Det er ikke alle politikere, der har 50 års erfaring; og hvis de har, vælger vi dem ikke. Vi vil helst have dem unge og sprøde - i princippet gerne med 50 års erfaring, men i øvrigt højst 23 år gamle, og så er det jo lissom lidt svært. De må i øvrigt også gerne være lidt lækre, politikerspirerne, hvilket som bekendt hverken gør til eller fra for talegaverne. Eller måske alligevel nærmest fra ...
Så her er Den lille Spindoktor: Den uundværlige støtte for dig, der er født i går og tørret på en Co2-neutral luftvarmeblæser i nat. Indtil videre er den nok mest nyttig, hvis du går på Blå Stue - men jeg arbejder på sagen.
Læs også artiklerne "Bullshit!" og "Mere bullshit!", og kast eventuelt et nostalgisk blik på den go'e gamle Tågegenerator.
Broderfolket kan forresten også: Avigsidans "Floskelgenerator" tager fat på den type selvforherligende varm luft, der pynter utallige virksomheders brochurer og internetpræsentationer under overskriften "Om vores virksomhed": Floskelgeneratorn