send!
Udskriv!

Hvad er en sætning?

Sætningskomma sætter man mellem de enkelte sætninger i en helsætning: Mellem hoved- og ledsætning (bisætning) og mellem ledsætninger. Desuden kan der være komma mellem sideordnede hovedsætninger. For at kunne sætte sætningskomma skal du altså kunne finde ud af, hvad der er sætninger.

Af Per Salling

"Kryds og bolle"

En sætning er en udtalelse eller "ytring", der indeholder et udsagnsled (et udsagnsord, der er bøjet i nu- eller datid, så man kan sætte "jeg" foran) og et grundled.

Bonden

sår

kornet om efteråret

x
o

Udsagnsleddet indeholder en handling (sår), og grundleddet fortæller, hvem der udfører handlingen (bonden). Man plejer at markere udsagnsleddet med en bolle og grundleddet med et kryds, når man tæller op for at se, hvor kommaerne skal være.

Hvem

sår?

- Det

gør

bonden.

x
o
o
x

En hovedsætning kan også have udsagnsleddet i bydemåde, og så er der ikke noget grundled:

kornet!

xo

Det skyldes, at grundleddet bliver indbygget i udsagnsleddet, fordi bydemåden er en sammentrækning af en hel sætning: Du skal så kornet!

Hovedsætninger og ledsætninger

En hovedsætning er en sætning, der kan stå alene.

En ledsætning (også kaldet en bisætning, men navnet "ledsætning" er bedre, fordi den grammatisk set er et led i hovedsætningen) kan derimod ikke stå alene.

Somme tider kan det være svært at se, om en sætning er en hoved- eller en ledsætning. Se på disse to eksempler - bortset fra bindeordet er der ingen forskel:

Her kan du benytte 'ikke-prøven'. Hvis du sætter et 'ikke' ind i sætningen, kan du nemlig se på ordstillingen, om sætningen kan stå alene eller ej.

I det øverste af de to eksempler kan du smide bindeordet væk og sætte punktum mellem de to sætninger - det er altså 2 hovedsætninger - men i det nederste går det ikke: *Han ikke vil høste næste sommer. Så dér må der være tale om en hovedsætning og en ledsætning.

Altså: I en hovedsætning kan ikke ikke stå mellem udsagnsleddet og grundleddet.

Hovedsætning + ledsætning = helsætning

En helsætning er en hovedsætning med ingen, én eller flere ledsætninger. Den er typisk afgrænset fra andre helsætninger af et punktum; men semikolon, komma, spørgsmåls- og udråbstegn samt tankestreg kan også bruges.

Ledsætningen kan stå efter, før eller inde i hovedsætningen.

Flere ledsætninger

En hovedsætning kan have flere ledsætninger. Her er der en indskudt og en efterhængt:

Man kan også hægte en ledsætning på en anden ledsætning.

På den måde kan man blive ved, og det kan blive ret indviklet.

Sideordnede hovedsætninger

Hovedsætninger kan hægtes sammen med sideordnende bindeord som "og" eller "eller", og så skal der sættes komma:

Så hvis du tror, at der aldrig skal komma før og, tager du fejl!

Når grundled eller udsagnsled mangler

En gang imellem kan man komme ud for, at enten udsagnsled eller grundled mangler i en sætning. Men derfor kan sætningen godt blive ved med at være en sætning. Her er de 4 almindeligste situationer.

1. Bydemåde
Som nævnt ovenfor kan en hovedsætning have udsagnsleddet i bydemåde, og så er der ikke noget grundled:

kornet!

xo

Det skyldes, at grundleddet bliver indbygget i udsagnsleddet, fordi bydemåden er en sammentrækning af en hel sætning: Du skal så kornet!

2. Passiv
En hovedsætning kan også være passiv, og så ser der heller ikke ud til at være noget grundled; der er jo ikke nogen, der udfører handlingen: "Kornet sås".

Rent grammatisk er der nu et grundled alligevel, for i en passivsætning bliver det "logiske genstandsled" grundled:

Kornet

sås.

x
o

Somme tider kan det ”logiske grundled” - den, der udfører handlingen - godt være til stede i sætningen, men ”han” bliver ikke grammatisk grundled af den grund - ”han” bliver i stedet en forholdsordsforbindelse (et præpositionsled):

Kornet

sås

af

bonden.

x
o

3. Underforstået grundled
Underforstået grundled er typisk for det, man kalder ”telegramstil”:

Elsker

dig stadig. Tusind kys Gustav

(x)
o

Den slags kan du hygge dig med i sms’er - og i øvrigt holde dig fra.

4. Underforstået udsagnsled
Af og til kan man finde en sætning, der ikke har et udsagnsled:

Der var så dejligt ude på landet.

Havren

stod

grøn,

kornet

gult.

x
o
x
(o)

Dette kan kun lade sig gøre i sideordnede sætninger; ovenfor er det to hovedsætninger, nedenfor to ledsætninger:

Vidnet oplyste, at lysreguleringen for bilerne viste gult, og den ved fodgængerfeltet rødt.

MEN hvis der er tale om en hovedsætning og en ledsætning - altså en overordnet og en underordnet sætning - forsvinder kommaet sammen med ledsætningens udsagnsled:

Naboens korn

står

lige så flot, som

dit

gør.

x
o
x
o

Naboens korn

står

lige så flot som

dit.

x
o
x

(Så vil vi forresten heller ikke analysere "dit" som grundled mere. Men den sag lader vi ligge, da den er uinteressant for kommasætningen.)

Når der er 2 udsagnsled eller grundled

En sætning kan sagtens have 2 udsagnsled:

Bonden

tog

meteorologen på ordet og

såede

dagen efter.

x
o
o

Den kan også have 2 grundled:

Bonden

og

hans nabo

såede

i går.

x
x
o

I det sidste tilfælde kan man også betragte ”Bonden og hans nabo” som ét flerleddet grundled.

Egentligt, foreløbigt og formelt grundled


En sætning kan indledes med et foreløbigt grundled, mens det rigtige eller "egentlige" grundled kommer senere:

Der

var

en skikkelig

bondemand,

og han gik ud efter øl.

(x)
o
x

Det

er sjovt

at lære dansk grammatik.

(x)
o-o
x

På den måde kan vi lege med ordstillingen og variere sætningerne i stedet for altid at skulle have grundleddet forrest: ”At lære dansk grammatik er sjovt”.

I ledsætninger kommer det egentlige grundled før det foreløbige, og det giver anledning til en meget almindelig kommafejl:

Forkert:

Vi

ved

ikke

hvor mange bønder,

der såede i går.

Rigtigt:

Vi

ved

ikke,

hvor mange bønder

der såede i går.
x
o
x
(x)
o

Kommaet må ikke stå lige før ”der”, fordi det så kommer til at stå mellem udsagnsleddet og det egentlige grundled. Og det må det ikke! Det er endnu en fejl, gammeldags sproglærere kan finde på at kalde ”idiotkomma”, fordi de selv synes, at det er jo så let …

En sætning med sådan et "stedfortræder-grundled" behøver ikke at have noget egentligt grundled:

Det

sner.

Men

det

gør

ikke noget, for nu er bønderne omsider færdige med at så.
(x)
o
(x)
o

Så kalder man det bare et formelt grundled i stedet for et foreløbigt.

Se mere om formelt og foreløbigt grundled i Sproglighederne.




JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com