send!
Udskriv!

Dansk Stil - og det, der ligner

Hvordan griber du det at skrive en tekst an - sådan helt konkret? Her er lidt om emnevalg, lidt om skriveteknik, lidt om at gribe din skriveproces praktisk an og lidt om den sidste finish frem mod et smukt dansk. Men allerførst noget om, hvad formålet med det hele egentlig er: Evne og lyst til at skrive.

Af Per Salling

  1. Det skal være sjovt at skrive!
  2. Hvad er "dansk stil" egentlig?
  3. Der findes kun gode emner!
  4. Sådan gør du
  5. Her finder du mere vejledning

1. Det skal være sjovt at skrive!

Hvad er dit formål med at (lære at) skrive? At klare dig bedre til eksamen? Eller at få en udtryksmåde med dig ud i livet bagefter? En god karakter er selvfølgelig en fin ting; men livet er langt ...

Der er 2 vigtige grunde til at kunne skrive godt.

I begge henseender er det vigtigt, at du kan skrive det, du vil skrive - ikke bare det, du kan skrive.

Jeg fortæller lærere ved enhver given lejlighed, at skriveundervisning skal være lystbetonet - ellers rykker det ikke. Og hvis din lærer ikke leverer lystbetonet skriveundervisning, så må du tage skeen i egen hånd. Skriv selv! Stil krav til stileemnerne! Bland dig i skolebladets redaktion! Skriv læserbreve, kærestebreve, smædedigte om din lærer - men skriv!

At skrive er som at cykle. Du kan ikke få fortalt, hvordan du skal gøre - du kan ikke læse dig til det - du er simpelthen nødt til at øve dig og øve dig og øve dig. Og lige pludselig en dag kan du holde balancen på det hvide A4-ark; og du glemmer det aldrig igen. Det handler om teknik - skriveteknik.

Somme tider skriver du så for at skrive noget - enten for en arbejdsgiver eller for dig selv. Og somme tider skriver du bare for at skrive - dvs. for at lære at skrive (endnu) bedre. I den sidste gryde finder vi skolesystemets opgaver. De er ret og slet øvelser i at skrive (endnu) bedre, og det skal du benytte dig af og tage alvorligt. Det gør du bedst ved at være opmærksom på skriveprocessen - det vil sige lægge mærke til, hvordan du har lettest ved at skrive, og hvordan du får det bedste resultat. Eksperimentér - prøv forskellige måder (se nedenfor under "Komme i gang") og slå din lærer for noget personlig vejledning. Han/hun er der for det samme og får endda penge for det.

2. Hvad er "dansk stil" egentlig?

Der bliver undervist i at skrive dansk mange steder. Nu tager jeg for nemheds skyld udgangspunkt i gymnasiet, så kan du selv vride det rundt til dit eget brug. Jeg skriver om øvelse (de løbende større og mindre opgaver) og alvor (eksamen) i flæng, og det gør ikke noget, for detteher er ikke undervisning i dansk stil, det er slet og ret en håndfuld gode råd til at komme videre med din skriveteknik.

Men lige til en begyndelse: Hvad siger bekendtgørelsen for dansk i gymnasiet?

Eleverne skal kunne "demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed." Og om undervisningen: "Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor eleverne i en større sammenhængende og ræsonnerende frem-stilling behandler en danskfaglig tekst, et danskfagligt emne eller en danskfaglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen."

Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette. Det er lærerens ansvar (og ved eksamen censors bedømmelse), og jeg giver som nævnt ikke en alternativ danskundervisning. Men jeg vil give dig et par tips om det, der står mellem linjerne ovenfor, og det, som ikke står der: Emnevalget - og hvordan du rent praktisk gør.

3. Der findes kun gode emner!

Ved de forskellige prøver og eksamener vil du desperat håbe på, at der er bare ét godt emne - ikke som de opgavehefter, du har set ved diverse terminsprøver og øvelser hen ad vejen. Men det er en forkert indfaldsvinkel. Der er nemlig kun gode emner - og så er ét af dem måske endnu bedre end de andre.

Det her er ikke ment som en provokation; det er ramme alvor.

Kan du skrive om noget, du ikke ved noget om? Kan du skrive om noget, du ikke er interesseret i? Det gør hundredevis af journalister hver dag. Og de gør det godt!

The advice "write only what you know" increases the likelihood that you will know the same things forever, skriver tekstforfatteren Dennis Mahoney. Og der er noget om det. For den mest effektive måde at lære noget om et emne er altså at skrive om det - det er langt mere effektivt end at læse, høre eller se en film om det.

Hvorfor? Det er der mange psykologer og andre forskere, der mener en masse om. Her og nu kan du nøjes med at tro mig på mit ord: Sådan er det!

Det er vigtigt, at du øver dig i at skrive om noget, du ikke ved "nok" om. I livets løb kommer du til at gøre det mange gange: Referater, rapporter, indberetninger, oplæg til beslutninger osv. osv. - ofte i tidnød og ofte med en baggrundsviden, du selv synes er alt for ringe. Så gælder det om at få det bedst mulige ud af situationen.

Men det er også vigtigt, at du ikke skriver om "håbløse" emner hver gang. Selv om skriveriet af og til noget, der bare skal gøres, skal det også være ren fornøjelse ind imellem. Og det bliver det lettest, hvis du tænder på emnet og på det, du har at sige om det.

4. Sådan gør du:

Fokusere

Det gælder ikke om at lære at skrive, men om at lære at se. Det at skrive, det er bare en konsekvens, sagde Antoine De Saint-Exupéry (ham med "Den lille Prins").

Med andre ord: Før du kan skrive noget fornuftigt, er du nødt til at se - altså at finde ud af, hvad du vil fortælle og til hvem. Det at skrive, det handler nemlig altid, altid, altid om at fortælle noget til nogen.

Det behøver ikke at være så indviklet. Du kan fx bare beslutte, at du vil fortælle censor (forestil dig en ca. 50-årig lærer fra et andet gymnasium, mand, gråt skæg, en smule mave, hængerøv i fløjsbukserne, hyggelige øjne bag brillerne ...), hvad du mener om det emne, opgaven lægger op til - og hvordan du vil argumentere for din mening.

Kort sagt: Det bliver meget, meget lettere at skrive en stil om fx mobning og rollefordeling blandt børn ud fra en novelle, når du har fundet ud af, hvad du vil vil mene, og hvordan du vil fortælle om din mening til hvem, så'n i store træk.

Det er første step. Næste er at få noget ned på papiret.

Komme i gang

Har du fundet din måde at skrive på? Der er flere, selv om du måske kun har lært én af dem i skolen.

Den ene metode er ikke bedre end den anden, men de har nogle forskellige fordele og ulemper. Derfor er valget først og fremmest et temperamentsspørgsmål - men også et spørgsmål om, hvad der passer ind i den skriveproces, du er inde i netop nu.

Skriveteknik er et stort emne, som har fået en artikel for sig selv: Skriv FØRST - redigér BAGEFTER. Om skriveteknik og skriveproces. Her og nu vil jeg nøjes med at give dig et råd: Gør som mig!

Jeg bruger (næsten) altid en af de 2 sidste måder: Jeg begynder at skrive med det samme: Den første idé (eller den anden eller tredje, hvis de kommer hurtigt nok efter den første) smidt direkte ned på papiret, og så skriver jeg lidt videre på den - bare et par minutter. Og vupti - så har jeg en smule tekst, jeg kan begynde at rette i, dele op, flytte om på, tilføje noget til, slette andet fra ...

Skrive ud over stepperne

... og på et tidspunkt har jeg skrevet så meget, at behovet for viden og struktur begynder at trænge sig på. Så begynder jeg at læse, tage notater, planlægge og strukturere. Det kan jeg trygt gøre, for nu er det mig, der afgør, hvilke supplerende informationer jeg skal bruge. Det er mig, der styrer. Hvis jeg var begyndt med at læse alverdens litteratur om emnet, havde der været en risiko for, at det hele var endt som en slags referatstil, hvor jeg følte, at jeg skulle forholde mig til alt det, jeg havde læst.

Informationssøgning er et kapitel for sig. Folkebibliotekerne har lavet en glimrende opgaveservice-side, skrivOpgave.dk , der handler om emnevalg, informationssøgning, struktur, kildekritik og meget andet (men ikke om skriveteknik!). Brug den, eller hvad du nu kan finde; men husk hele tiden, at du selv skal styre din tekst. Det er din stil - din mening - og ikke bare et referat af, hvad andre mener og skriver.

Redigere teksten

Kan du ikke komme i gang eller komme videre? Tag det roligt, du lider ikke af skriveblokering - du er bare kørt sur i tingene. Drop det kapitel, du sidder med, og tag fat i et andet hjørne. (Jeg skriver nok om skriveblokering en dag - indtil da kan du læse "Skriv FØRST, redigér BAGEFTER" , "Skriv effektivt! 5 grunde til at skrive hurtigt" og "Gode breve og gode e-mails" .)

Slutte jobbet ordentligt af

Til sidst: Lidt finish er en god ting.

De sidste punkter her når du ikke, hvis du skriver stilen natten før afleveringen, så alene af den grund bør du ikke gøre det. For der er billige points at hente på den sidste polering!

5. For vejledning i øvrigt:

Boksen

  1. Husk: Det gælder ikke om at lære at skrive essays, litterære artikler og hvad ved jeg. Det gælder simpelthen om at lære at skrive "bundne opgaver" af enhver art: Rapporter, kundebreve, indstillinger, referater, ansøgninger, årsberetninger, nyhedsbreve osv. Al den slags kommer du til at skrive i studiet, på jobbet og som medlem af samfundet - fordi chefen siger, at du skal, eller fordi du selv synes, at du er nødt til det.
  2. Det betyder, at det er for dumt at bruge diverse "stileservicer" - lige så dumt som at lade din lærer slippe godt fra ikke at give en ordentlig vejledning under skriveprocessen og en tilbagemelding bagefter.
  3. Klø på - det er din uddannelse, det gælder!

Se "Dansk komma" - et lynkursus i kommasætning,
nu også med øvelser ...


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com