send!
Udskriv!

Sprog på spil - et udspil til en dansk sprogpolitik

11. september 2003 udkom rapporten "Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik". Rapporten skal danne grundlag for en sprogpolitisk redegørelse, regeringen skal forelægge Folketinget senere i år. Denne artikel ser på rapporten ud fra en lidt utraditionel synsvinkel: Hvad kan den enkelte dansker selv gøre for at støtte dansk som et komplet og kulturbærende sprog, også i fremtiden? Hvordan kan du og jeg arbejde videre med rapportens vigtigste forslag? Hvad kan vi gøre i hjemmet og på arbejdspladsen? Hvordan fastholder vi et smukt dansk?

Af Per Salling

20. marts 2003 var der forespørgselsdebat i Folketinget. Spørgsmålet til kulturministeren lød: "Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion?" Ministeren svarede, at han havde nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Kultur-, Undervisnings- og Videnskabsministerierne, Dansk Sprognævn, Sprog- og Litteraturselskabet og Litteraturrådet. En syltekrukke? - Næh; arbejdsgruppens oplæg blev udsendt allerede 11. september.

I rapporten anbefaler arbejdsgruppen blandet meget (meget!) andet,

Hent rapporten Sprog på spil her. Den er lang - og nu vi taler om sprog: Den er skrevet i det sædvanlige, støvede kultur-apparatjik-sprog, som ikke i sig selv er bevaringsværdigt. Men hent den alligevel og pløj den igennem. Det er i allerhøjeste grad umagen værd!

Se også Dansk Sprognævns oplæg til forespørgselsdebatten 30. marts (Vælg "Pressemeddelelser" og se under "Marts 2003") - det opridser hovedårsagerne til, at vi bør være på vagt.

Hvad sker der nu - og hvad kan DU gøre?

Rapporten er ikke bare hurtigt ude; den er også udførlig og med mange gode tanker. Og ministeren hilser den velkommen i pressemeddelelsen fra 11. september: " Udvalgets rapport udgør et fremadrettet oplæg med forslag til de initiativer, der kan tage de udfordringer op, det danske sprog står overfor. Nu skal de mange anbefalinger diskuteres, og til efteråret vil jeg så aflevere en redegørelse til Folketinget med regeringens bud på en sprogpolitisk handlingsplan." (Hvis Brian Mikkelsen mener efteråret 2003, bliver der nu ikke megen tid til diskussion!)

Og risikoen er under alle omstændigheder, at det går med disse gode tanker som med så mange andre: I morgen kommer der nogle nye gode tanker om et andet påtrængende emne, i overmorgen endnu flere - og så er der gået et år, og nogen falder over rapporten og handlingsplanen og tænker ved sig selv: "Ja, det var sgu egentlig et godt initiativ - lidt synd, at det ikke førte til noget..."

Så her er et par ideer til, hvad DU SELV kan gøre for at følge op på nogle af de gode tanker, dér hvor du befinder dig. Både i personlig handling og i pres på dine omgivelser.

Børns sprogudvikling - hjemme og i institutionen

Læser du højt for dine egne børn? Læser du højt for dine egne børn? Læser du højt for dine egne børn?

Det er SÅ vigtigt for børns lyst - og dermed evne - til at lære at læse og skrive, at de fra helt små vænnes til, at der er historier og billeder i det sorte krimskrams, de voksne kalder bogstaver. Andre historier, flere historier og måske også bedre historier - i hvert fald anderledes fortalte historier - end på tv og i computerspillene.

Begynd i det små med at snakke om billedbøger. Så Peter Plys, Paddington eller hvad du nu vil. Lad børnene være med til at vælge. Hiv også dine egne gamle yndlingsbøger frem hen ad vejen, men vær kritisk: Jan-, Heidi- og De 5-bøgerne har overskredet datomærkningen, og der er kommet mange gode børnebøger siden din egen tid.

Du kan glæde dig til mange gode oplevelser. Jeg havde aldrig fået læst "Erik Menneskesøn" eller Philip Pullmans "Det gyldne Kompas"-trilogi uden højtlæsningen, og dem ville jeg ikke have undværet bagefter.

"Ringenes Herre" har jeg læst højt 2 gange, først for den ældste og senere for hans to tvillingesøstre. (Velegnet fra 11-12 år og opefter). - Den ældste lyttede med igen, selv om han på det tidspunkt allerede havde genlæst den selv. - Og en af pigerne belønnede mig med den vidunderlige kommentar, mens vi så 2. del af filmatiseringen: "Det der er da noget pop - sådan er det jo slet ikke i virkeligheden!"

Det kan ikke siges tit nok: Læs højt for dine børn! Begynd tidligt, og bliv ved så længe de gider høre på dig. Det er hjemmets vigtiste bidrag til danskundervisningen og dermed formodentlig det vigtigste, du kan gøre for deres uddannelse. - Og så er det forresten også ret hyggeligt...

Nåja, så er der jo det med institutionen. Hvad kan du gøre der? Være aktiv. Komme til forældremøderne. Gå ind i bestyrelsen. Påvirke pædagogerne - og kommunen; for noget af det mest udsatte, når der beskæres, er netop de ekstratimer, der kunne bruges til at læse højt og fortælle historier for en lille flok unger henne i hyggekrogen.

Under alle omstændigheder: Lad være med at tro, at "uddannelsen" først begynder i børnehaveklassen!

Grundskolen

"Beherskelsen af de fire færdigheder at lytte, tale, læse og skrive er uomgængelige i det professionelle og sociale liv og en forudsætning for den demokratiske debat." Helt korrekt. Og som forælder er det dit ansvar at følge op på dit barns uddannelse.

Tag ikke fejl - både engelsk, matematik og edb er vigtige fag. Den, der forlader skolen uden et vist kendskab til disse fag, er bagud på point fra starten af arbejdslivet. Men evnen til at tale og forstå, læse og skrive dansk er grundlæggende på en helt anden måde: Selve forudsætningen for at kunne tilegne sig en hvilken som helst viden - engelsk, matematik og edb - og for at kunne deltage i diskussioner, gruppearbejder og socialt liv.

Dansk er ikke bare et "fag" - det er også det vigtigste redskab i alle de andre fag!

Som forælder skal du selvfølgelig hjælpe barnet med hjemmearbejdet - både følge op på, at det overhovedet bliver udført, og stå til rådighed med hjælp og interesse. Få barnet til at føle, at skolearbejdet er vigtigt, og at det gør en forskel. (Og måske endda, at det kan være sjovt.)

Men det er også dit ansvar at følge med i, hvad der foregår i skolen! Når du hjælper med lektierne, skal du være opmærksom på, hvordan det går med evnen til at læse og skrive: Er ungerne "fremme i skoene", eller går det trægt? Hvad synes de andre forældre? Hvad siger lærerne ved skole-hjem-samtalerne?

Du må aldrig holde dig tilbage med at stille rimelige krav. Vi danskere er så pokkers autoritetstro og konfliktsky; men hvis klassens dansklærer har for meget fravær (uanset hvor velbegrundet det er med sygdom, kurser osv.), hvis klassen skifter dansklærer for tit, hvis undervisningen ikke fungerer - så sig noget! Tal med læreren eller evt. med klasselæreren.

I værste fald - hvis intet hjælper: Skift skole. Husk: Dit barn har kun én skoletid, og der er ingen genudsendelser.

Gymnasiet

- eller HTX eller den faglige grunduddannelse - hvor din unge nu bevæger sig hen.

Hvem er du overhovedet, du der læser detteher? Er du forælder eller elev? Som forælder har du ikke meget kontakt med gymnasiet - grundskolens tætte skole-hjem-samarbejde er der ikke noget af, og hjemmets rolle i danskundervisningen er ved at være udspillet. Den unge tager selv ansvar, og det er fint nok. Det, du kan gøre, er at følge op over for ham eller hende: Være interesseret, give modspil og prøve at fastholde fokus på danskfaget.

Dansk i gymnasiet er et meget litterært fag. Meget. Gymnasiets dansklærere forventer i udpræget grad, at den sproglige indlæring i princippet er på plads og i orden fra grundskolen, og "dansk stil" er tydeligvis ikke mere afholdt af lærerne end af eleverne - kort og godt en sur pligt. (Se mere om det i Skriveundervisningen i gymnasiet - ?)

Behøver det være sådan? Hvad med lysten til selv at skrive - hvad og hvem lokker den frem?

Hvis du selv er elev, så tænk et øjeblik på det her: Hvorfor skal det absolut være sjovere at læse, hvad andre har skrevet, end at skrive selv? Hvorfor skal din dansklærer bestemme, hvad du skal skrive om? Hvorfor skal næste stil handle om "Kongens Fald" eller om det fælles tema mellem dansk, historie og idræt, hvis du har mere brug for at skrive om "Halality", koncerten med Dream Theater eller venskab?

Stil krav! Det gælder din fremtid; og læreren får penge for det!

De videregående uddannelser - og forskningen

"Internationalisering bidrager til kvalitet og aktualitet inden for uddannelse og forskning - dette er udgangspunktet for Landbohøjskolens strategi for internationalisering." Sådan skriver Landbohøjskolen (KVL) helt overordnet om sine visioner for de næste 10 års udvikling. Mere detaljeret står det i forordet til skolens "Strategi for internationalisering":

"Om 10 år vil KVL sandsynligvis se markant anderledes ud. Arbejds- og undervisningssproget vil skifte til engelsk. Der vil være betydelig flere udenlandske studerende og gæsteforskere. Til gengæld vil en stigende del af de danske studerende være på studie- eller forskningsophold i udlandet. Der vil blive afholdt flere internationale workshops, konferencer, kurser og 'summer schools'. Desuden vil KVL's samarbejde med førende internationale universiteter og andre videnscentre intensiveres. Brugen af IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) vil supplere de traditionelle indlæringsmetoder. - KVL vil fortsat være det danske universitet for jordbrugs-, fødevare- og veterinærvidenskab med en klar international profil."

Det er meget klar tale. Og ud fra en rent KVL-faglig synsvinkel et særdeles rationelt synspunkt; forskningen i jordbrugs-, fødevare- og veterinærvidenskab er altså temmelig meget mere omfangsrig uden for end i Danmark.

På den anden side er et af de klareste resultater fra Pia Jarvads udredning Det danske sprogs status i 1990'erne - med særligt henblik på domænetab (2001), at videnskabens sprog i dag er engelsk. Dansk Sprognævn skriver i sit oplæg til retningslinier for en dansk sprogpolitik:

"Inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er domænet videnskab praktisk taget tabt, således at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud. Men også på andre fagområder publiceres der i dag i udstrakt grad på engelsk. - Fordelene ved at bruge engelsk er indlysende, men der er også ulemper. Den formidling af videnskabelige resultater til det danske samfund som forskerne har en demokratisk forpligtelse til at påtage sig, vanskeliggøres, og det samme gælder formidling på tværs af faggrænser til andre forskere. - Hertil kommer at kvaliteten af det videnskabelige arbejde kan lide under at forskerne ikke behersker engelsk tilstrækkelig godt."

Sagt på anden måde: Det er vigtigt at kunne udtrykke det, man vil - og ikke nøjes med at udtrykke det, man kan.

Det er lige så rigtigt, og et lige så vigtigt standpunkt som KVL's.

Er forestillingen om, at enhver indsigt skal kunne præsenteres på dansk, en skøn men udlevet drøm fra fortiden - sået af Ludvig Holberg i opgøret med latin som det internationale videnskabssprog, fremelsket i 1800-tallets romantiske nationalisme og taget som en selvfølge i 1900-tallets selvtilstrækkelighed?

Eller er det stadig en demokratisk forpligtelse at formidle danske videnskabelige resultater til det danske samfund på det sprog, vi alle har tilfælles? - Det forudsætter i hvert fald, at sproget har de ord, der skal til inden for de forskellige fagområder. Altså, at vi undgår domænetab for det danske sprog.

Nytteværdien for samfundet
Hertil kommer nogle helt kontante spørgsmål, begrundet i de uddannelsesinstitutionernes - også Landbohøjskolens! - status som uddannelses- og forskningssteder, der alt overvejende er finansieret af den danske stat:

Som studerende er du nødt til at stille dig selv det spørgsmål: Hvad vil jeg selv med min uddannelse? Hvad er målet med mit arbejde - at meritere mig i et internationalt forsknings- og arbejdsmiljø, eller at stile efter en funktion på det danske arbejdsmarked?

I det første tilfælde er engelsk måske dit fremtidige hovedsprog, og Nashville, München eller Lyon kan blive rammen om dit arbejdsliv. Men i det andet tilfælde er du altså nødt til at indstille dig på, at al din viden - al din viden! - skal kunne udtrykkes på dansk.

Som forsker må du spørge dig selv: Hvor er balancepunktet mellem at indgå i den bedst mulige forskningsmæssige sammenhæng med kolleger i hele verden for at opnå de bedst mulige resultater - og at være i stand til at formidle disse resultater til det samfund, du er en del af, og som lønner dig for at gøre det?

På kort sigt vil ansvaret for dit valg være dit eget - du kan ikke tørre det af på hverken din institution (som du kan præge med din holdning) eller på samfundet - staten, ministeriet, hvad du vil. På længere sigt vil samfundet vurdere din relevans efter, hvor godt det lykkes dig at ramme balancen.

Medierne

Gamle mennesker - dvs. fra 40 og opefter - husker stadig TVA's nyhedsoplæser Bent Bertramsen, som talte et ualmindelig smukt og rent rigsdansk. Og nogle husker måske også den aften (var det hans sidste aften på TVA?), da han pludselig slog over i så rent og purt "synnejysk", at tre fjerdedele af befolkningen ikke forstod et ord.

De danske dialekter og sociolekter har det ikke godt. Sjællandsk ligger for døden, de fynske og østjyske dialekter har det heller ikke for godt, og nord-, vest- og sønderjysk er marginaliseret udkantsprog. Københavnsk arbejdersprog lægges for had ved enhver lejlighed, og overklassesproget fra Hellerup og omegn er efterhånden latterligt, selv når dronningen taler det - ikke?

Og så siger rapporten "Sprog på spil" lige pludselig: "Udvalget anbefaler, at alle medier, trykte såvel som elektroniske, intensiverer arbejdet for at at skabe øget sproglig opmærksomhed og på den ene side respekt for sproglig korrekthed og på den anden side forståelse for sproglig variation bestemt af alder, region, dialektal, social og etnisk baggrund."

Man tør jo næsten ikke håbe på det - men tænk, hvis man kunne lukke op for radioen og med det samme høre på den ungdommelige hurtigsniksnakker, om man havde fundet Regionalen i Næstved, Young FM, Radio Mojn eller Nordjyllands Radio?

Hvad vil DU gøre - du, der arbejder i de snakkende medier - for at få dit eget sprog og din egen personlighed - og din egn og din klasse, sgu! - ud i æteren? Er du en kylling - eller tør du gå foran?

Erhvervslivet

Jeg arbejder til daglig i et forsikringsselskab. Dette forsikringsselskab, som er et stort, gammelt og velkendt dansk selskab, er i virkeligheden datterselskab af et multinationalt forsikringsselskab med hovedkontor i London.

Der er også et datterselskab i Sverige; og inden for den multinationale koncern udgør det danske og det svenske datterselskab én sektion med en række fælles funktioner: Edb, revision, visse personalefunktioner osv.

Hvad mon koncernsproget er i sådan en dansk-svensk sektion af en international koncern? Engelsk? Nej, såmænd: Det er meldt ud, at danskere og svenskere hver især taler deres modersmål langsomt og tydeligt - og så har vi ellers bare at forstå hinanden!

Jeg kunne ikke have ønsket mig det anderledes, om jeg så havde haft frit valg på alle hylder. Beslutningen vidner om en dyb respekt for de små sprogområders ret til eksistens - og samtidig en berettiget forventning om, at vi i de små sprogområder også respekterer hinandens ret.

Det er logisk og rimeligt, at vi i erhvervslivet går efter den højeste fællesnævner, når vi vælger det sprog, vi taler med udenlandske kolleger med. Det vil ofte være engelsk - men jeg har fx truffet tyskere, hvis engelske var ringere end mit tyske, og så var tysk selvfølgelig valget.

Og netop når det drejer sig om andre skandinaver, må valget være indlysende. Dansk, svensk og norsk er knap nok selvstændige sprog, men snarere vidt forskellige dialekter af samme sprog. Og med lidt god vilje forstår vi hinanden væsentlig bedre ved at brokke "skandinavisk" end ved at slå over i et fælles fremmedsprog, som ingen af os alligevel mestrer perfekt.

Prøv selv! Og husk så lige: Pligten til at tale langsomt og tydeligt påhviler ikke mindst dig selv - dansk er faktisk ikke så nemt at forstå, som vi selv går og tror.

Men der står meget mere -

- i rapporten "Sprog på spil". Om kunstens sprog, litteraturens sprog, de trykte mediers sprog og institutionernes sprog; om lokal sprogpolitik, om sprogteknologi og om dansk på nettet; om dansk som fremmedsprog og andetsprog, om det nordiske sprogfællesskab og om dansk i udlandet. - Jo mere jeg læser i den, mens jeg sidder her og skriver, jo gladere bliver jeg for den - for al dens gode vilje, alle dens sjove eksempler og alle dens ideer til, hvad nogen også kunne ta' og gøre noget ved.

Som udgangspunkt for en regerings handlingsplan er den meget omfattende og ambitiøs; der vil nok blive plukket nogle få indsatsområder ud, og så vil man lade resten ligge. Men som idékatalog for alle, der vil tage medansvar for det danske sprogs fremtid, er den en ren guldgrube.

Værsgo - den er gratis!


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com