LIX & Co.: Kan tekster måles og vejes?

Det har altid interesseret pædagoger og forskere at finde frem til en rent objektiv måde at måle teksters sværhedsgrad på. Kan tekster måles og vejes? Kan man tælle eller regne sig frem til, om en børnebog er egnet til målgruppen? Kan man 'bevise', at en lovtekst er ulæselig - med LIX eller andre modeller? Med alverdens forbehold og reservationer: Ja, det kan man. Men ...

Af Per Salling

Om læseren overhovedet gider læse din tekst afhænger af (mindst) 3 forhold:

Læseværdien - er indholdet interessant for læseren? Det afhænger bl.a. af dit emne og din struktur.
Læsbarheden - er teksten til at forstå? Det afhænger først og fremmest af dit sprog, din sætningsstruktur og dit ordvalg.
Læseligheden - er teksten til at læse, rent fysisk? Det afhænger bl.a. af typografi, og trykkets kvalitet eller - på skærmen - opsætning og farvevalg.

Læseværdien handler om, hvor god du er til at 'sælge' din historie til læseren. Og læseligheden handler om almindelig hensyntagen til dine medmennesker og deres øjne. Begge emner kommer jeg tilbage til i andre artikler.

LIX

Der er mange læsbarhedsformler. Det tyske intext-projekt har foreløbig registreret 60 formler fra 7 forskellige sprog - alene engelsk er repræsenteret med 31 forskellige formler! Temmelig mange er udsprunget af forskellige edb-baserede sprogforskningsprojekter, og temmelig få har interesse uden for en snæver kreds af forskere.

Gunning's Fog Index fra 1952 er dog meget udbredt i det engelsksprogede område. Formelen er: (Antal ord pr. sætning) + (antal ord på 3 stavelser eller mere) x 0,4 og afrund til nærmeste hele tal; det giver det antal års skolegang, man skal have for at kunne læse teksten ...

Men det mest interessante system for danskere er LIX (LæsbarhedsIndeX). LIX er en talværdi, der giver et fingerpeg om, hvor let eller svær en tekst er. Du beregner LIX sådan:

Tæl ordene i den udvalgte tekst eller deltekst - helst mindst 200 ord.
Tæl de "lange ord" - det vil sige ord på 7 bogstaver eller mere. Forkortelser og talord skal tælles med, som om de var skrevet helt ud.
Tæl punktummer og andre tegn med samme funktion: Spørgsmåls- og udråbstegn, kolon (når det adskiller 2 sætninger) og semikolon. (Forkortelsespunktummer skal selvfølgelig ikke tælles med.)
Dividér samlet antal ord med antal punktummer o.l., så du får det gennemsnitlige antal ord pr. punktum.
Beregn, hvor stor en procentdel af ordene der er "lange".
Smid procenttegnet væk, og læg procenttallet sammen med antallet af ord pr. punktum. Det er LIX.

Søren Storm Hansen har udviklet en LIX-beregner, du kan hente gratis på internettet her.

Her er en LIX-beregning på denne artikel:

Sætninger	78
Ord	945
Lange ord	221
Ord pr. sætning		12,1
Lange ord, % af alle ord		23,3
LIX		35,4

Tallet kan fortolkes på flere måder. Her er den gængse:

- 24	meget let	børnebøger
25 - 34	let	lettere skønlitteratur
35 - 44	middel	alm. dagblade
45 - 54	svær	populærvid. artikler og faglitteratur
55 -	meget svær	teoretiske afhandlinger, lovtekster

Skolebibliotekerne bruger denne tabel:

1. - 3. klasse læser lix 3 - 19
4. - 6. klasse læser lix 19 - 25
7. - 10. klasse læser lix 25 - 31

Og så er der selvfølgelig alle de forbehold, som får mange til at tage afstand fra systemet:

"Leverpostej" er et langt ord, men ikke særlig svært, mens "laf" er et kort ord og alligevel svært, fordi det er sjældent.
Fagtekster kan som regel tåle en højere LIX-værdi end skønlitteratur, fordi ordforrådet er mindre og gentages hyppigere; de fleste børn lærer forbløffende hurtigt at opfatte "stegosaurus" og "iguanodon" som lette ord...
LIX siger ikke noget om læselighed og læseværdi.
LIX kan ikke bruges på korte tekstbidder (fx billedtekster) og opremsninger, og ikke på uhomogene tekster som dramatik eller skønlitteratur med dialog.

Det er alt sammen helt rigtigt. Men det ændrer ikke på, at en tekst med en LIX på 45 alt andet lige er sværere end én med en LIX på 30 - og at stort set alle danskere vil opleve en tekst som meget svær, hvis LIX kommer over 60.

Tekster KAN måles og vejes. Men ...

... alt har sin pris. Af og til kan det være det eneste rigtige at lixe en tekst eller trække den gennem SprogMagisteren. Af og til risikerer man at gøre mere skade end gavn på den måde. Det kan du læse mere om her: BØR tekster måles og vejes?

Vil du vide mere om LIX og de andre læsbarhedsformler, kan du få hele forhistorien i kort form ved at læse Magnus Cedergrens artikel Kvantitativa läsbarhetsanalyser som metod för datorstödd granskning. Den er godt 15 år gammel, men det lettest tilgængelige om emnet.

Boksen

Hent og installér Søren Storm Hansens LIX-beregner.
Læs brugsanvisningen (klik på "Hjælp") og kør derefter 3-5 af dine tekster igennem den. Husk, at overskrifter, punktopstillinger og evt. talte replikker (ordrette citater af, hvad nogen har sagt) skal sorteres fra. (Læs om "typografier i Word" i LIX-beregnerens Hjælp-funktion.)
Vurdér dine egne teksters sværhedsgrad efter skalaen ovenfor. Er du overrasket? Hvorfor? Skyldes en evt. høj LIX, at du bruger lange sætninger eller mange lange ord?
Siger testen efter din egen mening noget som helst om sværhedsgraden i dine tekster?