Gør dit nyhedsbrev relevant - gør det aktuelt og rettidigt

Læsere bliver mere og mere utålmodige, og de får lettere og lettere ved at ramme "Delete" i en fart. Hvordan undgår du, at dit elektroniske nyhedsbrev bliver ramt af den skæbne? Først og fremmest skal du sørge for, at modtageren oplever det som relevant og rettidigt - her og nu.

Af Per Salling

Rigtig mange mennesker er rigtig kvikke til at slette e-mails, de ikke gider læse. Og e-nyhedsbreve står altid først i køen, når "Delete"-knappen skal motioneres. Nyhedsbreve er nemlig (du kan lige så godt indse det!) aldrig det vigtigste i indbakken.

Hvad så?

Vejen frem er at gøre nyhedsbrevet påtrængende vigtigt for læseren netop i modtagelsesøjeblikket. Dit nyhedsbrev skal være relevant og rettidigt.

Når nyhedsbrevet er relevant og rettidigt

Lørdag den 8. januar 2005 fejede en orkan hen over Danmark. Skaderne var vel ikke Katrina-agtige, men væltede træer og gavle, ødelagte tage og vandfyldte kældre var der nok af. Allerede mandag morgen udsendte Codan Forsikring et "orkan-nyhedsbrev". (Klik på billedet for at få det forstørret.)

Hvis der var noget, selskabets kunder i dén grad var motiverede for at læse om den dag, så var det netop disse budskaber: "Storm og forsikring" - "Værd at vide om stormskader" - "Link til skadeanmeldelse" - "Er din bolig klædt på til næste storm?" - "Blev din bolig oversvømmet?" - og så videre.

Aldrig før og aldrig siden er et nyhedsbrev blevet produceret og udsendt så hurtigt. Og aldrig har klik-raten været større!

Få modtageren til at opfatte nyhedsbrevet som aktuelt - lige nu!

Dit nyhedsbrev kan ikke vente. Få læseren til at forstå det. Hvorfor?

Fordi "lige nu!" er det ene tidspunkt, hvor du kan få læseren til at vælge dit nyhedsbrev frem for alle de andre i den overfyldte indbakke!

Hvis du ikke fanger læseren "lige nu", er der en overhængende fare for, at dit skriv enten bliver slettet eller forsvinder nedenud af skærmen for først at blive fundet igen ved den store månedlige oprydning. Og så kan det være lige meget, dér har det ikke en chance.

Et par eksempler:

Hvad vil du opnå med dit nyhedsbrev?

Du sender ikke nyhedsbreve ud for sjov. Du vil sælge noget, informere om noget eller påvirke læseren til noget. Du vil opnå en eller anden effekt - have læseren til at gøre, mene eller tro noget.

Derfor vil du læses. Og du løses selvfølgelig ikke alle dine problemer ved at få læseren til tro på, at dit nyhedsbrev er vigtigt "lige nu"; men du er et langt stykke henne ad vejen!


Læs også:



Boksen

  1. Kig de nyhedsbreve igennem, du abonnerer på.
  2. Find de 3, du altid læser. Hvorfor læser du dem? Hvad får dig til at åbne dem gang efter gang?
  3. Giver nogle af dem dig følelsen af, at "dette her må jeg hellere lige kigge på med det samme - før jeg glemmer det"?
  4. Find 3 af dem, du aldrig læser. Hvorfor læser du dem aldrig - hvorfor er du ikke nysgerrig nok?
  5. Læs dem - eller afbestil dem!

JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com