send!
Udskriv!

Ikke-lineær tekst - hypertekst

Hvad er "ikke-lineær tekst"? De 3 almindeligste måder at konstruere en ikke-lineær tekst bliver præsenteret og illustreret med eksempler. Det handler om skriveteknik og om at skrive hypertekst! - Se også Ikke-lineær læsning.

Af Per Salling

Det lyder flot, ikke? Og så er det så simpelt. En tekst, der ikke er beregnet på at blive læst i sin helhed fra ende til anden - eller rettere, som er beregnet på ikke at blive det.

I min fortid som lærer på Byggeteknisk Højskole var jeg med til at skrive et kompendium: "Byggesagens dokumenter" eller noget i den retning. Vi 4 forfattere diskuterede, hvilken rækkefølge artiklerne nu skulle stå i: Skulle den være logisk, så vi begyndte forfra med projektforslaget og sluttede på side sidst med afleveringen til bygherren? Eller skulle artiklerne stå i alfabetisk rækkefølge efter dokumentets navn?

Vi valgte heldigvis det sidste (vistnok mod min vilje, må jeg indrømme). Kompendiet ville sandsynligvis aldrig blive læst fra ende til anden som "bog", men blive brugt som materialesamling i undervisningen og som opslagsværk bagefter.

Så vi valgte en ikke-lineær struktur frem for en lineær.

Det er snyd! - vil nogen sige. Det var jo ikke én tekst, men 14, der bare blev puttet ind i et fælles omslag i en eller anden rækkefølge. Ja og nej. Det var faktisk 14 tekster; men tilsammen udgjorde de én samlet fremstilling af emnet "byggesagens dokumenter". Én ikke-lineær tekst - en hypertekst (omend på papir og uden links).

Vi komponerede altså en helhed af 14 dele. Men man kan også gå den anden vej: Opløse en helhed til dele, der kan læses uafhængigt af hinanden og i en rækkefølge, der er styret af læserens behov for viden i stedet for af forfatterens behov for at meddele sig. (Undskyld den polemiske formulering. Forfatteren mener selvfølgelig, at læseren skal vide A for at kunne forstå B; men hvad nu, hvis læseren ikke er enign - eller allerede ved alt om A?)

Der er mindst 3 måder at (de)konstruere en ikke-lineær tekst på. Man kan

Fra helhed til del

Den er nem. Og dog: Hvis metoden skal fungere ordentligt, skal de enkelte afsnit kunne fungere selvstændigt, overskrifterne skal være sigende og dækkende, og links mellem afsnittene skal være gennemtænkt.

Her er for eksempel en lang artikel om det offentliges brug af e-mails: Retorik til hverdagsbrug - E-mails fra det offentlige til borgerne. Teksten er en vejledning, skrevet i ét stykke som "hand-out" til en kursusrække; og senere er den så lagt på nettet som hypertekst med en søgbar indholdsfortegnelse, suppleret med links mellem afsnittene.

Er det måden at gøre det på? Nej. Men det er én måde at gøre det på. Et skridt på vejen.

Fra del til helhed

Næste skridt er at opløse teksten i en række deltekster, der i princippet kan læses uafhængigt af hinanden - og findes af en søgemaskine uafhængigt af hinanden. De kan læses i den rækkefølge, forfatteren har tænkt dem; men de kan også blive dele af helt nye ikke-lineære tekster, som forfatteren ikke har forudset. (Derfor bør de også være forsynet med et forfatternavn. Mere om anonyme tekster her .)

Papireksempel: Byggesagskompendiet ovenfor. Eksemplerne på nettet er utallige, se fx www.html.dk, hvor alle artikler og "tutorials" tilsammen udgør én fremragende lærebog i at fabrikere hjemmesider. - En lærebog, hvor hver enkelt læser selv vælger de kapitler, han har brug for, læser dem i sin egen rækkefølge, supplerer med dele fra andre steder og selv tager ansvar for sit overblik.

Det er altså en tekst, der bliver "skabt af skærmen" - det, man i dag almindeligvis opfatter som en hypertekst.

Her ser vi hele det uendelige net som én eneste sammenvævet tekst, hvor hver læser vælger sine kapitler og kombinerer dem til den lærebog, han har brug for - eller lyst til - at læse lige nu. Jeg har fx brugt html.dk meget, mens jeg lavede Omatskrive.dk; men ideen og koden til den ændrede farve på scrollebaren til højre fandt jeg på developingwebs.net, og typografien har jeg fastlagt efter at have læst meget om emnet på alistapart.com.

Fra helhed til helhed

Ovenfor skrev jeg om tekster, der bliver "skabt" (eller i hvert fald redigeret) i samarbejde mellem læseren og teknologien. Men der er også tekster, der bruger den nye teknologi til deres eget formål - som så at sige bruger skærmen i stedet for at blive brugt af den.

Vi kan tale om "hypertekst" som en massebetegnelse - og "én hypertekst" som betegnelsen på én afrundet tekst, der opfører sig på en bestemt måde, og som kun kan læses med fuldt udbytte på skærmen.

Et eksempel: Mark Bernsteins klassiske essay Hypertext Gardens.

Nogen har kaldt den type tekster "ægte" hypertekster, og det er noget sludder; de er ikke mere "ægte" end kapitlerne i html.dk's tutorials. Men de forholder sig alligevel anderledes - og lidt mere avanceret - til mediet: De bruger det som udtryksmiddel i stedet for som redskab.

Her vokser hypertekst fra at være et redskab til bedre informationsspredning til at være et litterært (eller billedkunstnerisk eller musikalsk) udtryksmiddel. Mere om det en anden gang.


P.S. Hvad med denne artikel? - Den er et eksempel på den første gruppe: Fra helhed til del. Bemærk de links, jeg havde sat ind ovenfor, så du kunne springe de to første under-afsnit over og gå direkte til afsnittet Fra helhed til helhed, hvis du ville.

Jeg lægger tekst frem. Du styrer, hvad du vil læse. Hypertekst handler nemlig om arbejdsdeling i cyberspace.

Det kan du se et eksempel på i Tekst - Hypertekst.

Se også Ikke-lineær læsning - hvis du ikke allerede har været der.


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com