send!
Udskriv!

Skriv til nettet - "den bløde"

Tekster til nettet må være så lange som nødvendigt for at få hele historien med. De kan opdeles i sider og undersider, eller de kan lægges frem som sammenhængende tekster, afhængigt af situationen. Men hvad er "godt sprog til nettet"? Begynder sproget at nærme sig "normalt" skriftsprog, eller er det det "normale" skriftsprog, der begynder at nærme sig web-sproget? - Her er lidt om forudsætningerne for en god skriveteknik til nettet.

Af Per Salling

Lad mig vove en udokumentérbar påstand: Den mest indflydelsesrige enkelttekst på internettet overhovedet er John Morkes' og Jakob Nielsens studie "Concise, SCANNABLE, and Objective - How to Write for the Web".

Et opslag på titlen på Google giver ganske vist kun 587 hits på rapportens titel og 124 links til den. (Et opslag på det korte summary "How People Read on the Web" giver 3200 hits på titlen og 432 links. - Til sammenligning giver et opslag på "Hite Report" 4010 hits; men den handler jo også om sex.)

Alligevel: Morkes' og Nielsens grundlæggende undersøgelse fra 1997 må være nettets mest indflydelsesrige tekst. Den, der mere end nogen anden tekst har udstukket retningslinierne for, hvordan vi allesammen skriver på nettet (de af os, der tænker over, hvordan vi gør). Den, man har i tankerne, når man siger: "Jakob Nielsen siger, at man skal skrive kortere på nettet end på papir, blablabla". Den, der er grundlaget for Jakob Nielsens ry som Netguru Nummer Ét.

Og den er det stadigvæk - til trods for, at den er fra 1997 og altså i internet-sammenhæng burde arkiveres under "oldtidskundskab", og til trods for, at den egentlig ikke var så epokegørende endda; den var simpelthen et udtryk for, hvad alle fagfolk på området vidste og sagde dengang. Se fx Catherine Tittas Writing Well for the Web , som i sin oprindelige udgave er dateret juli 1996.

Morkes' og Nielsens studie bygger på en analyse af en gruppe studerendes brug af 5 konstruerede web-sider om turisme i Nebraska: En "promotional", en "concise promotional", en "scannable promotional", en "objective" og en kombineret "concise, scannable, and objective".

Konklusionen er, at kortfattethed, skimmevenlighed og objektivitet hver for sig giver forbedret brugervenlighed (målt ved tidsforbrug og fejlprocent ved opgaveløsning, erindring om søgeresultater og subjektiv brugertilfredshed) - og at kombinationen af de 3 giver det bedste resultat. Den kombinerede teksts samlede brugervenlighed blev beregnet til 224 % bedre end den oprindelige, stærkt markedsførende tekst.

Hent teksterne her:

- Så sådan har vi gjort lige siden. Og har vi ikke gjort det, har vi i hvert fald tænkt over, hvorfor vi ikke har gjort det. Det har givet sig udslag i en række dogmer:

Et typisk eksempel på en tekst fra dengang er Tittas skrivevejledning til nettet - se linket ovenfor. (Hun brød dog reglen om, hvad et skærmbillede måtte fylde.)

Men er det stadig sådan?

Webbpennans regnestykke

Den svenske skriveside Webbpennan, som i øvrigt ikke kan anbefales nok, har taget dogmet med de 50% op til nærmere gennemgang i artiklen Textlängd på webben - glöm den gamla regeln , og konklusionen bliver en lidt anden end den sædvanlige:

Hvordan kommer det til at se ud i praksis? Se her: PowerPoint på den rigtige måde.

Denne opdeling af min egen artikel fra 2004 om PowerPoint er ikke kun saksens værk. En vis omskrivning er nødvendig, når man går i gang med at opdele en længere tekst på den måde. Der vil fx altid være brug for forbindende tekst, henvisninger til næste eller forrige afsnit osv.

Men arbejdet med at opdele en tekst i mindre stykker kan føre til meget mere. For eksempel blev det klart for mig, at jeg nogle steder var sprunget over, hvor gærdet var lavest. For eksempel var de to eksempler nærmest ukommenterede i den oprindelige artikel, og det kunne de selvfølgelig ikke bære.

Alt i alt viste den opdelte tekst sig at blive ca. 10% længere end den oprindelige version. (Det er den ikke mere; for en del af af forlængelsen viste sig at være indlysende forbedringer, som jeg har nu føjet ind i den ikke-opdelte. Arbejdet med at opdele teksten gjorde det altså klart for mig selv, at den oprindelige artikel havde nogle svagheder, jeg ikke havde tænkt over, da jeg i sin tid skrev den.)

Det kan man så tænke lidt over.

Men der er en anden side af sagen; for noget tyder på, at lange, sammenhængende tekster i nogle sammenhænge faktisk virker bedre end opdelte.

SURL's undersøgelse

Software Usability Research Laboratory ved Wichita State University i Kansas driver bl.a. kontraktbaseret forskning for de store software-firmaer. En af deres undersøgelser sætter fokus på den måde, vi læser webtekster på.

Man lagde 3 stykker af en tekst på intranettet i 3 forskellige versioner: "Paging condition", hvor teksten var opdelt i "sider" efter indholdet; "Full condition", hvor teksten var opdelt, så hver del fyldte præcis et skærmbillede; og "Scrolling condition", hvor hele teksten (ca. 700 ord) lå i ét stykke, der så skulle scrolles ned gennem.

En gruppe studenter blev så bedt om at læse de 3 tekster; og resultatet blev målt som gennemsnitlig læsetid, erindring om det læste (besvarelse af spørgsmål), søgetid for spørgsmål til teksten efter læsning samt subjektiv oplevelse af læsevenlighed. Resultatet var:

Med andre ord: For så vidt der overhovedet var en forskel, var den til scrolle-tekstens fordel.

Overraskende? Det burde det ikke være. Tænk på din egen læseadfærd - jeg er ret sikker på, at du også i nogle tilfælde foretrækker at scrolle op og ned gennem en tekst fremfor at få den serveret i bidder, du skal hoppe frem og tilbage mellem.

Læs mere om SURL's undersøgelse i Usability News 5.1, 2003 .

Hvornår skal man nu foretrække den sideopdelte tekst, og hvornår den lange scrollbare? Hvilken version af skriveundervisning-teksten er lettest at gå til? Og hvad med den artikel, du læser lige nu - burde den have været opdelt? Lad mig høre din mening!

Min konklusion

Jo - Nielsen holder i princippet stadig. Det er stadig en god idé at fatte sig i korthed. Det er stadig vigtigt at tilrettelægge tekster for skærmen, så de er overskuelige. Objektive tekster har stadig større gennemslagskraft end marketese-tyngede.

MEN der er alligevel sket noget.

Hvad er så en "rimelig grænse" for en internet-baseret artikel? - Tja - min egen helt subjektive fornemmelse er, at en artikel søreme altså er lang, når printeren tager fat på side 5. Så jeg må vist hellere holde inde nu...

PS: Hvordan gør man så i praksis? Læs Skriv til nettet - "den hårde" - hårdt tynget af Jakob Nielsen og alle hans gerninger og alt hans væsen, men alligevel med min personlige vægtning af rådene og med et par nødvendige opdateringer til 2004.


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com