Det håndskrevne julebrev

Sidste år fik en af mine venner et brev til jul. Ikke en e-mail, ikke et julekort, ikke en af de sædvanlige massekopierede juleberetninger om årets gang, men et rigtigt brev. Håndskrevet. På flere sider.

Den slags har man jo hørt om før. Selv får jeg faktisk stadig to hvert år til jul. Men for min ven var det mange år siden sidst.

Han viste mig det, da vi var sammen kort før nytår. Det havde været foldet ud og sammen igen adskillige gange og var allerede en smule slidt i folderne. Tjah - hvad skulle jeg sige? Han er en del yngre end mig og fra en ikke så skrivende familie. Og her var så brevet denne jul.

Glæden var tydelig, men frustrationerne var også til at få øje på. For det skulle jo besvares, og helst på samme måde. Og én ting er at modtage et håndskrevet brev; men at skrive og sende ét … Han kunne simpelthen ikke!

At tage telefonen, ringe op og sige tak til og snakke med den gamle tante, der havde skrevet, var på en eller anden måde ikke passende - syntes han. At skrive en e-mail (og ja, hun har e-mail) var heller ikke det rigtige. Og at sætte sig med en kuglepen og et par A4-ark fra printeren var simpelthen mere, end han kunne overskue. Så meget sammenhængende tekst skrevet i hånden - det var simpelthen for længe siden! Nu var der efterhånden gået næsten 3 uger, og det pinte ham seriøst.

Jeg har aldrig spurgt ham, hvad han endte med at gøre. (Og jeg skal nok vise ham dette lille skriv, før jeg trykker på "upload"!) - For helt ærligt: Hvor svært kan det være?

Hver generation har sin stil. Mine forældres generation sværger stadig til de gode og fortællende håndskrevne breve til de få udvalgte, fyldige julekort (de foldede i kuvert) til næste geled og almindelige julekort til resten. Min generation har slået sig til tåls med de masseproducerede årsberetninger med nogle få personlige ord nederst på side to. "Ungerne" har allerede droppet e-mails og skriver i stedet på fjæsbogen eller sender smsser. Og det er helt fint! Modtageren bliver under alle omstændigheder glad. For en julehilsen er på en eller anden måde mere end "bare en hilsen".

Lad den, der bor I et glashus, skrive det næste julekort på en sten - bare han eller hun skriver det og sender det med kærlig julehilsen.

Hver fugl synger med sit eget næb, og sådan er dét.

Glædelig jul!

PS - Hvad skal du så skrive i det pokkers brev? Se fx. her:

  • Julebrevet til onkel Peter i Silkeborg
  • Julekortet - en lille julegave


  • JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com