, der sidder og forbereder næste udgave af Retskrivningsordbogen, og på et repræsentantskabsmøde."
Jeg vender tilbage til sagen.
12/4 2010
"Nyt fra Sprognævnet" 2010/1 er netop udkommet, som sædvanligt med en lille håndfuld gode artikler og anmeldelser samt en omgang spørgsmål og svar. Den mest interessante artikel denne gang handler om sms og retskrivning.
Sprognævnet er principielt mere beskrivende end normerende i sit arbejde, og artiklen er et typisk eksempel på den holdning. Den indeholder en beskrivelse af, hvad folk i praksis gør; og bud på retningslinjer er der ikke mange af. Et par eksempler:
Ingen af de budskaber kan vel beskrives som raketvidenskab ...
Derimod er der nogle interessante betragtninger om brugen af smileys - interessante, fordi det er meget småt, hvad man endnu kan finde på skrift om den lille glade fyr. Som der står på www.sproget.dk om sms: "Genren er ny, og derfor er der endnu ikke nogen fasttømrede normer og konventioner."
Men flere og flere firmaer bruger efterhånden sms'er i deres kundekommunikation, så vi skal vel snart til at se på'ed.
1/4 2010
Vorfor skal man bruge krudt på at skrive et bogstav, som ingen alligevel kan høre? Det er rationalet bag dagens forslag fra Dansk Sprognævn. Efter en overgangsperiode med frivillighed skal det stumme h i ord som hvad, hvem, hvor, hvorfor, hjælp, hjerne og hjul afskaffes, så vi i stedet skriver vad, vem, vor, vorfor, jælp, jerne og jul.
"Det stumme h har nu været stumt så længe, at der ikke længere er grund til at have det mere", mener Jørn Lund, der er direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, under overskriften Sprognævn: Vil i fred, stumme h i dagens udgave af Politiken. Og Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen tilføjer: "Tager man h'et væk, vil man få en fantastisk informationsfortættelse, fordi man kan få skrevet meget mere på den samme plads. Det kan give store effektiviseringsgevinster - især i det offentlige."
14/2 2010
Helt tilbage i 1982-83 gennemførte den daværende Statens Informationstjeneste en undersøgelse af, hvordan folk forstår - og ikke forstår - en række udvalgte ord, som bruges i skrivelser fra det offentlige og andre steder. Undersøgelsen omfattede 120 ord, og blev offentliggjort i 1984 i det lille hefte "Svære ord - og lette", som senere er blevet genudgivet flere gange og nærmest er blevet standardreferencen, når man fx underviser sagsbehandlere i at skrive mere forståeligt til borgere.
Men 1984 er længe siden. Derfor er det på høje tid, at der er lavet en opfølgning på undersøgelsen. Denne gang er det Bjerg Kommunikation og Interresearch, der har stået for arbejdet, og stud. mag. i sprogpsykologi Randi Skovbjerg Sørensen, der i praksis har foretaget den som led i sit specialearbejde.
Undersøgelsen hviler på et større antal respondenter end 1984-undersøgelsen, så den er formodentlig (endnu) mere holdbar i statistisk henseende. På den anden side omfatter den kun brugen af 25 ord, og det gør den altså væsentlig mindre egnet til at "botanisere" i efter konkrete eksempler til pædagogisk arbejde.
I øvrigt viser den det samme billede som den gamle undersøgelse. Som en af kommentarerne under artiklen udtrykker det: "De fleste af os føler os ikke ganske sikre i forståelsen af fagudtryk som ikke er en del af vores eget hverdags- eller arbejdssprog. Og det er vel egentlig ikke så overraskende? Det overraskende er derimod at det fortsat skal være nødvendigt at lave undersøgelser for at dokumentere det over for afsenderne af samme fagudtryk."
Undersøgelsen er gennemgået fyldigt i artiklen svære ord 2010: Undersøgelsen på www.kommunikationsmaaling.dk, publiceret 8. februar 2010. Se også diskussionen under artiklen.