Skriv bedre breve, e-mails, rapporter, storytelling og andre tekster med Omatskrive.dk og den lille spindoktor. Og få gang i sproget!
Omatskrive.dk behandler brevskrivning - bedre breve og bedre e-mails, kundebreve, forretningsbreve og mail på jobbet, godt og smukt dansk sprog, storytelling, hypertekst, spindoktorer, skriveproces, skriveblokering og rapporter samt dansk komma med kommaøvelser. Du finder også omtale af alt nyt fra sproget, herunder Dsnsk Sprognævns og Kulturministeriets kampagne Gang i Sproget.
Her kan du se mere om formålet med Omatskrive.dk .
Bedre breve og bedre e-mails - en bog om nutidig erhvervskorrespondance og anden brevskrivning
Omatskrive.dk indeholder sider om bogen Bedre breve og bedre e-mails, en bog om nutidig erhvervskorrespondance. Bogen behandler emner som forretningsbreve og anden brevskrivning, kundebreve, mail på jobbet, takt og tone i breve osv. Desuden er der mange øvelser og en lille spindoktor som en sproglig spøg.
Bedre breve - bedre e-mails
Bedre breve - bedre e-mails: Bestilling
Læs mere om brevskrivning og e-mails - bestil brevbogen "Bedre breve - bedre e-mails" nu!
Bedre breve - bedre e-mails: Indhold
Se indholdsfortegnelsen til brevbogen om bedre breve, bedre e-mails og anden brevskrivning. Indholdsfortegnelse
Bedre breve - bedre e-mails: Indledning
Indhold, nærvær og troværdighed er de 3 centrale elementer i ethvert brev og enhver e-mails. Det kan du læse mere om i brevbogen om moderne erhvervskorrespondance og anden brevskrivning.
Bedre breve - bedre e-mails: Hvad er breve?
Læs mere om brevskrivning: Her er begyndelsen til kapitel 3, "Breve og e-mails - hvad er hvad?"
Bedre breve - bedre e-mails: Hvad er breve?
Læs mere om brevskrivning: Her er brevbogens litteraturliste.
Bedre breve - bedre e-mails: Øvelser
Brevbogen "Bedre breve - bedre e-mails" indeholder mange øvelser. Her er et eksempel på skriveøvelserne.
Bedre breve - bedre e-mails: Omtale
Dette er et uddrag af forordet til brevbogen. Læs mere om brevskrivning her!
Få jeres egen sprogpolitik!
Det lyder så stort og fint; men en "sprogpolitik" er altså ikke raketvidenskab. At have en sprogpolitik vil kort og godt sige at have en overordnet holdning til den tone, I bruger over for omgivelserne: I jeres kundebreve og e-mails, jeres telefonbetjening og markedsføringsmaterialer, på jeres hjemmeside osv.
Læs mere om sprogpolitik!
Kurser i at skrive bedre dansk
Der er mange kursusudbydere, som afholder rigtig gode kurser om sproglige emner som brevskrivning, korrekturlæsning, sprogrigtighed osv. Men I kan også få skræddersyet et kursus til organisationens eller virksomhedens behov. Skrivekurser.
Presseklip om at skrive
Omatskrive.dk og bogen "Bedre breve - bedre e-mails" er ikke gået helt ubemærket gennem livet indtil nu. Her er nogle eksempler fra den trykte presse, internettet og Danmarks Radio. Kronologisk orden - de nyeste øverst.
Presseklip om at skrive!
Artikler om at skrive, om spindoktorer, om Gang i Sproget og meget andet
Omatskrive.dk er også en samling artikler om at skrive - om godt sprog, skriveproces og skriveteknik, om dansk komma, om dansk stil og rapporter, om breve og e-mails, om sprogpolitik, om spindoktorer, om at skrive til nettet og mange andre ting. Nedenfor finder du alle artiklerne. God læselyst!
Synopsis - hvad er det?
En synopsis kan væpre flere ting. I forskningsverdenen er det et forberedende notat, der er grundlag for et forskningsprojekt. I gymnasiet er det et skriftligt arbejde, der danner grundlag for en mundtlig eksamination. På mange videregående uddannelser er det et "vejledningsdokument", der gør det muligt for en vejleder at give bedre råd til den studerende under arbejdet med en rapport. "En synopsis" er altså ikke bare en synopsis.
Læs din tekst højt for dig selv
En tekst skal ikke bare kunne læses og forstås. Den skal også kunne høres af læserens indre øre, og den skal lyde ordentligt. Ellers får læseren det indtryk, at den "modsætter sig læsning" - at den stritter imod. Det er en af de egenskaber ved tekster, der kan gøre dem allermest anstrengende at læse, og det er helt unødvendigt; for det er nemt at undgå.
Hurra - vi skal have en kommakrig igen!
Vi skal til at snakke komma igen. Det er sjovt for de 2,73 procent af os der går op i tegnet og som orker at have en mening. Resten af folket mener ingenting, de har fået noget i øjet. Et vildfaret komma, måske. Men vejen frem kunne jo være nordatlantisk: Frit komma! Og så ville det pludselig give mening for andre end "kommaknepperne".
"Startkomma" eller ej - er dét problemet?
Nu genoptages "kommakrigen" tilsyneladende. Godt så. Men hvad er det egentlig vi kæmper om? Placeringen af små sorte streger i tekster? Retten til at kalde hinanden gammeldags? Spørgsmålet er vel: Hvad er formålet overhovedet med kommaer? Og det drukner som regel i ligegyldigheder.
Ytringsfrihed, selvcensur - eller ganske almindelig ordentlig opførsel?
Selvcensur er en grim ting. Det modsatte - at råbe i flok uden at tænke selv - er også noget værre noget. I begge tilfælde er den bevidste, velovervejede og seriøse kommunikation af tanker og ideer nemlig suspenderet. Det er op til hver enkelt at finde balancen, og der er ikke meget hjælp at finde i den offentlige debat. Er du Charlie?
Sproglig forbrugerbeskyttelse
(August 2014) Er ting, hvad de er? Eller er de, hvad vi kalder dem? Sprog er magt, og de, der ejer sproget, har magten til at bestemme, hvad vi ved - og hvad vi tror, at vi ved. Der kan læses mere her ...
Svar på e-mails - takt og tone i ind-bakken
(August 2014) Hvad er god E-mail-svarkultur? Hvad er er en acceptabel svartid - og er det acceptabelt ikke at svare?. Læs mere her ...
Passiv - hvornår og hvornår ikke?
(December 2011) Passiv anvendes i stor udstrækning i offentlige skrivelser og når det ellers ønskes at gøre afsenderen fjern og ophøjet. Der opnås nemlig den effekt, at det gøres vanskeligt at se, fra hvilken afsender teksten sendes. Det anses ofte for at være uhensigtsmæssigt - bl.a. fordi tekstens indhold fremmedgøres for modtageren. Der kan læses mere her ...
Få din tekst til at se lettere ud!
(December 2011) Er det "snyd" at få din tekst til at se lettere ud, end den er? Nej, for det er jo ikke det, du gør. Du får den bare til ikke at se sværere ud, end den er! - Lad os sige, at din tekst er, som den er. Så kan du gøre den lettere eller sværere, simpelthen ved at få den til at se lettere eller sværere ud. Hvorfor ikke gøre den lettere? Gør sådan:
Det håndskrevne julebrev
(2011) Håndskrevne breve forekommer på en eller anden måde "finere" og mere personlige. Men er de det? Og kan man tillade sig at besvare et håndskrevet brev med en e-mail, en sms eller en hilsen på Facebook? - Ja, det kan man. godt. Se hvorfor!
"Frit komma" - dansk komma igen-igen
Vi kan ikke komme uden om at kampen med kommaet sluger en masse energi som kunne bruges bedre. Vi bruger simpelthen så lang tid på at snakke komma at der bliver for lidt tid til det vigtige. At skrive. Men problemet er ikke praktisk, det er psykologisk; og derfor hjælper det selvfølgelig ikke bare at erstatte det ene omfattende regelsæt med det andet. Vi er nødt til at tage mere radikalt fat og det kunne "frit komma" være et bud på."Frit komma" - aldeles grammatikfrit
"Frit komma": 4½ regel er nok!
"Frit komma" eller "det endnu nyere komma" er et aldeles uautoriseret bud på et sæt kommaregler der er (næsten) helt frigjort fra grammatik og sætningsanalyse. Værsgo å spis. Hvis de en dag skulle blive lov og ret får du pengene tilbage. 4½ regel er nok!
Skriv bedre rapporter 1
(2011) En rapport er en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer på ét sted, kommenteret efter rapportens formål. Rapportteknik og rapportskrivning er ikke den store kunst - det er et håndværk, der kan læres.Skriv bedre rapporter
Skriv bedre rapporter 2
(2011) "En rapport er en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer på ét sted, kommenteret efter rapportens formål." - Men hvordan skal netop din rapport være?Læs mere om god rapportteknik
Skriv bedre rapporter 3
(2011) Det er et uomgængeligt krav i rapportskrivning, at læsere kan tjekke oplysningerne. Derfor skal du have kildehenvisninger ved alle de oplysninger, du bringer i din rapport.Læs mere om rapportskrivning
Skriv bedre rapporter 4
(2011) En rapport har 2 typer indhold: Selve det faglige indhold og serviceafsnittene, som hjælper læseren med at finde rundt i den. Det er god rapportteknik!Læs mere om god rapportteknik
Skriv bedre rapporter 5
(2011) Hovedreglen er, at et svært emne kræver et let forståeligt sprog. Så i rapportskrivningen skal du tage hensyn til, hvem der er målgruppen for din rapport.Læs mere om rapportskrivning
Skriv bedre rapporter 6
(2011) Links og litteratur om rapportskrivning - slutning på serien af artikler om rapportteknik og om at skrive bedre rapporter. Læs mere om rapportteknik
Forord og indledning - hvad er hvad?Forord og indledning i en rapport har helt forskellige indhold og formål. Derfor er det god rapportteknik at holde de to afsnit klart ude fra hinanden og bruge dem til netop dét, de skal bruges til.Rapportteknik: Forord og indledning
Indledning, problemformulering, metode og konklusion
Indledning, problemformulering, metodebeskrivelse og konklusion danner en ubrydelig kæde i enhver rapport. Det er en vigtig del af al rapportskrivning!Læs mere om god rapportskrivning
Sådan skriver du et godt resumé
(Marts 2011) Hvad er et godt resumé? Det er en meget stærkt koncentreret gengivelse af en længere teksts indhold. Ikke en "appetitvækker", som skal lokke læsere til, men en dækkende gengivelse - det er god rapportteknik. - Og så skal det indeholde de rigtige søgeord til brug for elektronisk søgning.Læs mere om rapportteknik
Litteraturen og de nye medier
(Januar 2011) Litteratur specielt skrevet for e-bogslæsere, iPads, smartphones ... det måtte jo komme. Langt om længe!
Dine læsere er din samarbejdspartnere
(Januar 2011) At skrive er altid at besvare spørgsmål. Postkortet til mor fra Mallorca er svar på spørgsmålet "har I det godt, og skinner solen?" Lærebogen i statik er svar på spørgsmålet "hvor meget våd sne kan dette tag holde til?" - Men meget tit er spørgsmålet ikke stillet direkte, og så må du selv stille det på læserens vegne for at vide, hvad du skal svare. Og det er slet ikke så let. Hvad så? Læs mere.
LIX - hvad er det?
(Januar 2011) Det mest interessante læsbarheds-analysesystem for danskere er LIX (LæsbarhedsIndeX). LIX er en talværdi, der giver et fingerpeg om, hvor let eller svær en tekst er. Den kan bruges til meget, men har også sine svagheder. Læs mere.
Klart sprog er en menneskeret!
(Januar 2011) Det er et rimeligt krav til det offentlige, at medarbejderne skriver forståeligt til borgerne. En vejledning fra Justitsministeriets kræver det faktisk. I USA har man netop vedtaget "Tha Plain Language Act", og Europa-Kommissionen arbejder med klarhed i sproget. Hvornår går det op for danske embedsmænd, at klart sprog til borgerne er en menneskeret? Læs mere!
LIX - Kan tekster måles og vejes?
(Januar 2011) Det har altid interesseret pædagoger og forskere at finde frem til en rent objektiv måde at måle teksters sværhedsgrad på. Kan tekster måles og vejes? Kan man tælle eller regne sig frem til, om en lærebog er egnet til målgruppen? Kan man "bevise", at en lovtekst, en vejledning, et brev eller nogle forsikringsbetingelser er urimeligt svære at læse? Med en smule forbehold: Ja, det kan man. Læs mere.
E-mails fra "det offentlige" til borgerne
(November 2010) Hvordan skriver "det offentlige"egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte ... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer og der findes grundlæggende principper for god borgerkommunikation. - Her ser vi nærmere på, hvordan man som myndighedsperson bedst skriver til borgere ude i samfundet. God kommunikation handler nemlig altid om at skrive præcist til netop den, der er modtager.Læs mere her!
Nyt fra sproget - Gang i sproget
(August 2010) Der sker meget mere på sprogområdet, end jeg kan nå at skrive om. Men jeg vil fremover prøve at samle de vigtigste ting op i rubrikken "Nyt fra sproget" - ikke som artikler, men som korte notitser med et link til en omtale andetsteds. Se bl.a. omtalen af Dansk Sprognævns og Kulturministeriets kampagne Gang i Sproget. Her er der gang i sproget!.
Sådan slår du din kreativitet ihjel!
(August 2010) Når du skriver, så vil du mindst af alt slå din kreativitet ihjel. Du vil puste liv i den. En artikel af den canadiske tekstforfatter Daphne Gray-Grant.
Så gør det dog!
Dansk stil, Studienet.dk og alt det dér
(August 2010) Der kører et spil mellem elever og studerende, der prøver at komme så let til anstændige karakterer som muligt, og lærere, der prøver at dæmme op for "snyd". Hvad gør den kloge elev? Det kan du se her!
Den lille Spindoktor
(Februar 2010) Den gode gamle Tågegenerator har fået selskab: Den lille Spindoktor er en spingenerator, der står til rådighed for den fremvoksende generation af politikere og politiske ordekvilibrister - helt gratis og absolut blottet for fornuft, lige som det skal være. Gå til spindoktoren!
Wordle - et ord-legetøj med mening
(Februar 2010) Kender du Wordle? Et lille sjovt ord-legetøj, som man kan bruge en masse tid på, men som faktisk også kan bruges til noget fornuftigt. Wordl selv!
PowerPoint på den rigtige måde
(August 2004) PowerPoint er som sex: Det er kommet for at blive. Det kan dyrkes overalt - men det anses for upassende at gøre det. Og så er det sjovere at gøre selv end at kigge på. - Hvad duer programmet til, og hvad duer det ikke til? Og bruger du selv PowerPoint på den rigtige måde?
Punkterne i en punktopstilling skal være parallelle!
(Februar 2010) Punktopstillinger er en god måde at skabe overblik på. Men de enkelte punkter skal være formuleret "parallelt" - dvs. med samme struktur. Ellers kan de forvirre og irritere læseren så meget, at de skader mere, end de gavner.
Læs mere her.
Punktopstillinger - hvorfor og hvordan?
(Februar 2010) Punktopstillinger kan gøre en tekst lettere at overskue ved at vise og strukturere sideordnede elementer. Men de skal være udført ordentligt; ellers er de mere til skade end til gavn. Læs mere her.
Det lille PS med den store virkning
(December 2009) Et PS er ofte det første, der bliver læst af et brev eller en e-mail. Og en dynamisk og intelligent brug af PS kan dels få hele meddelelsen til at virke mere spændende og aktuel, dels bidrage med at sælge relvante budskaber på en effektiv måde. PS: Kig her!
Små ord for store spørsmål
(December 2009) Den norske sociolog Nils Christie fejrede sin 80-års fødselsdag med en ganske lille, men overvældende stor bog om selve det at kunne kommunikere med andre mennesker - hvad sproget er, hvad det kan bruges til, og hvordan vi får flest mulige inddraget i fællesskabets "store samtale". Klarere fås det ikke! Små ord ...
Online kommaøvelser og øvelser i andre tegn
Er det virkelig så svært at sætte komma og andre tegn på dansk? Næh. Reglerne ser måske uoverskuelige ud, når man læser dem i deres fulde udstrækning; men i virkeligheden er de enkle og logiske.
Prøv kommaøvelserne!
Online staveøvelser
Nogle af livets store spørgsmål er heldigvis meget lette at besvare - som for eksempel dette: Hvordan staver man korrekt på dansk? Svaret lyder i al sin enkelhed: Som Dansk Sprognævn siger og skriver, at man skal! Den grønne retskrivningsordbog er "loven og profeterne", når det drejer sig om dansk retskrivning.
Prøv staveøvelserne!
Storytelling - virksomhedens egen fortælling
(Oktober 2009) En god (og godt fortalt) historie fra det virkelige liv kan gøre mere for korpsånden end nok så mange pep-talks; og hvis historien er god nok, kan den give mere positiv omtale i medierne end et kvartals marketingbudget.
Se mere her
Nyhedsbreve der fænger - 5 gode råd om at få nyhedsbreve læst
(Oktober 2009)Vi modtager flere og flere elektroniske nyhedsbreve. Men vi læser ikke flere og flere - vi sorterer hele tiden de mindst interessante fra. Hvordan undgår du at komme i den sorte gryde? Her er 5 gode råd til, hvordan du fanger dine læsere og fastholder dem.
Læs mere
Gør dit nyhedsbrev relevant - gør det aktuelt og rettidigt
(Oktober 2009) Læsere bliver mere og mere utålmodige, og de får lettere og lettere ved at ramme "Delete" i en fart. Hvordan undgår du, at dit elektroniske nyhedsbrev bliver ramt af den skæbne? Først og fremmest skal du sørge for, at modtageren oplever det som relevant og rettidigt - her og nu.
Læs mere
Det gode nyhedsbrev - et heldagsseminar 8. oktober, hvor jeg giver tips og tricks sammen med Henrik Øgaard fra Zoomio A/S.
Læs mere her!
PowerPoint på den rigtige måde
PowerPoint er som sex: Det er kommet for at blive. Det kan dyrkes overalt; men det anses almindeligvis for upassende at gøre det. Og så er det sjovere at gøre selv end at kigge på. - Men hvorfor har PowerPoint fået sit dårlige ry? Hvad duer programmet overhovedet til, og hvad duer det ikke til? Og hvad kan du selv gøre for at gøre dine præsentationer bedre? Her er - ikke en vejledning, men et par gode råd om
PowerPoint på den rigtige måde.
Skriv effektivt! 5 gode grunde til at skrive hurtigt
"Hastværk er lastværk." Er det virkelig rigtigt? Ikke nødvendigvis - faktisk er det mere effektivt at skrive hurtigt. Her er 5 gode grunde til at skrive så hurtigt, du kan.
Skriv effektivt.
Fang læserens opmærksomhed!
(August 2009) Du skal fange læserens interesse helt fra starten - før han eller hun hopper videre til noget sjovere. derfor skal du begynde med det absolut mest interessante, du har at sige - ikke (som jeg gør det her) med et eller andet dødssygt resumé! Sådan her:
Bliv læst! Bliv opfattet!!
(Maj 2009) "Jeg har altså fortalt dig det!" - "Hmm - hvornår? Det har jeg ikke hørt!" - "Hører du aldrig, hvad man siger til dig?" - Helt ærligt: Hvem har ikke været blandet ind i den slags idiotiske diskussioner om ægget og hønen og hvem der har ret? Men paragraf 1 i kommunikationens grundlov siger, at det er afsenderens ansvar at tjekke, at pakken er nået frem. Se her!
E-mail-kultur på 2 minutter
(Januar 2009) Der er sagt og skrevet meget og langt om, hvordan man skriver gode e-mails - også af mig selv. Men her er den helt korte version. Den fylder 462 ord (ekskl. "Boksen") og tager højst 2 minutter at læse, og du kan lære den til i morgen. E-mail-kultur
Kundebreve og e-mails - brug dem rigtigt!
(Januar 2009) Virkeligt vellykkede kundebreve og e-mails har disse 3 kvaliteter: De kan flytte et indhold effektivt og fejlfrit fra afsender til modtager. De kan bringe afsender og modtager i et indbyrdes forhold, der gør, at de kan "løse opgaven" sammen. Og de kan formidle afsenderens troværdighed over for modtageren.
Kundebreve og e-mails
Storytelling - virksomhedens egen fortælling
De fleste virksomheder og organisationer har noget, de gerne vil fortælle, både til sig selv og til omgivelserne. Det er grundstoffet i jeres storytelling - fortællingen om, hvem og hvordan I er. Læs om storytelling!
7 dansetrin om at redigere en tekst
Jeg har været inde på emnet tidligere, fx i "Skriv FØRST, redigér BAGEFTER" og "5 gode grunde til at skrive hurtigt". Her vil jeg komme lidt nærmere ind på de elementer, der indgår i at redigere.
Om at læse en god bog ...
(December 2008) En vigtig del af at (lære at) skrive er at læse. Først og fremmest at læse meget - i anden række at læse noget godt. Men hvad er "god litteratur" egentlig? Det er der både subjektive og objektive kriterier for. Læs en god bog.
Øvelser i kommasætning og i alle de andre tegn
(September 2008) Her finder du en række øvelser i at sætte komma. desuden er der et ark med øvelser i alle de andre tegn, vi også har på dansk. Øvelser i kommasætning
Punktum, semikolon, kolon, spørgsmålstegn, anførselstegn, apostrof og alle de andre tegn
(September 2008) Når man snakker om "tegnsætning" på dansk, så drejer det sig som regel om kommasætning. Men der er andre tegn: Punktum, semikolon, kolon, udråbstegn, spørgsmålstegn, anførselstegn, apostrof, skråstreg, accent, trykstreg og procenttegn, og de skal også bruges rigtigt! Her er en kort gennemgang. Øvelser i tegnsætning.
Citater og citatteknik
(August 2008) Når man bruger citater løsrevet, glemmer man tit at få sammenhængen med. Hvornår blev det sagt eller skrevet, hvorfor, har andre også sagt det osv. Af og til kan brugen af citater ligefrem tangere det, der i straffeloven hedder noget i retning af "ulovlig omgang med hittegods" ... Citater og citatteknik
Hvornår er "godt nok" godt nok?
(November 2007) Der er det vi skriver. Og så er der måden, vi skriver det på. Men der er også 2 lag i måden, vi skriver det på: Det formelt korrekte (grammatikken og retstavningen) over for formuleringerne og ordvalget.
Godt nok.
Skriv effektivt! Fem gode grunde til at skrive hurtigt
Hvis du skaffer dig en god skriveteknik, kan du give dig selv mere tid til at redigere dine tekster ordentligt. Her er 5 gode grunde til at skrive så hurtigt, du kan. Skriv effektivt!
Skriv med fokus!
HVAD vil du sige med det, du skriver? - Og til HVEM? Mange internetsider, artikler, bøger, breve, e-mails, læserbreve osv. har ikke den gennemslagskraft, de burde have. En en almindelig fejl er, at forfatteren ikke har været fokuseret på formålet. HVAD vil du fortælle til HVEM? Skriv med fokus!
E-mails som juridisk dokumentation
Juridisk sondrer man mellem skriftlige og mundtlige meddelelser. Og da E-mails jo ikke er mundtlige, er de skriftlige. Så hvis en e-mail kan dokumenteres, er den ligeberettiget med papirbreve som dokumentation. E-mails som juridisk dokumentation
Julekortet - den lille julegave
Hvad er "et godt julekort" egentlig? Et godt julebrev eller julekort er sådan et, som du gerne selv ville have. Julekortet - den lille julegave
Kan offline lære af online?
(Juni 2006) Det har taget os mange år at vænne os af med at skrive papirsprog på skærmen. Men nu vender strømmen: I mange situationer kan vi med fordel skrive skærmsprog på papiret. Offline og online
Ærlige reklametekster
(April 2006) Reklamens magt er underfuld. Men hvordan er sammenhængen mellem reklamens virkelighed og den virkelige virkelighed? Det bliver vi mindet om at et af de lidt mere klodsede eksempler på markedsføring. Reklametekst.
Godt webdesign: Skriv, så din tekst kan læses!
(November 2005) Du skriver vel for at blive læst. Så er det smart, at din tekst også er til at læse - sådan rent fysisk. Godt webdesign burde være en selvfølge; men alt for mange websider er nærmest ulæselige på grund af dårligt webdesign: Forkert typografi, for lille skriftstørrelse eller forkert farvevalg. Her er nogle gode råd om læselighed på skærmen for tekstforfattere og sprogkonsulenter. Godt webdesign!
Dansk komma, grammatisk komma og enhedskomma
(Februar 2004 - september 2005) Indtil 4. oktober 2003 var dansk kommasætning - eller kommatering - noget rod: Vi havde 2 kommasystemer, "enhedskomma" og "det grammatiske komma". Nu er de slået sammen til "dansk komma", og forskellen er reduceret til en valgfrihed i det grammatiske komma på det ene punkt, hvor de to systemer adskilte sig fra hinanden. Få en gennemgang af kommareglerne - med kommaøvelser. Dansk komma
Skriv gode e-mails - 10 typiske fejl du bør undgå
(Juli 2005) Der er fejl i e-mails, som springer i øjnene, når man først har fået øje på dem, men som begås igen og igen ude i virkeligheden - hver eneste dag. Nogle af e-mail-fejlene handler om generelt manglende omtanke. Nogle er simpelt sjusk. Og nogle er en ren tanketorsk, når du sidder og skriver din e-mail. Læs om, hvordan du skriver gode - eller bedre - e-mails som tekstforfatter og sprogkonsulent. Gode e-mails!
Førstesætninger
Det er selvfølgelig ikke altid, at en genial førstesætning varsler et efterfølgende mesterværk. Og det er det almindeligste, at en almindelig sætning indleder en rigtig god bog - simpelthen fordi de almindelige sætninger nu engang er de almindeligste. Men alligevel: Der er noget ganske særligt ved de bøger, der indledes med et mirakel af en sætning. Se 20 gode begyndelser!
Nettet, Ordet og Den Onde Internet-Fe
Det var en dejlig dag! Solen skinnede, og fuglene sang lystigt uden for IT-afdelingernes vinduer. Da, pludselig, lukkede Den Onde Internet-Fe for hver eneste kommerciel side, hver eneste offentlig side og hver eneste organisationsside på det ganske internet. Og alle de private hjemmesider med. (Om lidt, hvad tror du så der sker? - Eventyr på nettet!)
Rapporter - skriveproces og skriveteknik
Rapporter er så meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter. Materialerapporten i 5. semester, seminar-rapporten ved 3. årsprøve og døgnrapporten i morgen tidlig. Fælles for dem er, at du skal samle noget stof sammen, organisere og bearbejde det og præsentere det for andre. Og det er ikke den store kunst - det er et håndværk, der kan læres. Her er et par tips til, hvordan du kan gribe tingen an. Rapporter
De 5 på reolen
Der er skrevet en uhyrlig mængde bøger om at skrive og om det danske sprog i det hele taget. Nogle af dem er vigtigere end andre; og nogle få er nærmest uundværlige, hvis man mener det en lille smule alvorligt som tekstforfatter og sprogkonsulent. Her er mit bud på de 5 vigtigste bøger om emnet. De 5 vigtigste bøger om at skrive
Tekst - Hypertekst
Tekster er så meget. Nogle går snorlige fra Roskilde til Ringsted uden svinkeærinder og tissepauser, andre er - nåja, forvirrende og mærkelige. Hypertekster - hvor fører de hen? Eller, som der stod i en Mumi-billedbog: Om lidt, hvad tror du så der sker? Tekst - Hypertekst handler om, hvad hypertekst (også) er, og hvad du (også) kan bruge det til. Tekst - Hypertekst
Dansk Stil - og det, der ligner
(September 2004) Hvordan griber du det at skrive en tekst an - sådan helt konkret? Her er lidt om emnevalg, lidt om skriveteknik, om at gribe din skriveproces praktisk an og lidt om den sidste finish frem mod et smukt dansk. Men allerførst noget om, hvad formålet med det hele egentlig er: Evne og lyst til at skrive. Dansk Stil
Mere bullshit!
(September 2004) Bullshit - det modsatte af godt sprog. Hvornår er det opstået? - Lige nu er det engelsk inspireret handelshøjskole-/ marketing-/ konsulentbullshit, der hærger. Men gå 20-40 år tilbage - dengang var det akadepyk i form af tysk inspireret videnskabssprog, der spærrede for den gensidige forståelse som tekstforfatter og sprogkonsulent. Faktisk kan menneskers behov for at pynte sproget til ukendelighed følges tilbage til oldtiden. Denne artikel følger op på "Bullshit!". Mere bullshit!
PowerPoint på den gode måde
(August 2004) PowerPoint er som sex: Det er kommet for at blive. Det kan dyrkes overalt - men det anses almindeligvis for upassende at gøre det. Og så er det sjovere at gøre selv end at kigge på. - Hvorfor har PowerPoint fået sit dårlige ry, og hvad kan du selv gøre for at gøre dine præsentationer bedre? Her er - ikke en vejledning, men et par gode råd som tekstforfatter og sprogkonsulent. PowerPoint på den gode måde
Ord er farlige!
(August 2004) Vi taler og skriver med ord. Men vi tænker også med ord. Vi drømmer billeder, men bruger ord til at beskrive dem bagefter. Vi beskriver i det hele taget billeder og følelser med ord, medmindre vi da "mangler ord til at beskrive, hvad vi føler lige nu..." Farlige ord
Om at skrive til nettet - "den hårde"
(April 2004) Selvfølgelig kan du skrive godt sprog til nettet som tekstforfatter og sprogkonsulent. Det kan vi alle sammen. Der er bare nogle få nogle regler, du skal overholde i skriveprocessen, hvis resultatet skal blive så godt, at andre mennesker gider læse det. Så her et par gode råd: Omatskrive.dk's 9 tips om skriveteknik for netskrivere: Skriv til nettet - sådan!
Om at skrive til nettet - "den bløde"
Tekster til nettet må være så lange som nødvendigt for at få hele historien med. De kan opdeles i sider og undersider, eller de kan lægges frem som sammenhængende tekster, afhængigt af situationen. Og sproget begynder at nærme sig "normalt" skriftsprog - eller er det det "normale" skriftsprog, der begynder at nærme sig web-sproget? - Her er lidt om forudsætningerne for en god skriveteknik til nettet som tekstforfatter og sprogkonsulent. Skriv til nettet
Tågegeneratoren
Her får du den dynamisk optimerede, brugercentrerede, holistisk værdibaserede og interaktive tågegenerator. Har du vindermentaliteten, er der ingen vej udenom som tekstforfatter og sprogkonsulent: Aktivér funktionen og eksponér dig selv for en next-generation optimeret cutting-edge service! Bullshit Generatoren
Tågeordlisten
Tågegeneratorens ordliste. Tjek selv, om dit yndlingsord er med - ellers er du velkommen til at foreslå det som tekstforfatter og sprogkonsulent! Tågeord - bullshit
Bullshit!
(Marts 2004) "Bullshit" er et nyere udtryk for et gammelt fænomen: Akadepyk, slang eller modeord, der breder sig som virus i sproget og gør det uforståeligt, upræcist, gummiagtigt og undertrykkende. Hver tid har sine 'bullshittere' og sine modestrømninger inden for vokabulatorisk innovation og andet nonsens. Her er en kort gennemgang af fænomenet og et link til "Tågegeneratoren", den danske bullshit-generator. Tågeord
"Dansk komma", grammatisk komma og enhedskomma
(Februar 2004) Indtil 4. oktober 2003 var dansk kommasætning - eller kommatering - noget rod: Vi havde 2 kommasystemer, 'enhedskomma' og 'det grammatiske komma'. De lignede hinanden næsten til forveksling - de byggede nemlig begge på traditionel sætningsanalyse med udsagnsled og grundled. Derfor er det logisk, at de nu er slået sammen. Man har simpelthen 'nedlagt' enhedskommaet og i stedet indført en valgfrihed i det grammatiske komma på det ene punkt, hvor de to systemer adskilte sig fra hinanden: Dansk komma!
Ordnet.dk - dansk sprog og litteratur på internettet
(Februar 2004)Nu begynder der så småt at ske noget efter al snakken om en sprogpolitisk handlingsplan: Kulturministeren vil støtte oprettelsen af et integreret system af elektronisk søgbare ordbøger, tekster og eksempelsamlinger for tekstforfattere og sprogkonsulenter. Ordnet.dk
Trøgger-Gåstar usålts
(Februar 2004)Trøgger-Gåstar usålts - Trøgger-Gåstar ka egge fås mer - Trøgger-Gåstar fårtsid nu. Smukt danskS
E-mail-etikette - 5 tips om god tone i dine e-mails
(Januar 2004) Det er vigtigt at slå den rigtige tone an, når man skriver til andre. Hvordan man skriver kan være lige så vigtigt som hvad man skriver - simpelthen fordi tonen styrer læserens opfattelse af indholdet: Hvad det betyder, hvor alvorligt det skal tages, og om det overhovedet er værd at beskæftige sig med i skriveprocessen som tekstforfatter og sprogkonsulent. Her er 5 tips om smukt dansk og god tone i e-mails. . - Eller hedder det emails? E-mail-etikette
"En viskdenbaleig unsdelrøgelse om stanving"...
(Januar 2004) Det er en god historie: Det er videnskabeligt bevist, at retstavning og korrekturlæsning er unødvendig, fordi vi allesammen ser ordbilleder og derfor sagtens kan forstå en tekst, der er fuld af stavefejl. Men der er netop kun en god historie. For det hele er en avisand, der bygger på sjusket og misforstået læsning af et læserbrev i et engelsk ugeblad. Stav godt!
Regeringens sprogpolitiske redegørelse
(Januar 2004) 15. december 2003 kom regeringens sprogpolitiske redegørelse. I denne artikel gennemgår jeg kort de elementer, der specielt handler om at fremme et godt dansk skriftsprog - ikke kun blandt tekstforfattere og sprogkonsulenter m/k, men generelt i befolkningen.
Julekortet - det lille livstegn i den kolde tid
(December 2003) Et julekort er ikke bare "kommunikation", "information" eller "meddelelse". Et julekort er et livstegn - en lille gnist, der fortæller, at "jeg er her stadig - jeg husker dig - jeg bryder mig om dig". Du kan udvide det til et julebrev, hvis du har mere at fortælle, og det er godt; men livstegnet er det vigtigste. Julekortet
Hvad er "smukt dansk" overhovedet? (2)
(November 2003) Det er forholdsvis nemt at analysere sig frem til, hvad "godt", "klart", "tydeligt" og "effektivt" sprog er. Men hvad med "smukt" sprog - er godt og effektivt dansk og smukt dansk det samme? Ikke helt. I den anden artikel om emnet fortsætter jeg med at (forsøge at) sige noget objektivt om det subjektive som tekstforfatter og sprogkonsulent. Smukt dansk 2
Kommakrigen er afblæst!
(Oktober 2003) 4. oktober 2003 udsendte Kulturministeriet og Dansk Sprognævn hver sin pressemeddelelse med det samme budskab: Det nye komma - enhedskommaet - afskaffes, og reglerne for det grammatiske komma justeres, så det fremover bliver valgfrit at sætte komma før ledsætninger. Og så har det grammatiske komma vel "vundet kommakrigen" - eller? Overhovedet ikke. Det hele er en diplomatisk løsning, der gør det muligt at samle kræfterne om vigtigere problemer som tekstforfatter og sprogkonsulent, uden at der i realiteten er - nåja, ændret et komma. Kommakrigen
Sprog på spil - et udspil til en dansk sprogpolitik
(Oktober 2003) 11. september 2003 udkom rapporten "Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik". Rapporten skal danne grundlag for regeringens sprogpolitiske redegørelse, der skal forelægges Folketinget senere i år. Denne artikel ser på rapporten ud fra en lidt utraditionel synsvinkel: Hvad kan den enkelte dansker selv gøre for at støtte dansk som et komplet og kulturbærende sprog, også i fremtiden? Hvordan kan du og jeg arbejde videre med rapportens vigtigste forslag til en dansk sprogpolitik? Hvad kan vi gøre i hjemmet og på arbejdspladsen? Hvordan fastholder vi et smukt dansk? Sprogpolitik
Dansk på nettet - dansk for fremtiden!
(Oktober 2003) Et af årtiets vigtigste kulturpolitiske initiativer er - forhåbentlig - ved at blive søsat på privat initiativ: Dansk på nettet. Det handler hverken om kommasætning eller om engelske låneord - det handler om at bevare dansk som videnssprog fra 7. klasse og opefter. Det handler kort og godt om "dansk på nettet".
Passivt sprog og aktivt sprog
(September 2003) Du kan skrive sætninger, der er passive, og sætninger, der er aktive. Det handler om den grammatiske form. - Og så kan du skrive et "aktivt" sprog, der står fuldstændig stille, og et reelt aktivt, godt sprog, der skubber læseren i netop den retning, du gerne vil som tekstforfatter og sprogkonsulent. Den sidste forskel ligger ikke hverken i din skriveteknik eller i grammatikken, men i ordvalget. Passivt sprog aktivt sprog
Hvad er "smukt dansk" overhovedet?
(September 2003) Det er forholdsvis nemt at analysere sig frem til, hvad "godt", "klart", "tydeligt" og "effektivt" sprog er som tekstforfatter og sprogkonsulent. Men hvad med "smukt" sprog - "smukt dansk" - er godt og effektivt dansk og smukt dansk det samme? Ikke helt. I denne artikel handler det om smukt dansk - og om, hvordan man (måske) sige noget objektivt om noget så subjektivt som skønhed. Smukt dansk 1
Skriveundervisningen i gymnasiet - ?
(September 2003) Uddannelsesstyrelsens rapport fra 2001 om kernefaglighed i Danskundervisningen i gymnasiet "Hellere stå på tå end være på hælene!" er skrevet af Marianne Hansen. Titlen til trods dokumenterer den, at sprogundervisningen - og specielt skriveundervisningen - i gymnasiet absolut snarere er på hælene end på tæerne. Det er måske ikke så underligt, hvis det virkelig er rigtigt, at bekendtgørelsen nedprioriterer området, og at lærerne ikke interesserer sig for det. Opfattelsen bekræftes af et besøg på Dansklærerforeningens hjemmeside.
Anonyme tekster og hjemmesider
(August 2003) Alle tekster skal have en afsender. I aviserne skal læserbreve være underskrevet, og på nettet skal det stå helt klart, hvem afsenderen er. Firmaer og offentlige institutioner tager selvfølgelig ansvar for deres sider; men foreningshjemmesider, private hjemmesider og artikler skal være signeret - ellers bliver de simpelthen ikke taget alvorligt. Anonyme skriverier
Det svære komma
(1997, december 2002, rev. oktober 2003) Det kan godt være svært at sætte komma; og skriveprocessen bliver ikke lettere af, at vi tilføjer flere regler til de grammatiske, som tilhængerne af det nye komma foreslår. På den anden side har netop det grammatiske komma - "prøjserkommaet" - en stor fordel frem for nyt komma: Det provokerer til at rydde op i bisætningerne som tekstforfatter og sprogkonsulent, så teksten bliver lidt kvikkere. Komma
Flere punktummer!
(Juli 2003) Flere punktummer betyder kortere sætninger, og kortere sætninger giver et slankere, mere adræt og bedre dansk. Der er 2 grunde til at sætte flere punktummer - og mindst én til ikke at gå for vidt som tekstforfatter og sprogkonsulent. For som alt andet kan du selvfølgelig overdrive sætningskorte i din skriveproces. Bedre dansk
Formålet med at skrive: Skriveteknik, skriveproces og lysten til at skrive
(Juli 2003) Hvilke formål kan der være med at skrive? At fortælle andre noget? At påvirke dem til noget? Selv at opnå større indsigt i noget? Simpelthen at 'komme af med noget'? Uanset hvad, er det 'at skrive' en beskæftigelse, de fleste af os har et akavet forhold til. Men sådan behøver det ikke at være! Skriveteknik, skriveproces og lysten til at skrive
Ikke-lineær læsning. Og lineær skrivning. Og hypertekst
(Juni 2003) En roman eller en faglig artikel læser man som regel lineært - fra den ene ende til den anden. Men på nettet læser man helt anderledes: En stump tekst fra ét website, noget mere fra et andet og et par billeder fra et tredje - altså ikke-lineær læsning af hypertekst. Det er én af grundene til, at tekster, der er skrevet til papiret, ofte fungerer så dårligt på skærmen. Hypertekst 1
Ikke-lineære tekster - hypertekster
(Juni 2003) Hvad er "ikke-lineære tekster"? De 3 almindeligste måder at konstruere en ikke-lineær tekst bliver præsenteret og illustreret med eksempler. Det handler om skriveteknik og om at skrive hypertekst som tekstforfatter og sprogkonsulent! Hypertekst 2
Gode breve og gode e-mails - skriveteknik og skriveproces
(December 2002, rev. 2005) Alt, hvad der er værd at skrive, er værd at skrive godt. Det gælder også dit julebrev og andre personlige breve og e-mails! Denne artikel giver et par gode råd om, hvordan du kan skrive bedre breve - breve, der er værd at læse. Godt indhold, godt sprog, smukt dansk. Det vigtigste er: Tænk grundigt over, hvorfor du vil skrive netop dét brev til netop dén modtager. Gode breve og gode e-mails
Julebrev til onkel Peter i Silkeborg
(December 2002) Alt, hvad der er værd at skrive, er værd at skrive godt. Det gælder også dit julebrev og andre personlige breve og e-mails! Denne artikel giver et par gode råd om, hvordan du kan skrive bedre breve - breve, der er værd at læse. Godt indhold, godt sprog, smukt dansk. Det vigtigste er: Tænk grundigt over, hvorfor du vil skrive netop dét brev til netop dén modtager. Julebrev
Skriv FØRST, redigér BAGEFTER - om skriveteknik og skriveproces
(August 2003) Findes "skriveblokering" overhovedet? At dømme efter den meget omtale - ja, det gør den. Men langt de fleste tilfælde, hvor det falder dig svært at komme i gang med en artikel, et brev eller en stil, handler det bare om en upraktisk tilgang til skriveprocessen. Det gælder om at skrive som tekstforfatter og sprogkonsulent; og her er en skriveteknik, der kan hjælpe dig ud af skrækken for det hvide papir og sende dig midt ind i skriveriet med det samme. Skriveteknik og skriveproces
Citater om at skrive
Mange har ment noget om at skrive. Og mange har skrevet deres mening ned. Nogle kloge, andre lidt mere finurlige - nogle velkendte fra gængse citatsamlinger, andre helt sikkert nye og ukendte; egen høst . Denne vej til citaterne! Citater om at skrive
Links til andre sider om at skrive
Gode sider om at skrive, både på dansk og på engelsk. Skrivesider
Litteratur om at skrive i almindelighed - og til nettet i særdeleshed
Et lille udvalg af de mange gode bøger, der findes om emnet. Mine favoritter som tekstforfatter og sprogkonsulent. Litteratur om at skrive
JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com