Omatskrive.dk - Per Salling: Skriv effektivt! 5 gode grunde til at skrive hurtigt

"Hastværk er lastværk." Er det virkelig rigtigt? Ikke nødvendigvis - og det kan i hvert fald være farligt at skrive for langsomt. Her er 5 gode grunde til at skrive så hurtigt, du kan.

En profet er sjældent agtet i sit eget fædreland; og uanset hvor kloge forældre er, så ved teenagere altid bedre - også når det drejer sig om at skrive. Så forsøgene på at lære mine egne gymnasieramte børn en ordentlig skriveteknik har været dømt til fiasko.

Men her er de alligevel, de 5 gode grunde til at skrive effektivt ved at skrive hurtigt. Og hvis du synes, at du skriver hurtigt og godt nok allerede nu, så hold op med at læse (her) og find på noget sjovere.

1. Den første indskydelse er som regel den bedste!

Har du nogensinde haft svært ved at beslutte dig? Og jo længere du tænkte, jo sværere blev det? - Ja, selvfølgelig. Det går præcis ligesådan, når du skriver langsomt og omhyggeligt.

Når du skriver langsomt, giver du hjernens kritiske sans alt for god lejlighed til at blande sig: Hvilket ord skal du bruge her? Hvilken rækkefølge skal argumenterne komme i? Skal der være 4 argumenter, eller er det for mange - og hvilket skal udelades? Jamen - de er jo lige vigtige … Pludselig har din indre parkeringsvagt taget magten over din kreative sans på det helt forkerte tidspunkt, og så går alting i stå.

Men hvis du skriver hurtigt, bliver kontrolfunktionen løbet over ende af den kreative del af din hjerne. Du får en idé og skriver den ned med det samme, skriver videre på den, og der kommer en ny … Når du skriver hurtigt, lader du simpelthen din kreative hjerne gøre det, den er bedst til - at få ideer. Så kan ham med kasketten få ordet bagefter.

2. Du slukker for den indre jantelov!

"Puuuhah - det er svært at skrive - jeg er ikke særligt god til det - sådan her kan man vist ikke skrive - øv, det vil altså ikke flyde for mig - jeg bliver aldrig sådan rigtig god …"

Den slags mørkebrun tankegrød kan du ikke bruge til en sk.d - den er ren selvdestruktion! Og den eneste måde, du kan slippe væk fra den på, er at skrive så hurtigt, at den ikke kan følge med.

3. Du bliver mere effektiv og spilder mindre tid!

Hvorfor er det lige, at elever og studerende så tit udskyder opgaveskriveriet til natten før afleveringen? Deadline nærmer sig!

Der er intet som en truende deadline, der kan få os til at fokusere på en opgave, og så bliver vi effektive og arbejder hurtigt. Hvis du kan lære dig at sætte en tidsfrist for en skriveopgave (et antal timer eller et klokkeslæt) - og at holde den frist - så kan du presse dig selv til at blive effektiv, når du har brug for det.

4. Det bliver sjovere at skrive - og så flyder det bedre!

Der er ingen af os, der gider løse kedelige og langtrukne opgaver. Det er sjovere at få noget fra hånden i en fart, for så kan både vi selv og alle de andre se, at det har rykket. (Det er også derfor, det er sjovere at bage boller end at støvsuge.)

Men hvis du kan gøre det "at skrive" til noget, du simpelthen bare gør - sætte dig til tastaturet og knalde 2 sider ind på skærmen - så bliver det en selvfølge på linje med at snakke i telefon. Og det bliver selvforstærkende, for lige pludseligt er det lige så sjovt at skrive som at bage boller. Det er altid sjovt, når noget rykker!

5. Vigtigst af alt: Du får mere tid til at redigere!

Hvis du sidder ved eksamensbordet (eller arbejdsbordet), hvad er mon så den bedste strategi:

Hvis du ikke synes, at det at skrive hurtigt er et mål i sig selv, så se i stedet sådan på det: Du får meget mere tid til at redigere. Du får tid til at læse og lytte, flytte afsnit, dele og samle dem, rense sætningerne for dårlige eller grimme fraser - skille det første udkast ad og sætte det sammen på en ny og bedre måde.

Det kan du ikke, mens du skriver! Du kan jo ikke redigere en tekst, der ikke findes endnu. Det er derfor, du skal skrive FØRST og redigere BAGEFTER - det er simpelthen en del af en ordenlig skriveteknik.

Skriv løs!

Jo hurtigere du skriver, jo mere tid får du til redigeringen. Og det er i redigeringen, du løfter din tekst fra bogstaver på række til en stemme, der kan høres.

Boksen

Næste gang du skal skrive en tekst, så prøv denne fremgangsmåde:

Skriv ned, hvad du vil fortæller til hvem og hvorfor. Skriv det til skærmen med det samme: 3 hele sætninger, ikke bare stikord, og i hver sit afsnit.
Fortsæt med at skrive. Fyld på de 3 afsnit, så længe du kan - alt, hvad du vil have med. Du må ikke stoppe, før du har tømt hovedet for den viden, du allerede har. Du må ikke redigere, rette, flytte sætninger, dele afsnit op - kun skrive. Skriv også, hvad du ikke ved, og hvad du skal huske at finde ud af for at kunne skrive teksten færdig.
Når du er helt færdig - ikke kan tilføje en bid mere - så må du redigere: rette, flytte rundt, få sætningerne til at hænge sammen, fjerne overflødigheder og gentagelser osv. Du må også gerne tilføje, hvis du kommer i tanke om noget. Og du må forlade teksten for at finde de oplysninger, du mangler.
Når du tror, at du er færdig, så print ud og læg til side, så lang tid du kan: En halv time, 10 minutter, til i morgen ... og læs igen. Mangler der noget? Er der noget overflødigt, eller er der gentagelser? Hænger det sammen? Når du har rettet de ting, er du klar til at skrive den endelige tekst igennem.
Når du er har afsluttet arbejdet: Tænk over, hvordan den metode virkede, sammenlignet med den du plejer at bruge.