send!
Udskriv!

LIX & Co.: Bør tekster måles og vejes?

Kan tekster måles og vejes? Kan man tælle eller regne sig frem til, om en børnebog er egnet til målgruppen? I princippet ja. Man skal bare vide, hvad man gør - og hvorfor. For der kan jo stilles andre krav til tekster end LIX, og de er ikke mindre vigtige.
Læs også "Kan tekster måles og vejes?".

Af Per Salling

"I have a dream that my four children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character." (Martin Luther King)

Det var dog en forfærdelig masse ord - det må kunne siges kortere. Hvad med: "I want to have my sons judged by character and not by color"... indholdet er vel det samme, ikke?

Jo - og nej. For hvad blev der af Martin Luther Kings drøm, og af begrebet "nation" med alle de betydninger og bibetydninger det har for amerikanere? Og hvad blev der af rytmen i udtrykket "(not) by the color of their skin but by the content of their character" -? Væk alt sammen. Indholdet er det samme, og alligevel er citatets energi forvandlet til en portion havregrød fra i går.

Eksemplet er fra Nick Usbornes fremragende artikel om web-sprog "Just Say No To Dead Fragments" i ClickZ - læs den! (Et "dead fragment" defineres som "what's left after a usability expert has had his or her way with some perfectly good copy". - "Copy" er engelsk for "tekst".)

Somme tider er LIX (eller Gunning's Fog Index, som Martin Luther Kings redaktør nok ville have brugt, hvis han havde fået lov) helt OK; og somme tider skal man - ikke nødvendigvis lade være med at lixe, men i dén grad passe på med, hvad man bruger resultatet til.

På den ene side: LIX ER GÅÅTTT!!!

Det kan næsten altid siges (skrives) kortere, med færre og kortere ord. Og meget ofte er det en fordel at gøre det. Man kan ikke tælle de specialeafhandlinger, juridiske responsa, markedsøkonomiske artikler og tekniske manualer, hvis finere nuancer er forsvundet ned i et stort sort hul, fordi LIX-værdien er røget op over 70. Skønne spildte kræfter, hvis eneste praktiske betydning er, at forfatteren kan fortælle sig selv (og de 2 andre interesserede), at han skam har skrevet det - det står der altsammen, se selv. Mmmm - vi tror det gerne.

Problemet er selvfølgelig størst, når det drejer sig om tekster med en bredere målgruppe: Edb-manualer, vejledninger til selvangivelsen, bekendtgørelser om førtidspension, håndbøger om arveret... Men læserne klarer sig. De køber i stedet et kioskhefte "for 'dummies'". Pinligt? For hvem? Mængden af litteratur "for dummies" er en simpel genspejling af de faglige forfatteres manglende evne til at udtrykke sig på skrift.

Den type tekster - manualer, vejledninger, bekendtgørelser og håndbøger - er de objektive målemetoder fremragende til at vurdere. Her har de ubetinget en værdi - her er de på hjemmebane. Tænk bare på vejledningen til selvangivelsen for 20 år siden, og se så på den fra sidste år!

MEN på den anden side

Det er altså muligt at skrive tekniske og vejledende tekster - lad os for nemheds skyld kalde dem 'objektive tekster' - der er til at have med at gøre for læserne. Og her kan LIX o.l. være glimrende redskaber. Men hvad med skønlitteratur? Hvad med essays? Hvad med alle de tekster, der vil andet og mere end at fortælle, hvordan man udfylder en selvangivelse eller samler en cykel - de 'subjektive' eller kreative tekster?

Selvfølgelig kan de lixes - ingen forhindrer nogen i at lixe "Ringenes Herre" eller H.C.Andersens eventyr. Eller Bibelen for den sags skyld. Men spørgsmålet er, hvad resultatet kan bruges til. Og bliver brugt til.

For det første er der problemet med, at LIX ikke skelner mellem almindelige og ualmindelige ord. Glød og glut og er begge 'lette' ord, gerning og gerundiv er begge 'svære' i denne sammenhæng.

For det andet - og værre - er LIX og de andre objektive målemetoder blinde over for, hvad jeg vil kalde den litterære rytme. Mange 'unødvendige' ord tjener til at skabe en rytme i sproget og til at fastholde forbindelsen mellem tankebaner. Den slags 'fyldord' kan bidrage til en langt større klarhed og tydelighed i udtrykket end korte, præcist tilhugne sætninger (se Martin Luther King-eksemplerne); men de giver alligevel en højere LIX.

Det kan give problemer, når fx tidsskrift- eller forlagsredaktører begynder at skære 'fyld', 'overflødige ord' og 'indholdsmæssigt fedt' ud af tekster for at gøre dem 'mere tilgængelige'. Resultatet kan blive flade og ukarakteristiske tekster, der flyder ud i hinanden uden at gøre nogen forskel.

Med Nick Usbornes ord: Du kan skrive, så det bliver muligt for læserne at komme hurtigt og let fra den ene ende af teksten til den anden - uden at komme nogen vegne.

For det tredje måler LIX hverken relevans for læseren, humor eller litterær værdi. Et eksempel: Indtil for ca. et år siden havde et større, dansk forsikringsselskab en hjemmeside, hvis budskab under "Erhvervsforsikring" var noget i retning af: "Hvis din virksomhed har under 50 ansatte, betjenes du af 'Erhverv'. Hvis din virksomhed har over 50 ansatte, betjenes du af 'Industri'. Ring til os, hvis du vil vide mere." Det var alt - og let overskueligt, bevares.

Men folk surfer nu engang ikke ind på en forsikringsside ved et uheld. De kommer der for at få noget at vide, og de er indstillet på at arbejde for føden, hvis de føler, at der er noget at komme efter.

Duer objektive målinger overhovedet til skønlitteratur?

Lad os se på et par stykker almindeligt kendt skønlitteratur: Harry Potter og Ringenes Herre. Hvilken er mon sværest?

LIX duer ikke til replikker, skemaer og den slags, så jeg fandt et par sider med sammenhængende, fortællende prosa: Side 144 i "Harry Potter og De Vises Sten" og side 233 i "Eventyret om Ringen" (i begge tilfælde Gyldendals Bogklub-udgaverne - se teksteksemplerne her.)

De fleste ville sikkert anse Harry Potter-bøgerne for væsentligt lettere end Tolkiens lidt gammeldags, eventyr-agtige stil; men nej.

Og det er ganske vist! Jeg blev så overrasket, at jeg prøvede et par sider mere, og den er go' nok.

Bliver vi klogere på de to bøgers litterære værdi ved den konstatering? Selvfølgelig ikke. Bliver vi klogere på deres indbyrdes sværhedsgrad? Subjektivt vurderet: absolut nej!

Hvad er der galt ved målemetoden, når den kan tage så grueligt fejl? Se nu her:

Harry Potter

15,8 ord/sætning

20,6 % lange ord

LIX 36,4

Ringen

19,4 ord/sætning

16,6 % lange ord

LIX 36

Det vil sige: Tolkien skriver længere sætninger end Rowling, som til gengæld bruger flere "lange" ord; og det, sammen med den lidt gammeldags stil, får os til at opleve Ringen som sværere. Men det er den altså ikke - det er hermed "bevist", sort på hvidt!

Et eksempel mere - denne gang sammenligner vi H.C.Andersen med en teknisk beskrivelse. (Tekstbidderne er fra SprogMagisterens manual.)

Teksten er af H. C. Andersen, og LIX er 27. Der er næsten ingen lange ord, men langt mellem punktummerne. Og så er der jo den gammeldags retskrivning. Alligevel er teksten "let".

Den tekniske tekst har en LIX på 48, og sætningerne kan absolut ikke blive kortere, uden at teksten falder helt fra hinanden. 48 betyder "svær"; men er man i målgruppen og forstår ord som godstykkelse og rullekæde, er der ikke noget svært i den. Ikke mere end i H.C.Andersen-teksten, i hvert fald.

På den ene side og på den anden side

LIX og andre objektive målemetoder er absolut gode og nyttige redskaber, når de bruges på den rigtige måde: Som indput til en - subjektiv - overvejelse, om en tekst nu har en passende sværhedsgrad i forhold til målgruppen. En høj LIX er en god grund til at læse teksten igennem og overveje

Men en ukritisk brug af LIX & Co. kan udvikle sig til en grønthøster-udjævning af sproget, så alt bliver ens, let fordøjeligt, strukturløst og uden noget for læseren at stoppe op ved og tænke over.

Læs Poul Høis "Eftertanke - den dag verden begyndte forfra" fra Berlingske Tidende 29. december 2002 (se et uddrag her). Hverken han eller hans redaktør kunne drømme om at bruge LIX til noget. Han har nemlig for længst passeret det sted, hvor håndværk bliver til kunst.

Boksen

  1. Læs de 3 første sider af Astrid Lindgrens "Pippi Langstrømpe" og de 3 første sider af Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på prærien". Hvilken af dem har du mest lyst til at læse videre i? Hvorfor?
  2. Hvilken af dem virker umiddelbart sværest? Hvorfor? Klik her for at se deres LIX. Er du overrasket? Hvorfor?
  3. Læs de 3 første sider af C.S.Lewis' "Løven, heksen og garderobeskabet" og sammenlign den med de 2 andre. Er den lettere eller sværere? Har du mere lyst til at læse den? Hvorfor/hvorfor ikke? Og hvad er dens LIX i øvrigt?