send!
Udskriv!

Regeringens sprogpolitiske redegørelse

15. december 2003 kom regeringens sprogpolitiske redegørelse. I denne artikel gennemgår jeg kort de elementer, der specielt handler om at fremme et godt dansk skriftsprog - ikke kun blandt professionelle skriverkarle m/k, men generelt i befolkningen.

Af Per Salling

20. marts 2003 var der forespørgselsdebat i Folketinget. Spørgsmålet til kulturministeren lød: "Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion?" Ministeren svarede, at han havde nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Kultur-, Undervisnings- og Videnskabsministerierne, Dansk Sprognævn, Sprog- og Litteraturselskabet og Litteraturrådet. Arbejdsgruppens oplæg "Sprog på spil" blev udsendt allerede 11. september, og 15. december udkom så regeringens sprogpolitiske redegørelse.

Hent den sprogpolitiske redegørelse her.

Hent "Sprog på spil" her.

Læs også artiklen om "Sprog på spil".

Pædagog- og læreruddannelsen

Om pædagog- og læreruddannelsen hedder det: "En indsats for at styrke de studerendes egne færdigheder i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed vil være af afgørende betydning for at sikre børns sproglige udvikling i førskolealderen og i skolen."

Lige præcis. Dén erkendelse skal nødvendigvis indbygges i læreruddannelsen hurtigst muligt!

Grundskolen

Om folkeskolen siger redegørelsen generelt, at den nye folkeskolelov (vedtaget i april 2003) har styrket faglighed som hovedtema, og specifikt om danskundervisningen: "(...) Den sproglige side af danskfaget er styrket gennem de bindende mål og nye læseplaner, både hvad angår elementær grammatik og sproglig opmærksomhed."

Iværksættelsen af de nye læseplaner og opfølgningen på de bindende mål er afgørende for, hvor meget det kommer til at rykke i grundskolen.

Jeg vil ikke generelt kommentere fagligheden i grundskolen - den er stort set i orden på den skole, hvor jeg selv sidder i bestyrelsen, men jeg ved, at det er ikke tilfældet alle steder. Derimod vil jeg meget gerne sige og skrive:

Det er afgørende vigtigt for kvaliteten af al undervisning i alle fag i grundskolen og videre op gennem systemet, at elevernes evne til at læse og skrive dansk er helt i top. Dansk er ikke kun et blandt mange fag; det er det vigtigste fag i den danske skole, både i sin egen ret og som forudsætning for at kunne få et godt udbytte af de andre fag.

Det vil sig, at lærere, der ikke er tilstrækkeligt funderede i dansk, ikke bør have lov til at undervise i dette fag - helt uanset deres menneskelige og pædagogiske kvaliteter i øvrigt.

I grundskolen har forældre som bekendt en vis indflydelse - både i samarbejdet med den enkelte dansklærer og i muligheden for at komme i skolebestyrelsen og påvirke skolens arbejde ad den vej. Det bør du benytte dig af!

De gymnasiale uddannelser

På dette område hedder det ganske vist, at "(eleverne) skal selv udvikle en udtrykssikkerhed, både mundtligt og skriftligt", og at "elevernes sproglige kompetencer og udtryksfærdigheder styrkes, såvel skriftligt som mundtligt. Arbejdet med sproglig opmærksomhed får bl.a. større vægt i danskundervisningen."

Men på den anden side gør redegørelsen relativt meget ud af at understrege en teoretisering af sprogundervisningen: "I grundforløbet i det almene gymnasium indføres forløbet Almen Sprogforståelse, der skal styrke elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne skal have færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske, genremæssige termer. Forløbet opbygges, så det forudsætter kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have indsigt i sproglige læringsstrategier."

Om den enkelte lærer kan gøre det på en måde, der giver gymnasieeleverne lyst og evner til selv at blive bedre skrivende, eller om det tværtimod vil udhule den tid, der er til rådighed til kreativ skrivning, det må indtil videre stå hen i det uvisse. Kendskab til europæisk sproghistorie og sociolingvistik er selvfølgelig ikke skadeligt, men det øger heller ikke i sig selv evnen til at udtrykke sig skriftligt.

Forskning, terminologi og videregående uddannelser

Her er redegørelsen meget opmærksom på risikoen for domænetab. Det hedder bl.a.: "Internationalisering er ikke i modstrid med en styrkelse af formidlingen på dansk af videnskabelige resultater. Universiteterne har ifølge universitetsloven en formidlingsforpligtelse over for det omgivende samfund. (...) Det hører med til et kultursprog, at sproget også benyttes som videnskabssprog. Hvis dansk fortsat skal kunne bruges i fagligt krævende sammenhænge, er der behov for en parallelsproglighed i såvel forskningen som undervisningen. (...)For at imødegå domænetab er det regeringens ønske, at doktorafhandlinger, herunder ph.d.-afhandlinger, udarbejdet af danske forskere på fremmede sprog i fremtiden skal ledsages af en mere udførlig sammenfatning på dansk end den, der stilles krav om i dag."

Desuden vil undervisningsministeriet prøve at få et samarbejde etableret om en netbaseret ordbog for oversættelse af terminologi inden for relevante uddannelses- og forskningsområder.

Dette er udmærkede tiltag, der nok ikke vil kunne dreje udviklingen tilbage inden for de fagområder, hvor domænetabet allerede er en realitet (visse naturvidenskabelige områder), men som med lidt energi og viljestyrke blandt de ansvarlige måske kan begrænse yderligere tab.

Hertil kommer så, at nogle er født med evnen og viljen til faglig formidling, andre ikke; og hidtil har de højere læreanstalter som hovedregel intet gjort for at opmuntre de studerende i denne retning. Det kan der måske blive ændret ved nu.

I øvrigt er faglig formidling kun én side af de færdige kandidaters arbejde. For eksempel driver Veterinær- og Landbohøjskolen jo bl.a. også en offentligt finansieret uddannelse af dyrlæger til brug for dansk landbrug og fødevareindustri. Hvis man dér driver overgangen til engelsk undervisningssprog så vidt, at de kommende generationer af dyrlæger ikke længere har et brugbart fagsprog tilfælles med deres kunder, så kan det spørgsmål rejse sig, hvad man overhovedet skal med den uddannelse...

Universitetsuddannelserne

Her gør man opmærksom på de fordele, der er ved en internationalisering af det danske uddannelsessystem - men også, at universiteterne har mulighed for at lægge større vægt på den sproglige udformning af f.eks. eksamensopgaver: "I udkast til ny eksamensbekendtgørelse for universitetsuddannelser foreslås, at udprøvning (nyt ord på dansk!) i stave- og formuleringsevne udvides til at omfatte andre større skriftlige opgaver end projekter og specialer, uanset hvilket sprog eksamensbesvarelsen er affattet på. Derved øges fokus på det danske sprog samt evnen til at formulere sig på fremmedsprog."

Dette er et meget vigtigt punkt. Det er forbløffende, at mange universitetsstuderende (også danskstuderende!) er forholdsvist dårligt skrivende ved studiets afslutning. Årsagen er givetvis både et svagt fundament fra grundskole og gymnasium, og at universitetsuddannelsen ikke har som hovedformål at polere den skriftlige udtryksfærdighed. Men det bliver det jo ikke bedre af.

Råt sagt:

Sproget i den offentlige sektor

Her tager regeringens redegørelse meget direkte afsæt i anbefalingerne fra "Sprog på spil":

"Kulturministeriets arbejdsgruppe fremhæver i sit oplæg, at den offentlige sektor er blevet bedre til at skrive i øjenhøjde med borgerne, men peger også på, at der stadig er mange, der ikke kan forstå, hvad det offentlige skriver. Samtidig er sproget ofte ukorrekt. Regeringen må derfor anbefale, at myndigheder og institutioner intensiverer den sproglige indsats. Sproget i den offentlige sektor skal være klart, forståeligt og korrekt - hvad enten det er et brev fra kommunen, en pjece fra lægen eller en politisk vedtagelse i Folketinget."

Jeg kunne ikke have sagt det tydeligere. Der er meget at gøre - se selv på den første den bedste kommunale hjemmeside. Og bemærk, at kravet er "klart, forståeligt og korrekt" - ikke kun korrekt! Det diskvalificerer pr. definition alle tekster i 'kancellistil'...

Kultur

I redegørelsens lange afsnit om "Kultur" skrives der om folkebibliotekerne og biblioteksafgiften, tv og radio, Den Danske Ordbog, digitalisering af litterære værker, film, multimedier, bogmarkedet og "øvrige kunstarter" - men ud over, hvad der ligger i omtalen af biblioteksafgiften og en ændring af ophavsretsloven, nævnes forfatternes og digternes vilkår ikke med et ord. Afsnittets grundholdning er helt overvejende strukturel/organisatorisk uden væsentligt fokus på de kreative processer - hverken skriftligt eller i de øvrige kunstarter.

Eneste omtale i den retning er faktisk afslutningen: "Kulturministeriet forventer, at Kunstrådet forholder sig til anbefalingerne i oplægget "Sprog på spil" og inddrager dem i dets overvejelser i forbindelse med rådets handlingsplan og støttepolitik især på områderne dansk dramatik og litteratur, herunder oversat litteratur."

Afsluttende bemærkninger

Redegørelsen indeholder nogle oplysninger om Dansk Sprognævns arbejde på at udrydde dobbeltformer og en anbefaling til medierne om at "arbejde mere systematisk med sprogbrug og sprogkritik og at tage initiativer til at holde diskussionen om dansk sprog levende både blandt medarbejdere og forbrugere." Og så slutter den:

"Sammenfattende er det regeringens holdning, at det danske sprog generelt ikke er truet. Men der er sat initiativer i gang inden for en lang række områder, hvor det er af stor betydning, at sproget styrkes. Ikke mindst inden for de områder, der må anses for basale for en dansk sprogpolitik, er der såvel nye som igangværende initiativer, der skal styrke det danske sprog og dansk identitet.

Især er der grund til at fremhæve de initiativer, der er taget inden for uddannelsesområdet, hvor grunden lægges til børns og unges brug af og fortrolighed med det danske sprogs rige udtryksmuligheder. Også initiativerne til fremme af sprogteknologi, den danske litteratur, filmen og sproget i de elektroniske public service-medier føjer sig ind i rækken af væsentlige tiltag til en styrkelse af dansk sprog. Sproget bør desuden bruges i al sin rige udtrykskraft og med de mange sproglige nuancer, der findes, som et modtræk mod en forsimpling og tendens til forråelse af det danske sprog.

Det er regeringens klare hensigt, at der fortsat skal være fokus på sproget, og at dets udvikling nøje skal følges på alle relevante områder."

Kommentar

Generelt betragtet er det meget positivt, at kulturministeren har taget initiativ til dette arbejde, og "Sprog på spil" er et meget alsidigt og inspirerende udspil, som bør have et langt efterliv som idékatalog og inspirationskilde.

I selve den sprogpolitiske redegørelse har regeringen så udvalgt de punkter, den vil tage specielt fat på. Sigtet her er blevet en smule mere konservativt med hovedvægt lagt på vedligeholdelse af sproget, bekæmpelse af domænetab, kendskab til den litterære tradition osv. - og knap så meget fokus på det kreative arbejde, der er en forudsætning for videreudvikling.

Det svageste er nok den lidt uklare holdning til, hvor vidt de videregående uddannelsers internationalisering kan gå - og til, hvor frie hænder institutionerne selv har til at definere grænser og mål på dette punkt.

Det bedste er på den anden side viljen til at styrke danskundervisningen i grundskolen og de gymnasiale uddannelser - specielt, hvis man kan undgå en for voldsom teoretisering og i stedet få udnyttet de ekstra ressourcer til at give eleverne nogle succes-oplevelser med at skrive selv. Her har du og jeg som forældre et medansvar for at følge op.

Og "følge op" er kernen i det hele. Hvis "man" (dvs. regeringen, folketinget, kommunalbestyrelserne, skolerne og læreanstalterne, medierne, forfatterne, fagforeningsbosserne, virksomhedslederne - og deres sprogkonsulenter - samt du og jeg og alle de andre) følger op på "Sprog på spil" og på redegørelsen, så er det danske sprog ikke så lidt bedre stillet i dag end den 20. marts, hvor det hele begyndte.

Hvis ikke - så er det bare for dumt!


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com