send!
Udskriv!

Julekortet: et livstegn i den kolde tid

Et julekort er ikke bare "kommunikation", "information" eller "meddelelse". Et julekort er et livstegn - en lille gnist, der fortæller, at "jeg er her stadig - jeg husker dig - jeg bryder mig om dig". Du kan udvide det til et julebrev, hvis du har mere at fortælle, og det er godt; men livstegnet er det vigtigste.

Af Per Salling

En gang i 1880'erne udvandrede min oldefars bror fra Holsted i Jylland til Tyskland. Det var den sædvanlige historie for håndværkere dengang - tømrersvenden drog på valsen ned gennem Europa, og et sted var Mesters datter køn nok til at afholde ham fra at drage videre. I min oldefars brors tilfælde skete det i Koblenz i Sydtyskland.

Der blev ikke rejst meget på ferie dengang; og jeg ved ikke, hvor mange gange min oldefars bror og hans familie i Danmark så hinanden igen. Men de skrev sammen. Ikke så tit, men når der var grund til det: Ved fødsler, bryllupper og død. Og så en hilsen til jul.

I begyndelsen har det været lange og udførlige beretninger - vi ved det, for der er gemt nogle få. Men efterhånden som nye generationer overtog korrespondancen, blev det tyndere; og efterhånden var der kun det lille årlige livstegn tilbage: Julekortet. Det fortsatte til gengæld med at komme, år efter år, generation efter generation. Min oldefars bror døde i 1920, og en søn overtog korrespondancen. Han døde i 1954 og hans enke i 1975 - og igen overtog næste generation. Det samme i Danmark. Først da min fars halvfætter døde i begyndelsen af 1990'erne, stoppede julekort-udvekslingen. Og da var det mange år siden, de skrivende havde kunnet forstå hinandens hilsener; for min fars halvfætter kunne ikke tysk, og damen dernede i Koblenz kunne ikke dansk.

Men det var livstegn fra familien.

Er det ikke pjat, sådan at bruge tid og porto på at sende et billede af en juledekoration i en snedrive det halve Europa rundt med en uforståelig hilsen på bagsiden? Ja og nej.

Ja, fordi det selvfølgelig er fuldstændig irrationelt. Og nej, fordi den slags kommunikation er højt hævet over, hvad der er rationelt.

Julekortet til din faster i Viborg, som aldrig svarer - til din gamle lærer fra gymnasiet, som takker enslydende rørt hvert år ved nytårstid - til din bedste ven fra studietiden, og nu må I altså også snart ses, I er både blevet gift og har fået børn siden sidst ... det er altsammen simpelthen små livstegn med det ene budskab: "Jeg er her stadig - jeg husker dig - jeg bryder mig om dig".

Et langt og fyldigt julebrev er selvfølgelig dejligt at få, og forhåbentlig har du energien til at skrive det til de heldige udvalgte. (Læs mere om at skrive det gode julebrev.) Men snyd ikke alle de andre for livstegnet. Det er jo kun jul én gang om året - ikke?

Glædelig jul!




Flere artikler om emnet:

Se også omtalen af min bog Bedre breve - bedre e-mails.


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com