send!
Udskriv!

Ikke-lineær læsning. Og lineær skrivning. Og hypertekst

En roman eller en faglig artikel læser man som regel lineært - fra den ene ende til den anden. Men på nettet læser man helt anderledes: En stump tekst fra ét website, noget mere fra et andet og et par billeder fra et tredje - altså ikke-lineær læsning af hypertekst. Det er én af grundene til, at tekster, der er skrevet til papiret, ofte fungerer dårligt på skærmen.

Af Per Salling

Lineær læsning

- Og til på torsdag læser I fra side 38 til side 56 i den udleverede grundbog. Og ugen efter side 57-71. Og derefter 72-88... Akja. Det var dengang.

Når vi nu ved, at mere og mere læsning er ikke-lineær, hvorfor bliver vi så ved med at skrive lineært?

Jamen, der skal vel være sammenhæng i tingene? Hvad med det store overblik? Hvordan skal man få det, hvis man ikke begynder med Guldhornene og ender med Jan Sonnergaard?

Bevares. Men det behøver man jo ikke gøre hver gang.

Jeg er ikke kulturpessimist, i hvert fald ikke på det område. Jeg tror på, at der også fremover vil være brug for de store, samlede fremstillinger af danmarkshistorien, køkkenhavedyrkningen, guldfiskens røgt og pleje, Den Danske Grammatik - fortsæt selv listen. Der vil være brug for, at forfattere og forskere og entusiaster sætter sig på deres dertil indrettede og skriver det hele igennem fra en ende, smukt struktureret og opstillet og til at finde rundt i og få overblik over og indsigt i.

Men det forpligter ikke læserne til at læse på samme måde. Og det vil de (vi) heller ikke gøre. Ikke ret mange af dem (os), i hvert fald.

Hvad gør vi så? Vi pluklæser. Lidt hist, lidt her, lidt dér. Og overblikket? Det tager vi selv ansvaret for.

Ikke-lineær læsning. Et eksempel

Min søn skulle skrive historieopgave i 2g, og han valgte den kristne generobring af det muslimske Sydspanien. Litteratursøgning: Hvor finder man så noget om det? Det lokale bibliotek havde et par bøger af blandet ælde og tvivlsom detaljeringsgrad; og mere kunne selvfølgelig skaffes. Og mens man så venter, skal tiden jo gå med noget - for eksempel kan man gå ind på Google, taste "Spain +reconquista" (det hedder generobringen nemlig blandt historikere) i søgeruden, trykke "Enter" og se, hvad der sker. - 9.150 hits, og pludselig har man ikke længere brug for bøger af blandet ælde og tvivlsom detaljeringsgrad for at skrive sin opgave. Resten af jobbet er groft sagt disposition, udvælgelse og sortering af kilder og tekster, strukturering af detaljer, huludfyldning og konklusion.

Det er selvfølgelig ikke hele sandheden. For overblikket over de tusinder af detaljer skal man jo have et sted fra. Men sorteringen af vigtigt og mindre vigtigt, valg og fravalg af detaljer, søgning efter netop dén oplysning om dét slag, man selv vælger at gøre til det vigtige vendepunkt i sin egen fremstilling af sagen - alt det tager man selv ansvar for.

Resultatet kan blive op-og-ned. Men det er ikke pinten her.

Alle de sites, min søn fandt ved sin søgning, er af deres forfattere og redaktører tænkt som "hele" og sammenhængende sites. De har en forside med menu, en præsentation af "Hvem er vi?", en overordnet struktur, en side med links osv. Og i langt de fleste tilfælde forblev al den slags en velbevaret hemmelighed for ham. Undersiderne om "Spaniens historie", "Historiske kort", "Historiske mindesmærker i Valencia og omegn" osv. forblev usete - lige bortset fra dén ene om "reconquista", som Google plukkede frem. I stedet for en tekst fandt han en hypertekst.

Sådan er det; det ved alle, der bruger nettet. En banalitet. Undskyld.

Men når vi nu ved, at tekster på nettet risikerer at blive læst ikke-lineært (eller i hvert fald kommer til at indgå i sammenhænge, forfatterne ikke har forudset), så er det vel rimeligt nok at forberede dem for det. Hvor svært kan det være?

Ikke-lineær skrivning? Et helt andet eksempel

Hvor svært kan vi se i denne tekst, der netop handler om ikke-lineær læsning: Brug af web.

Lige præcis hér skulle vi vel forvente en tekst, der kom den ikke-lineære læsning i møde og gjorde den let? Næ-nej. Artiklen om ikke-lineær læsning består af laange ord, der er sat sammen til laange sætninger i laange afsnit i en laang tekst, der er så lineær som den gamle hovedvej mellem Roskilde og Ringsted: En streg efter en lineal gennem ordlandskabet fra Problemformulering til Konklusion, og lige så ophidsende.

Det er jo rigtigt og godt og sandt, meget af hvad der står - og velment altsammen -, det bestrider jeg slet ikke. Men teksten i sig selv anviser ikke nogen løsning, for den modsætter sig ikke-lineær læsning med arme og ben. Der er kun én mulig måde at komme gennem den på, og det er at skrive den ud, gribe efter en markørpen og køre den igennem fra Roskilde til Ringsted, og helst uden svinkeærinder. Den er nemlig skrevet til papiret og lagt uredigeret på skærmen.

OK. Hvis lineære tekster ikke er egnede til ikke-lineær læsning, hvad så?

Læs videre her og se svaret: Ikke-lineær tekst - hypertekst



JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com