 |
 |
|
|
Du kan skrive sætninger, der er passive, og sætninger, der er aktive. Det handler om den grammatiske form. - Og så kan du skrive et "aktivt" sprog, der står fuldstændig stille, og et reelt aktivt, godt sprog, der skubber læseren i netop den retning, du gerne vil. Den sidste forskel ligger ikke i grammatikken, men i ordvalget.
Af Per Salling
En moderetning inden for den moderne sprogvidenskab er den systemisk funktionelle lingvistik. Hovedprincippet i den er at analysere sprogets elementer efter deres funktion i den praktiske sprogbrug (bl.a. betydning) og ikke bare deres formelle tilhørsforhold (fx ordklasser). Det er både langt og langhåret; men på (mindst) 2 punkter kan vi alle bruge det til at skrive bedre: Udsagnsled og grundled. Se fx her:
I det første eksempel er alle grundled (de fede ord) "upersonlige"; Forsikringen, ansvaret, "der". I det andet eksempel dukker der et menneske op: Den forsikrede, han.
I det første eksempel handler alle udsagnsled (de kursiverede ord) om noget, der forholder sig på en bestemt måde: dækker, følger af. I det andet dukker der relationer mellem mennesker op: har lovet, har indrømmet.
Indholdet i det andet eksempel er præcis det samme som i det første; og sproget er stadig hentet direkte ud af forsikringsbetingelserne. Alligevel er teksten blevet mere imødekommende over for læseren. Sproget er blevet mere aktivt.
Udsagnsord har forskellige betydninger. Nogle beskriver handlinger: Løfte, skabe, bære, spise... Og andre beskriver holdninger: Håbe, regne med, stræbe efter, nyde... Dette gør, at en sætnings udsagnsled ikke bare er udsagnsled - det er også et ord, der "farver" hele sætningen med en bestemt handling:
Den systemisk funktionelle lingvistik inddeler udsagnsord i 4 grupper efter deres betydningsmæssige funktion:
Funktion i sproget |
Type |
Proces |
Eksempler |
handlinger |
materielle udsagnsord |
gøre-, ske- og adfærdsprocesser |
løfte, skabe, lede, udvikle, bære, tiltrække |
forhold, tilstande |
relationelle udsagnsord |
være-, blive- og have-processer |
være, få, angå, give, løbe, føre til, bygge (på) |
udtalelser |
verbale udsagnsord |
meddeleprocesser |
henvende sig, tilbyde, fortælle |
holdninger |
mentale udsagnsord |
tænke-, føle-, sanse-, beslutte- og ønskeprocesser |
håbe, regne med, stræbe efter, vide, tænke, bede (om), nyde, vælge |
Det vil sige, at vi fra at kigge på udsagnsordene som "udsagnsord" går skridtet videre til at se dem som udtryk for nogle forskellige typer af handlinger - eller med fagets ord "procestyper".
Den måde at tænke på kan føre til en meget mere bevidst og aktiv sprogbrug. Vi kan nemlig komme et skridt videre end til bare at se på, hvor lang sætningen er, om hovedsætning eller bisætning kommer først, og om udsagnsordet er bøjet i aktiv eller passiv. Vi kan vælge de "rigtige" ord, alt efter om teksten først og fremmest skal virke handlingsorienteret, relationel, orienterende eller holdningsmæssig.
Her er 4 eksempler, hvoraf de 3 overlagt bruger "forkerte" udsagnsord og derved opnår en tilsigtet (nogle vil sige manipulerende) virkning - og den fjerde er mislykket, fordi den ikke forholder sig til brugen af udsagnsordet:
Sætningstype |
Tekst |
Kommentar |
1. Materiel |
Forsikring A/S vil være det ledende og mest succesfulde forsikringsselskab i Danmark. Vi rådgiver dig... Forsikring A/S vil anvende... Forsikring A/S ønsker at deltage... Forsikring A/S vil skabe værdi... Forsikring A/S vil udvikle... |
Dette er faktisk en rent mental, holdningsformidlende tekst. Men den er effektivt forklædt som materiel (handlingsorienteret) på grund af udsagnsordene - lige bortset fra det afslørende "ønske". Hvorfor står der ikke "Forsikring A/S vil deltage..."? |
2. Relationel |
Vi tilbyder at stå bag dig i alle livets faser. Og bistår gerne med råd og vejledning i livets overgange... For vi har erfaring med de fleste livssituationer. Derfor kan vi tilbyde en løsning, der passer til dig og din situation - og som derfor giver dig ro i sindet. |
Overfladisk set er det en neutral information om, hvad den almindelige normaldansker har ud af at blive Forsikring A/S-kunde. Men næsten alle udsagnsord er relationelle, så det skjulte budskab er umuligt at overse. Næsten påtrængende, i virkeligheden. |
3. Verbal / meddelende |
Vi kan hermed meddele Dem, at ovennævnte forsikring er antaget på normale vilkår, men under forudsætning af en tilfredsstillende besvarelse... Policen bliver sendt til Dem... |
Ren meddelelse. Alle andre udsagnsord er indkapslet i "meddele", og muligheden for at styrke kundeforholdet med relationelle udtryk er forpasset. (Teksten er for længst skrevet om, og alle muligheder for at bruge relationelle vendinger er udnyttet: Vi er glade for at kunne tilbyde dig en livsforsikring til normal præmie. De eneste forudsætninger er, at du... Derefter får du policen gennem din assurandør.) |
4. Mental - holdningspræget |
Forsikring A/S er et førende selskab på det danske forsikringsmarked. Det er målet at fastholde denne position... Forsikring A/S ønsker på denne måde... Det er Forsikring A/S' mål med sin organisation... |
Det skulle se beslutsomt ud, dengang strategier og mål i denne gamle årsberetning blev formuleret. Men reelt udtrykker teksten et ønske om, at det må blive (eller forblive) sådan - i stedet for en konstatering af, at det er sådan! |
En aktiv brug af udsagnsordene er ikke noget nyt for bevidste sprogbrugere; men den systemisk funktionelle lingvistik giver os nogle bedre redskaber til at forstå, hvad vi gør - hvorfor det somme tider lykkes og somme tider ikke.
Sætningernes udsagnsled sorteres altså efter den procestype, de iværksætter. På samme måde kan grundleddene inddeles efter deres "agentiv" - den "agent", der iværksætter processen.
Der er 2 typer:
Heraf ses klart, som der stod i matematikbogen, at en høj frekvens af "middel-grundled" vil gøre teksten upersonlig og passiv, selv om alle udsagnsord er bøjet i en aktiv form. Og omvendt: En gennemført brug af "effektiv-grundled" vil gøre teksten langt mere aktiv og dynamisk - simpelthen fordi der pludselig dukker mennesker op i den. Se eksemplerne her én gang til:
I den reviderede tekst dukker "den forsikrede" pludselig op som aktiv person - endda 2 gange; og det er helt naturligt, når teksten nu handler om, at netop han ikke må gøre nogle bestemte ting, hvis forsikringen skal dække. Teksten bliver altså ikke bare mere imødekommende over for læseren; den bliver også mere præcis.
Som jeg skrev ovenfor: Sprogligt set er der intet nyt i det her. Det nye er kun, at teoretikerne tilbyder os en præcis forklaring på, hvorfor noget virker godt og noget andet mindre godt. Men det er heller ikke så lidt endda; for jo mere vi ved om dét, jo oftere kan vi gribe os selv på fersk gerning i at være lige ved at gøre det mindre godt. Og rette op på det. Skriveteknik er jo så meget.
Vil du vide mere om den systemisk funktionelle lingvistik, så kig ind hos SFL-kredsen på Syddansk Universitet. Det er som sagt ret langhåret ved første øjekast; men det er altså også lidt spændende.