En af mine kolleger gav dette velmente råd i firmaets personaleblad: "Vil du gøre erhvervslivskarriere, er den særlige sprogbrug noget af det første, du skal vænne dig til. Men det er ikke helt let. Tænk, hvis du ikke var fremme i skoene og proaktivt implementerede din egen agenda? På sigt ville du ikke kunne optimere din performance, og det scenarie ville være mindre end verdensklasse i erfa-gruppen. Derfor springer vi til med en række highlightede bullits, så du igen kan blive den skarpeste kniv i skuffen".
Jeg kunne ikke selv have sagt det bedre, så jeg stjæler skamløst hans ord (tak, Jørgen!) som optakt til denne dynamisk optimerede, brugercentrerede, holistisk værdibaserede og interaktive tågegenerator. Har du vindermentaliteten, er der ingen vej udenom: Aktivér funktionen og eksponér dig selv for en next-generation optimeret cutting-edge service!
Sådan gør du:
1. Klik på tågegenerator-knappen.
2. Nyd tågen, der breder sig over landskabet.
Se Tågegeneratorens ordliste her.
Læs også artiklerne "Bullshit!" og "Mere bullshit!"
Mens vi er ved i det hjørne: Jes Fabricius Møllers "Sproglig Bundvending" kan måske ikke forbedre dine jobmuligheder i den kommercielle sektor, men helt sikkert dine akademiske karrieremuligheder: Sproglig Bundvending
Og broderfolket kan også: Avigsidans "Floskelgenerator" tager fat på den type selvforherligende varm luft, der pynter utallige virksomheders brochurer og internetpræsentationer under overskriften "Om vores virksomhed": Floskelgeneratorn